Fadervor og barnet i den voksne

”Stol du kun på dit Fadervor! (…) det er Guds ord i barnemund,/ klippe og skjold i farens stund,/ pant på Guds-faderligheden.”

Nr. 586 i Den Danske Salmebog

I sine grundige analyser af H.C. Andersens kristendomsforståelse i ”Livet – det dejligste eventyr. H.C. Andersens teologi” peger Kaj Mogensen på klare sammenfald mellem Andersens henvisninger til bønnen Fadervor og det, man finder hos N.F.S. Grundtvig.

En forskel er ganske vist, at Grundtvig sætter fadervor i sammenhæng med dåben; bønnen er en dåbsgave til barnet. En sådan tilknytning til dåbens sakramente er der ikke hos Andersen, men han taler beslægtet om, at Fadervor ”lægges som en Gave paa Barnets Vugge”; det må forstås som den gave, forældrene giver barnet ved at bede bønnen med det.

For både Andersen og Grundtvig er Fadervor en kostelig gave; det er ”børnebønnen – også for barnet i den voksne”, som Kaj Mogensen skriver. Grundtvigs salme ”Sov sødt, barnlille” er et kendt udtryk for det livgivende barneforhold til Gud, som fremkaldes i bønnen; den ”stiger i løn/ og lyder, hvor englene kvæde;/ i Himmerigs kor/ det lille Guds-ord/ omfavne Guds engle med glæde”. Jordiske og himmelsk, menneskeligt og guddommeligt forenes. Det giver tryghed, og i salmen ”Stol du kun på dit Fadervor”, som er citeret ovenfor, lader Grundtvig beskyttelsesmotivet træde særligt frem.

Hos H.C. Andersen fremhæves det gang på gang, hvordan det at bede til Gud i en vanskelig situation giver tryghed og styrke til at overvinde modstand. Som Kaj Mogensen formulerer det: ”Fadervor er for H.C. Andersen et samlet udtryk for kristen tro og håb, bønnen skænkes barnet for hele livet (…) Fadervor betyder Guds nærvær, og bønnen er en indre kraftkilde, som er langt i barnets hjerte. Fadervor yder beskyttelse ’på de vexlende Veie’. Den skaber en barnlig tryghed.”

Menneskelivet er netop ”vexlende Veie”. I ”Sneedronningen” lokkes Kay på afveje og vil bede sit Fadervor, men husker kun den store tabel, og den hjælper ham ikke. Gerda, derimod, beder Fadervor, da hun når snedronningens forposter, og mens hun beder, bliver hendes ånde i kulden til engle, som gør, at hun når frem og redder Kay. Større gave kan man vanskeligt forestille sig.

Johannes Værge er pastor emeritus og forfatter.