Prøv avisen
Dilemma

Bør Danmark tilslutte sig FN’s migrationspagt?

Det, som regeringen lægger vægt på, er, at erklæringen forholder sig til en af de største forhindringer i migrationsspørgsmålet: hjemsendelse af tredjelandsborgere. Det har været op ad bakke i lang tid, og i migrationspagten bliver det fastslået, at landene skal tage statsborgere tilbage, og det har været udslagsgivende for regeringen, siger Henrik Dahl (LA). Foto: Steen Brogaard

Lande som Australien, USA, Østrig og Slovakiet har meddelt, at de ikke vil skrive under på FN’s migrationspagt. Men skal Danmark tilslutte sig pagten, som blandt forpligter landene til at arbejde for integration og bekæmpe årsagerne til migration? Ja, siger Liberal Alliances udenrigsordfører, Henrik Dahl, som mener, at Danmark skal tilslutte sig migrationspagten. Nej, siger Dansk Folkepartis udlændinge- og integrationsordfører, Martin Henriksen

JA, mener Henrik Dahl, udenrigsordfører, Liberal Alliance

DET, SOM REGERINGEN lægger vægt på, er, at erklæringen forholder sig til en af de største forhindringer i migrationsspørgsmålet: hjemsendelse af tredjelandsborgere. Det har været op ad bakke i lang tid, og i migrationspagten bliver det fastslået, at landene skal tage statsborgere tilbage, og det har været udslagsgivende for regeringen.

Oven i det vil erklæringen ifølge Venstres udlændingeordfører, Mads Fuglede, sikre, at der ikke kommer flere migranter til Danmark. Er du enig i den vurdering?

Ja, der vil ikke komme flere migranter til Danmark som følge af erklæringen.

Hvad er der ellers af konkrete positive elementer i erklæringen, som du ser det?

Det, vi i øvrigt lægger vægt på, er de rundt formulerede ting om, hvordan reglerne er for at søge om lovligt opholdsgrundsgrundlag. Det er også beskrevet, hvornår man ikke har en sag og dermed ikke kan forvente opholdstilladelse. Det er på plads hos os, men det kan være en hjælp til andre.

Erklæringen indeholder en anbefaling til de underskrivende lande om ikke at understøtte medier, som promoverer intolerance, og det anbefales, at man holder multikulturelle aktiviteter. Hvad mener du om det?

Det har vi vores egne regler for i Danmark, og vores regler er udmærkede. Vi har en glimrende debat om migration i Danmark, og jeg kan ikke se, hvorfor vi skal lave vores regler om. Dem er der ikke noget i vejen med.

Senest er det kommet frem, at Østrig ligesom en række andre lande har meddelt, at man ikke er klar til at skrive under på migrationspagten. Gør det indtryk på dig og regeringen?

Jeg synes, at det er forventeligt, fordi der har været diskussioner om det i lang tid. Der er en livlig debat om migration i Europa, og der ligger Østrig i den ende af skalaen, hvor man vil have en realitisk migrationspolitik.

Ligesom Danmark?

Ja.

Skal det ikke have en betydning for, om Danmark skal skrive under?

Nej, helt overordnet går bevægelsen i hele Europa mod et mere realistisk syn på migration. Realismen står stærkere og stærkere, og de partier, der kæmper for en urealistisk politik, har det sværere ved valgene.

NEJ, mener Martin Henriksen, integrationsordfører, Dansk Folkeparti

FN’s migrationspagt er en dårlig idé, fordi den ikke harmonerer med flertallet i Folketinget, og den passer heller ikke særlig godt med regeringens politik eller holdninger i øvrigt. Jeg tror, at de fleste, der læser pagten, vil være uenige med det, der står i den, fordi den grundlæggende omtaler migration som noget, der udelukkende er godt. Minussiderne ved migration beskrives slet ikke.

Hvad er det konkret i pagten, som du er kritisk over for?

Man taler om om at fremme det multikulturelle samfund ved at holde sportsaktiviteter og festivaler. Erklæringen beskriver også meget detaljeret, hvordan man som migrant kan få opholdstilladelse i de enkelte lande. Der står, at stater ikke bør støtte medier, der fremmer intolerance og racisme, men hvorfor skal FN blande sig i det, og hvordan defineres det?

Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) og ordførere fra Venstre og Liberal Alliance har garanteret, at erklæringen ikke vil betyde, at der kommer flere migranter til Danmark. Erklæringen rokker ikke ved dansk udlændingepolitik, fordi den ikke er juridisk bindende og lægger vægt på staternes suverænitet. Betrygger de forsikringer dig ikke?

Nej, jeg kan ikke bruge de garantier til noget. Jeg synes i det hele taget, at det virker, som om regeringen tager meget let på det. Når man skriver under på noget, kan man jo ikke undgå at få den tanke, at man er enig i det, man skriver under på. Og hvis regeringen skriver under på det her, må jeg konstatere, at regeringen har fået en ny linje i forhold til udlændinge- og migrationspolitikken.

Ifølge regeringen skal erklæringen blandt andet sikre, at landene er forpligtet til at tage egne borgere tilbage. Pagten skal også sikre, at Danmark får lettere ved at hjemsende flygtninge. Er det ikke netop det, I arbejder på i forbindelse med finanslovsforhandlingerne i øjeblikket?

Regeringen siger ganske rigtigt, at erklæringen skal gøre det lettere at hjemsende. Men man kan ikke lave en aftale, som andre lande skal leve op til, mens vi ikke selv skal levere noget den anden vej. Så jeg forstår ikke det argument, når regeringen jo samtidig siger, at aftalen ikke har en betydning. Hvis aftalen ikke er juridisk bindende, giver det jo ikke nogen mening at tale om alt det, vi får ud af den. Jeg har svært ved at se det geniale i det, og jeg har virkelig forsøgt at lytte til, hvad regeringen har fortalt.

Tror du, at det vil få en reel betydning, hvis Danmark skriver under på migrationspagten?

Det kunne det godt gøre. Danmark og embedsmandssystemet er sådan indrettet, at man er meget lydhør over for internationale organisationer, og det vil ikke undre mig, hvis man indarbejder pagten i forskellige henstillinger til ministeren. Og hvis jeg var radikal, socialist eller medlem af Enhedslisten ville jeg da tage pagten med ned i folketingssalen og forsøge at fremme det, der står i erklæringen og spørge, hvorfor regeringen så ikke lever op til erklæringen. Det vil man da gøre.