Familieterapeut: Fem råd til forældre til børn med psykisk sårbarhed

Giv dig selv lov til at drømme om det liv, du ønsker dig, og lad dét være dit mål. Sådan lyder ét af de fem råd, som familieterapeuten Marianne Gürtler anbefaler

Marianne Gürtler, der er læge, børne- og ungdomspsykiater og familieterapeut giver i dette debatindlæg fem råd, som hun mener, kan være gavnlige for forældre, der har psykisk sårbare børn.
Marianne Gürtler, der er læge, børne- og ungdomspsykiater og familieterapeut giver i dette debatindlæg fem råd, som hun mener, kan være gavnlige for forældre, der har psykisk sårbare børn. . Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Hver tredje dansker betegner sig som pårørende til en person med en psykiatrisk lidelse. Så vi er mange, der er pårørende, og det kan til tider være meget udfordrende.

Jeg er mor til en ung mand på 21 år, der har en alvorlig psykiatrisk lidelse. Derudover er jeg børne- og ungdomspsykiater og har 12 års erfaring med behandling af børn og unge med psykisk sårbarhed og deres familier.

Så på baggrund af mine personlige og faglige erfaringer vil jeg inspirere dig til at se på mine fem råd:

1) Se på dét, der virker i dit liv. For at håndtere de problemer, psykisk sårbarhed skaber, er det nødvendigt at se på alt dét, der går godt i forhold til dit barn. At leve med psykisk sårbarhed skaber en stor følelse af magtesløshed, især i de perioder, hvor der er mange uløste problemer. Men når du ser på dét, der virker, oplever du pludselig, at der trods alt er noget, der lykkes. Det giver ny energi og håb om, at det hele nok skal gå.

2) Hvad er problemet? Barnet er ikke problemet – problemet er problemet! I familier, hvor der er et barn, der har en psykisk sårbarhed, er det ofte svært at forstå, hvad der sker med barnet. Ofte tænker man: Det er barnet, der er problemet, fordi han/hun ikke opfører sig ordentligt eller ”normalt”. Det er ofte svært at finde ud af, hvad der spiller ind. Er det den psykiske sårbarhed, der er på spil? Er det barnet, der er utidigt? Eller er det puberteten, der spiller ind? Når man giver barnet skylden, kan det påvirke barnet over lang tid.

Prøv at spørge dig selv: Hvad er problemet? Tag ikke for givet, at det er barnet, der er noget galt med. Ved at se på problemet kan du finde ud af, hvad der er på spil, og finde en langt bedre måde at hjælpe dit barn.

3) Giv dig selv lov til at drømme om det liv, du ønsker dig, og lad dét være dit mål – du må godt! Selvom du er forælder til et barn med psykisk sårbarhed, må du godt have ønsker og drømme for dig selv og dit liv. Du må gerne fantasere og tænke stort, det er gratis! Det er nemlig det første skridt til, at det kan komme til at ske i virkeligheden. Det skaber også energi og håb at fantasere og drømme, og hvem ved, om dine ønsker og drømme ikke bliver til virkelighed.

Så sæt dig ned med blyant og papir, og besvar dette spørgsmål: Hvor er du om et år? Hvad drømmer du om i dit liv?

Når du har dine ønsker for fremtiden på papir, kan du se, hvad der skal til for at skabe en vej, så netop dine ønsker kan gå i opfyldelse.

4) Bliv ven med din krop. Som pårørende lever du ofte i et spændingsfelt, som skaber megen stress. Du er oppe imod mange ting, for eksempel ikke at få den hjælp, dit barn har brug for, den psykiske sårbarhed er uforudsigelig og så videre. Du er måske fyldt op af tanker og har spændinger i kroppen. Her er nogle råd, der har hjulpet mig:

Lyt til din krop, og find ud af, hvad den har brug for.

Brug din krop. På denne måde kommer du fra tanker ned i din krop, for eksempel ved at gå en tur, løbe, dyrke yoga eller meditere.

Fordyb dig i noget, som interesserer dig. På denne måde mindskes dit stressniveau.

5) Opsøg viden og hjælp. Som pårørende skal du passe på sig selv, så du kan skabe og bevare overskuddet til at være den bedste udgave af dig selv som mor eller far. Det er nemlig dig, der skal være ambassadør for dit barn:

Opsøg viden om den problemstilling, dit barn er ramt af.

Søg hjælp hos en professionel, der ved noget om psykisk sårbarhed og det at være pårørende.

Opsøg en pårørendegruppe. Her deler I jeres historier. Det er helende og giver energi at fortælle din historie, og du kan spejle dig i andres historier. Det kan jo være, du får venner for livet, det er da værd at satse på.

Så husk: Der er håb!

Marianne Gürtler er læge, børne- og ungdomspsykiater og familieterapeut.