Cepos og Venstre argumenterer i gårsdagens avis for, at regeringens opgør med børnefattigdom vil sætte beskæftigelsen i bakgear, idet fattigdomsbekæmpelsen ifølge Cepos vil koste 400 personer på arbejdsudbuddet.
Vi minder om, at beskæftigelsen i løbet af de seneste år er steget med over 3.000 personer om måneden i gennemsnit. Et fald i arbejdsudbuddet på 400 personer er peanuts holdt op imod, hvad det koster, at flere tusinde børn skal leve i fattigdom. Forskningen har vist, at fattigdom i opvæksten trækker spor langt ind i voksenlivet.
Vi er enige med Cepos og Venstre i, at det bedste for alle børn ville være, at deres forældre kom i job. Men at gøre børn fattige får ikke personer, der er langt fra arbejdsmarkedet, tættere på et job. Vi bør i stedet tænke i uddannelse, virksomhedsrettede forløb eller sociale, psykiske og sproglige indsatser alt afhængigt af behov.
Læserbrevet er skrevet af Sune Caspersen, Analytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.