Prøv avisen
Debat

EU sidder på hænderne, mens kristne slagtes i Nigeria. Det er i den grad påkrævet at protestere

Her ses kristne i Nigeria demonstrere den 1. marts for at fordømme Boko Harams drab på kristne. – Foto: Kola Sulaimon/AFP/Ritzau Scanpix.

René B. Ottesen

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Vi er på vej mod noget, der ligner et folkedrab i Nigeria, advarer René B. Ottesen

Jeg har de seneste dage været i kontakt med flere præster fra Nigeria. Heraf bor den ene i den nordlige del af landet, hvor en voldsom forfølgelse af kristne lige nu finder sted. De bekræfter, at vi er på vej mod noget, der ligner et folkedrab i Nigeria – som omtalt her i avisen den 17. juni.

Det, som foregår, får ordet nedslagtning til at virke mest rammende: afhugne lemmer, voldtægter, mord og brand. Hos Open Doors kan vi således fuldt ud genkende beskrivelserne fra den omtalte rapport fra det britiske parlaments tværpolitiske gruppe for religions- og trosfrihed.

Samtidig afviser EU-Kommissionen fortsat – trods gentagne opfordringer fra mange sider – at forny mandatet til den særlige enhed til fremme af tros- og religionsfrihed uden for EU. Enheden har ellers bevist sit værd i de fire år, den fungerede.

Eksempelvis var den meget aktiv, da den pakistanske, kristne kvinde Asia Bibi blev løsladt efter at have siddet næsten 10 år på dødsgangen som følge af anklager om blasfemi.

Lige nu er det de nigerianske kristne, som har brug for, at vi står sammen med dem om at få stoppet de stadig flere voldsomme krænkelser af tros- og religionsfriheden, som finder sted der.

Selvom der historisk har været strid mellem fastboende jordbrugere (primært kristne) og omrejsende nomadehyrder (muslimer) omkring territorium, så er det, som sker lige nu, stærkt religiøst betinget. Fulanistammens nomadehyrder har – i mangel af et bedre ord – ladet sig inspirere af Boko Harams radikale fortolkning af islam og udfører deres raid mod kristne landsbyer, mens de råber ”Allahu akbar” og ”Tilintetgør de vantro”. Talrige beretninger fortæller, hvordan det særligt er kristne, som angribes – som landsbyleder Dauda Rogo siger i den britiske rapport:

Hvis dette ikke er et religiøst spørgsmål, hvorfor angreb fulanierne så kun de kristne jordbrugere, mens de lod de muslimske være i fred? Det her handler om andet og mere end nomadehyrder og fastboende jordbrugeres kamp om territorium.

Vi er med andre ord ikke vidne til tilfældige overfald på tilfældige personer. Vi er vidne til noget, som leder tankerne hen på en organiseret og systematisk kampagne, og ofrene for denne kampagne er langt flere end ofrene for Boko Harams hærgen.

Og den nigerianske regering ser passivt til – selvom flere ministre offentligt har erkendt, at kristne hensynsløst forfølges, netop fordi de er kristne. Derfor er der brug for, at alle, som ønsker at forsvare tros- og religionsfrihed, råber op over for den nigerianske regering – dette gælder også EU.

I Open Doors vurderer vi, at der siden 2015, hvor der var et regeringsskifte i Nigeria, er sket en snigende islamisering af landet. Det sker ved, at regeringen udnævner muslimer til betydende poster i militæret, sikkerhedstjenesten, luftvåbenet, politiet, immigrationsstyrelsen, toldvæsenet, kriminalforsorgen, retssystemet med videre.

I november 2019 kunne højesteretspræsidenten således offentliggøre en erklæring i landets aviser, hvor han sagde, at muslimer nu kunne drage fordel af at have flertallet i retssystemets forskellige instanser til at ændre forfatningen og udvide sharialovens indflydelse.

Vi er glade for, at udviklingsminister Rasmus Prehn (S) i en kronik her i avisen har erklæret, at vi ikke ud af en misforstået politisk korrekthed skal undlade at protestere imod de massive forfølgelser af kristne, der desværre foregår i flere muslimske lande.

Det nordlige Nigeria, hvor hovedparten af kristenforfølgelserne finder sted, er overvejende muslimsk – således har de 12 nordlige stater indført sharia.

Vi står med andre ord med en alarmerende situation, hvor det i den grad er påkrævet at protestere. Både direkte over for Nigeria, men også over for EU. Danmark bør lægge pres på Kommissionen for at få fornyet mandatet til den særlige enhed til fremme af tros- og religionsfrihed uden for EU.

René B. Ottesen er generalsekretær i Open Doors Danmark og Færøerne.