DER ER OPTAKT til hemmelige stævnemøder, kur mod sceneskræk og dårlige nyheder fra 1939’s Europa i aftenens afsnit af ”Badehotellet” på TV 2. Formentlig omkring halvanden million seere vil kigge med, og interessen for ferielivet i de vestjyske klitrækker udtrykker meget godt, hvad det festtaleegnede ”public service” blandt andet er. Nemlig evnen til at tiltrække og være relevant for et stort publikum.
Og netop public service har været et nøglebegreb for afgående TV 2-direktør Merete Eldrup, som i sidste uge annoncerede sit farvel til ledelsesgangen på Kvægtorvet i Odense efter 11 år i stolen. Helt tilfældigt, selvfølgelig, men nogenlunde samtidigt med at den indtil videre uopslidelige badehotelsserie tog fat på sin sjette sæson. Og nok så vigtigt lige efter, at en ny femårig medieaftale er trådt i kraft med en foreløbig aflysning af et salg af TV 2.
Ganske vist har regeringen sammen med Dansk Folkeparti aftalt at ”genoptage spørgsmålet om delvist salg af TV 2” om to et halvt år. Med formuleringen har regeringspartierne sikret en nogenlunde blød landing i et af de mest minerede områder på den kulturpolitiske front.
AT DEN BORGERLIGT fostrede idé om at privatisere TV 2 dermed er på vej mod endegyldig arkivering, er på ingen måde overraskende. For trods store armbevægelser, da den daværende konservative kulturminister Brian Mikkelsen efter regeringsskiftet i 2001 lovede at sælge tv-stationen inden 100 dage, har der aldrig været klangbund for en privatisering.
Dels har indtil videre ingen blå politikere argumenteret overbevisende for, at mulige ejere som italienske Berlusconi, tyske Bertelsmann eller skandinaviske Egmont vil være i stand til at lave bedre tv, end det der siden TV 2-starten i 1988 har fyldt programplanerne.
Dels har det på ingen måde været en folkelig sag at sælge det, som mange seere med god grund opfatter som deres tv-station. Ifølge en Megafon-måling i marts sidste år ville kun 15 procent sælge mere end halvdelen af TV 2-aktierne til en privat køber. Og selv den lidt blødere model med salg af mindre end halvdelen af aktierne fik kun tilslutning fra 24 procent.
VÆLGERNE SYNES SÅLEDES at være temmelig meget kløgtigere end salgsivrige politikere. Samme kløgt strejfede ganske vist et politisk flertal, da TV 2 i begyndelsen af Merete Eldrups direktørtid fik lov til at opkræve abonnementsafgifter. Det skete i erkendelse af, at reklamer ikke alene kan finansiere en tv-station med public service-forpligtelser i et lille sprogområde. Forpligtelser, som endda sagtens kunne og burde blive tolket lidt mere ambitiøst, fordi der ofte er langt mellem overraskelser og originale nyskabelser i TV2-familien.
Altså mangler blot den endelige erkendelse: At et salg af TV 2 er meningsløst, og at det derfor lige så godt kan aflyses definitivt ved den evaluering, som skal finde sted midt i 2021.
Sagt på jævnt dansk: Hold fingrene væk fra vores TV 2.
Kurt Strand er journalist, radiovært og ekstern producent af DR P1-programmet ”Mennesker og medier”.