Flere danske fædre skal holde mere barsel. Det er nøglen til mere ligestilling og bedre trivsel i familien

Forskning viser, at fædres aktive involvering i barnets liv og alenetid sammen med barnet forbedrer tilknytningen mellem far og barn

Danske fædre holder i gennemsnit 31 dages barsel mod mødres 300 dage, viser tal.
Danske fædre holder i gennemsnit 31 dages barsel mod mødres 300 dage, viser tal. Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix.

VI HAR NETOP FEJRET 110-året for kvindernes kampdag, men der er fortsat meget at kæmpe for. Selvom vores forståelse af ligestilling – og vejene til mere ligestilling – er blevet meget bredere, er der fortsat et særligt sted, vi kan og bør sætte ind: i familierne.

Flere danske fædre skal holde mere barsel. Forskning viser, at fædres aktive involvering i barnets liv og alenetid sammen med barnet forbedrer tilknytningen mellem far og barn. En tryg tilknytning betyder både øget trivsel for barnet. Samtidig kan en mere balanceret fordeling af opgaverne i hjemmet, herunder omsorgen for barnet, være med til at mindske risikoen for konflikter og skilsmisse.

Fordelene ved, at far tager mere barsel, er altså mange og tydelige. Alligevel er der ikke sket meget med fars barselsrettigheder siden 1984, hvor mænd for første gang blev nævnt i barselsorloven. Det er efterhånden mange år siden, men fædrene holder desværre ikke ret meget mere barsel end dengang.

DANSKE FÆDRE holder i gennemsnit 31 dages barsel mod mødres 300 dage. Og 22 procent af fædrene tager ingen barsel overhovedet. Det påvirker selvsagt relationen mellem far og barn, dynamikken i familien, men også kvindernes reelle muligheder for ligestilling og ligeløn på arbejdsmarkedet.

Selvom løngabet mellem mænd og kvinders løn har været støt dalende de seneste år, er der fortsat stor forskel på, hvad mænd og kvinder tjener i samme arbejdsfunktion. Der er 22 procent forskel på de 60-69-årige mænds og kvinders pensionsopsparinger – en konsekvens afledt af det faktum, at kvinder stadig tager 90 procent af barslen. Læg dertil, at flere end dobbelt så mange kvinder som mænd med børn under seks år arbejder deltid for at få enderne i et travlt familieliv til at gå op.

Om kort til vil der årligt være 40.000-50.000 fædre, der for første gang skal være på to måneders barsel med deres barn. Det er rigtig vigtigt, at denne nye og uvante situation bliver så god en oplevelse og så stor en succes som muligt.

Der er derfor behov for et nyt, fleksibelt barselsystem, der skaber incitament til, at fædre tager en større del af barslen. Det vil være en del af løsningen på løngabet. Men der skal findes en model, som ikke straffer enlige forældre eller familier, hvor der er gode grunde til, at far ikke kan holde en stor del af barslen. Hvis der laves en for rigid lovgivning på området, vil det i sidste ende gå ud over barnet – og det er jo i sidste ende for børnenes skyld, at far skal holde mere barsel. Vi skal bruge motivation frem for tvang og skabe rammer og dele viden, der gør det attraktivt for far at holde barsel. Særligt sårbare fædre skal motiveres og støttes i faderskabet, hvis barsel overhovedet skal give mening.

Men allervigtigst: Vi har brug for, at der udvikles en fleksibel barselspolitik, der tager udgangspunkt i barnet. En barselspolitik, der baner vejen for en mere ligelig fordelt barsel, der giver begge forældre mulighed for at skabe en tryg tilknytning til barnet. Og det helt lille barn bør tilbringe mest mulig tid sammen med forældrene. Sådan skabes det bedst mulige fundament for barnets udvikling og familiens sammenhold.

Lad os derfor få skabt bedre muligheder for, at mænd også kan arbejde deltid, at flere mænd tager barnets første sygedag, og at alle arbejdspladser bakker op om fædres ønsker til barsel.

Ninna Thomsen er direktør i Mødrehjælpen, og Svend Aage Madsen er formand for Forum for mænds sundhed.