Prøv avisen

Falsk klassekamp: Jeg er en såkaldt bandit i habit – men jeg er også middelklasse

Camilla Sløk slipper først for min slags den dag, hvor Danmark har en minimalstat. Så måske skulle hun alligevel sende (den yngre) Anders Fogh Rasmussen en venlig tanke, skriver Christopher Arzrouni og henviser til en klumme, som Camilla Sløk havde i avisen den 13. februar. Foto: Mogens Ladegaard/NF/Ritzau Scanpix

Christopher Arzrouni

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Lobbyister forsøger at formidle informationer til politikere, inden de træffer vidtrækkende beslutninger. Det kan man finde nyttigt eller lade være. Men vi er dog først og fremmest et biprodukt af statens magt, skriver Christopher Arzrouni

Jeg er lobbyist og derfor en bandit i habit, mener CBS-lektor Camilla Sløk i en klumme den 13. februar, hvor hun hylder middelklassen og angriber overklasse, teleselskaber, parkeringsselskaber, fordærvede app-udviklere, rådne advokater, bankfolk og lobbyister.

Camilla Sløk henviser til en amerikansk undersøgelse:

”Hvor middelklassen forventes at overholde fartreglerne i trafikken, at betale regninger til tiden, opdrage børn og sørge så godt som muligt for, at de kan klare sig her i livet, så gælder dette, ifølge undersøgelsen, ikke for overklasse og underklasse.”

Karikaturen passer næppe i Danmark. Jeg er også indbegrebet af middelklasse, skammer mig, når jeg kører for stærkt, betaler altid regninger til tiden og forsøger efter fattig evne at hjælpe mine børn. Mon ikke det også gælder såvel den danske oversom underklasse?

Klassekampens luftige spøgelse hviler over Camilla Sløks klumme, og som hun krydrer med referencer til nylige historiske begivenheder. Desværre er det en omgang historieforvanskning.

Med en moderne syndefaldsmyte påstår Sløk for eksempel, at ved begyndelsen af 2000’erne var det helt slut med troen på, at der var nogen, der vidste noget eller havde ansvar for noget. Hun henviser til Anders Fogh Rasmussens (V) berømte nytårstale og skriver:

”Den såkaldt neoliberale idé slog igennem: Enhver skulle være sin egen lykkes smed og nu også ekspert. Slut med fagfolk, som udtalte sig om politik, klima, sundhed og livsførelse.”

Har Camilla Sløk nogensinde læst talen? ”Frihed indebærer også et ansvar,” sagde Fogh.

”Ansvaret for medmennesket er ikke at tage selvstændigheden fra ham eller hende. Tværtimod er ansvaret for medmennesket at udvikle hans eller hendes selvstændighed, personlighed og selvrespekt.”

Senere fulgte ordene:

”Eksperter kan være gode nok til at formidle faktisk viden. Men når vi skal træffe personlige valg, er vi alle eksperter.”

Fogh afviste ikke faktuel viden. Han afviste ikke personligt ansvar. Tværtimod. Han afviste formynderi.

Sløk fortsætter sin falske historieskrivning ved at give et fortegnet billede af, hvem der betalte for finanskrisen:

”Selvom det har været nær tabu at kritisere kapitalisme og erhvervsfolk siden 1990’erne, så viste allerede finanskrisen i 2007, at banksektoren i hvert fald ikke tog ansvar for de samfundsmæssige konsekvenser af deres låneformer.”

Men for det første har det aldrig været tabu at kritisere kapitalismen. For det andet burde hun vide, at de banker, som overlevede finanskrisen, kom til at betale regningen for deres krakkede konkurrenter. Oven i købet har staten tjent penge på bankpakkerne.

Sløks klumme er udtryk for en trumpsk populisme. ”Det er os, middelklassen, der holder samfundet oppe,” tordner hun. ”Uden os var der ingen veje, I kunne køre på, ingen sygeplejersker til at lappe jer sammen, når I har fået en golfkugle i hovedet, ingen dansklærere til at lære jeres børn at læse, ingen universitetslærere til at give jer en uddannelse.”

Javist er dygtige offentligt ansatte nyttige (for det er dem, hun nævner). Men hvad med hendes hadeobjekter? Teleselskaber muliggør den hurtige kommunikation, vi lever af. Parkeringsselskaber er med til at undgå overudnyttelse af sparsom plads. Og jeg gætter på, at Sløk har nydt godt af de app-udviklere, som står bag DR’s app, til at høre P1 – og måske endda Mobilepay-app’en, hvorved hun bruger en (nyttig) bankforbindelse.

Jeg indrømmer, at det står værre til med lobbyister. Vi forsøger at formidle informationer til politikere, inden de træffer vidtrækkende beslutninger. Det kan man finde nyttigt eller lade være. Lobbyister er dog først og fremmest et biprodukt af statens magt. Jo flere penge og privilegier, staten fordeler, jo flere lobbyister.

Camilla Sløk slipper først for min slags den dag, hvor Danmark har en minimalstat. Så måske skulle hun alligevel sende (den yngre) Anders Fogh Rasmussen en venlig tanke.

Christopher Arzrouni er kommunikationschef hos tobaksvirksomheden Philip Morris, tidligere særlig rådgiver for Venstres Kristian Jensen og debatredaktør på Børsen.