Journalistik om tro kræver indsigt, der er baseret på mere end egne oplevelser af Guds nærvær

Er studieværtens troshistorie en vigtig kvalifikation for at bestyre et trosprogram? Det mener Radio4 øjensynligt. Men så burde man have hjulpet Anja Steensig ordentligt ind i rollen som vært, skriver Birgitte Stoklund Larsen

Det ugentlige magasin ”Tro på det” har ved årsskiftet fået ny vært. Isam B er blevet afløst af Anja Steensig, tidligere tv-journalist, der nu ernærer sig som foredragsholder og åndelig vejleder.
Det ugentlige magasin ”Tro på det” har ved årsskiftet fået ny vært. Isam B er blevet afløst af Anja Steensig, tidligere tv-journalist, der nu ernærer sig som foredragsholder og åndelig vejleder. Foto: Agnete Schlichtkrull.

Hvad er en god vært på et trosprogram? Hvilke særlige kvalifikationer kræver det at lave journalistik om tro og religion?

Det har man uden tvivl gjort sig overvejelser over på Radio4. ”Tro på det”, stationens trosprogram, blev lagt i hænderne på Isam B, troende muslim, mens en udsendelsesrække om religionsdebat havde ateisten Anders Stjernholm som vært. Det ugentlige magasin ”Tro på det” har ved årsskiftet fået ny vært. Isam B er blevet afløst af Anja Steensig, tidligere tv-journalist, der nu ernærer sig som foredragsholder og åndelig vejleder. Ifølge Radio4 skal Steensig stå for trosprogrammerne det næste halve år.

Lørdag var debut i værtsrollen for Anja Steensig. Hun havde valgt at begynde et ikke helt nemt sted, nemlig med et interview med sin far, Hans Steensig. Lytterne fik ikke rigtigt præsenteret faderen, men det fremgik, at han havde foretaget en rejse i troen fra en opvækst i et indremissionsk hjem over læsning af Rudolf Steiner og Martinus til en hjertets åbenhed for Guds kærlighed og en fast tro på karma eller gengældelsens lov: Det, du giver, får du tilbage. Faderen fremstod som et følsomt menneske, der i en moden alder var nået frem til en tro sammensat med elementer fra forskellige traditioner. Forskere ville sikkert kalde det patchwork.

Der var mange løse ender, mange under- og indforståetheder, som studieværten ikke spurgte ind til. Måske fordi det bare er svært at interviewe sin far? Hverken han eller studieværten kunne i dette tilfælde helt bære det.

Er studieværtens troshistorie en vigtig kvalifikation for at bestyre et trosprogram? Det mener Radio4 øjensynligt. Men så burde man have hjulpet Anja Steensig ind i rollen som vært med en ordentlig præsentation og introduktion. Hvorfor gav Isam B ikke stafetten videre til Steensig med et nysgerrigt og undersøgende interview, så hun fik lov at udfolde, hvad hun tror på – og hvordan hun kom dertil, så hun siden kunne koncentrere sig om at være nysgerrig på andres tro?

Der er ingen tvivl om, at de to generationer Steensig har haft givende samtaler om tro og kærlighed. Men radiosamtalen blev ført i et eksklusivt og privat leje, som ikke gav lytteren meget. Den fandt sted på faderens seng i hans hjem i Helsingør, og det blev understreget flere gange, hvor intimt det var at tale om sin tro. Som om tro kun har med inderlighed og egne, indre oplevelser at gøre. Intime sovekammersamtaler øver ikke retfærdighed til tro som et menneskeligt grundanliggende, der udfolder sig rigt og mangfoldigt i kultur og samfund.

Skal man være troende for at lave gode programmer om tro og religion? Ikke nødvendigvis. Men det er klart en fordel, at man har fornemmelse for tro og sans for, at det er et område, som både kræver journalistisk nysgerrighed, men også indsigt baseret på andet end egne oplevelser af Guds nærvær. Vi har stadig til gode at se, hvordan Anja Steensig finder den balance.

Birgitte Stoklund Larsen er generalsekretær i Bibelselskabet.