Formand for Frikirkenet: Fjern tidsloftet over gudstjenesterne til den kommende påske

Vi ønsker at vende tilbage til de retningslinjer, som var gældende i begyndelsen af december – altså et afstandskrav på en meter, når man ikke synger. Et arealkrav på højst en siddende person pr. to kvadratmeter samt ingen tidsbegrænsning på gudstjenesterne

Vi håber, at regeringen og Kirkeministeriet snarest muligt vil give en melding om påskens gudstjenester. Det er nu, de skal planlægges, skriver Tonny Jacobsen. (Arkivfoto).
Vi håber, at regeringen og Kirkeministeriet snarest muligt vil give en melding om påskens gudstjenester. Det er nu, de skal planlægges, skriver Tonny Jacobsen. (Arkivfoto). Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Om få uger står påsken, den vigtigste kristne højtid, for døren. Sidste år var dørene lukket til kirkerne for første gang siden 1299.

I år er begrænsningen sat til 30 minutters gudstjeneste, som tingene ser ud nu. Det er en de facto-nedlukning for langt de fleste kristne trossamfund uden for folkekirken.

Vi ved, at alle gerne vil med i næste fase af genåbningen, men vi håber, at hensynet til at kunne fejre påske vejer tungt hos politikerne. Det er netop påskens budskab om håb og lys efter mørket, som vi har brug for at blive mindet om i en tid, der har været så presset og hård for os alle.

En nylig rapport fra Statens Serum Institut viser, at der i november sidste år ikke var en markant risiko forbundet med at deltage i religiøse handlinger – og det var vel at mærke før de nuværende ekstraordinære begrænsninger blev indført. Målet med undersøgelsen var blandt andet at få mere viden om, hvilke restriktioner, der er de vigtigste.

Artiklen fortsætter under annoncen

Undersøgelsens resultat taler således for en hurtig udfasning af de ekstraordinære begrænsninger på kirkelivet.

Før jul havde vi lov til at have én person pr. to kvadratmeter gulvareal, når folk primært sad ned. Afstanden mellem folk skulle være en meter, hvis man ikke sang. Derudover var der ingen tidsbegrænsning på arrangementerne, som dengang heller ikke var begrænset til religiøse handlinger.

Efter jul blev kravene strammet, så vi nu kun må have én person pr. 7,5 kvadratmeter, og afstanden mellem folk skal i alle tilfælde være mindst to meter – dertil kommer den allerede nævnte tidsbegrænsning på 30 minutter.

I folkekirken er det ansatte, som tager sig af de forskellige funktioner i en gudstjeneste. Vi andre er helt afhængige af frivilliges indsats for at kunne gennemføre en gudstjeneste, og her har det ikke være muligt at mobilisere til en kraftigt decimeret 30-minutters gudstjeneste for et meget begrænset antal deltagere. En frikirkelig gudstjeneste varer normalt halvanden times tid.

Derfor opfordrer vi til, at retningslinjerne for gudstjenester ændres i forbindelse med næste fase af genåbningen, som forventes at finde sted midt i marts.

Vi ønsker at vende tilbage til de retningslinjer, som var gældende i begyndelsen af december – altså et afstandskrav på en meter, når man ikke synger. Et arealkrav på højst en siddende person pr. to kvadratmeter samt ingen tidsbegrænsning på gudstjenesterne. Dog kan et skærpet krav om også at bære mundbind ved fællessang formentlig være på sin plads.

Vi håber, at regeringen og Kirkeministeriet snarest muligt vil give en melding om påskens gudstjenester. Det er nu, de skal planlægges, og vi har alle brug for håb, mening og trøst i denne tid – og det er netop kirkernes kerneydelse. Derfor kan det at komme sammen og fejre gudstjeneste hjælpe os alle til at holde fast og holde ud.

Tonny Jacobsen er formand for Frikirkenet.