Prøv avisen
Debat

Det er en fejl ikke at forbyde muslimsk bønnekald. Islam har aldrig i sin 1400 år lange historie vist hensyn

Martin Corfix, sognepræst, Lynge

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Det bør løbe alle frihedselskende og demokratisk anlagte mennesker koldt ned ad ryggen, når de hører Allahs stormtroppers bønnekald, skriver sognepræst Martin Corfix i dette debatindlæg

Det blå beslutningsforslag om at forbyde ”højttalerforstærkede islamiske bønnekald og lignende religiøse ytringer i det offentlige rum” stemtes torsdag formiddag ned i folketingssalen.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) beder i stedet islamiske trossamfund om at vise hensyn med hensyn til højtalerforstærket bønnekald. Som teolog og kirkehistoriker må jeg imidlertid skuffe den på mange måder ellers sympatiske Mattias Tesfayes forhåbninger: Islam har aldrig i sin 1400 år lange historie vist hensyn i de erobrede områder, halvmånehærene underlagde sig!

Islamisten Erdogan sagde i 1997: ”Minareterne er vores bajonetter, kuplerne vores skjolde og moskéerne vores kaserner, de troende vore soldater. Denne hellige hær beskytter min religion. Allahu akbar.”

Det bør løbe alle frihedselskende og demokratisk anlagte mennesker koldt ned ad ryggen, når de hører Allahs stormtroppers bønnekald – elektronisk forstærket eller uforstærket – ”Allah er stor”, for det minaretudråb har op gennem historien indikeret, at her dominerer islam over alle andre trosretninger. Jøder og kristne er ved udråbet blevet undertvunget Muhammeds islamiske hære.

At vise hensyn ligger ikke i islams dna – det har historien vist os, derfor vil et forbud komme før eller siden, og det vil selv socialdemokraterne sande. Islam betyder ”underkastelse”, og det var, hvad de kristne samfund måtte, efter at Muhammeds erobringsfane, halvmånen, vejede over de gamle kristne provinser i Lilleasien, Egypten og Nordafrika blot 50 år efter hærføreren Muhammeds død. Herefter invaderede de islamiske halvmånehære Spanien og Sicilien – det vestgotiske rige faldt – og man fortsatte ekspanderingen ind i Frankerriget, det nuværende Frankrig. Her blev Muhammeds hære – politisk islam – dog slået eftertrykkeligt af Frankerrigets konge, Karl Martell, i slaget ved Poitiers i 732. Martell blev derfor også af de ypperste danske kirkehistorikere kaldt ”Europas redningsmand”. Det var 300 år før, Europa begyndte at slå fra sig med korstogene i 1096 som et modsvar mod den islamiske ekspansion!

Myten har imidlertid bidt sig fast, at man levede i interkonfessionel fred og fordragelighed i de områder, islam underlagde sig. Det er løgn og latin.

Det fortæller de historiske kilder os. Så at islam skulle vise hensyn i 2020 – det viser historien os ikke vil ske!

Martin Corfix er sognepræst, Lynge.