Prøv avisen

Komponist: Folkekirkens fokus på klassisk musik er ude af trit med den musikalske virkelighed

Foto: Joey Huang/Unsplash

Johannes Konstantin Neergaard

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

En debat mellem organisten Jakob Døssing Gunnertoft og rektor fra Vestervig Kirkemusikskole har lydt på Kristeligt dagblads debatsider. Her giver kompinist Johannes Konstantin Neergaard sit besyv med

Et debatindlæg af organisten Jakob Døssing Gunnertoft i Kristeligt Dagblad den 26. januar handlede blandt andet om, at kirkemusikskolerne ”ikke beskæftiger sig det mindste med den rytmiske genre”. Svaret fra Vestervig Kirkemusikskoles rektor den 29. januar var ren tilståelse.

Rektor Tine Fenger Thomsen vil helst ikke dele musikken i klassisk og rytmisk, men man fornemmer hurtigt, hvor det bærer hen, når hun fremhæver orgel og 2000 års musikhistorie i sit svar på kritikken. Der tones rent flag: Kirkemusikskolerne har – med Tine Fenger Thomsens ord – en ”overvejende klassisk profil”.

Det kan man vist roligt sige. Og er man i tvivl, kan man kaste et blik på kirkemusikskolernes studieordning: Orgelet vægter 42 og klaveret 15 ECTS-point ud af 120. Dertil kommer, at det rytmiske repertoire fylder uendeligt lidt i samtlige fagbeskrivelser. Det bliver helt komisk, når man i studieordningen læser om det store fag satslære (13 ECTS-point), der deler musik ind i tre slags: A) Musik fra 1500-, 1600-, og 1700-tallet. B) Musik fra 1800-tallet og C) musik efter 1900.

I Forum for Rytme i Kirken har vi sagt det igen og igen gennem de sidste 30 år: En kirkemusikuddannelse, der så eksklusivt fokuserer på traditionen på bekostning af vores samtids musik, er ude af trit med dén musikalske virkelighed, de fleste mennesker færdes i. Hvad værre er: Det er også ude af trit med det, der efterspørges i de danske kirker og menigheder, hvilket er en af Jakob Døssing Gunnertofts pointer.

Der er mange gode grunde til at elske traditionen, orgelet og den klassiske korsang. Og i Forum for Rytme i Kirken er vi IKKE ude på at slette denne tradition.

Men vi synes, at balancen i den nuværende kirkemusikuddannelse er helt ude af proportioner og minder lige om, at der også findes fremragende muligheder for at uddanne sig som klassisk organist på konservatorierne.

Problemet er, at kirkemusikuddannelserne med deres ensidige vægtning af historiens musikalske genrer simpelthen ikke bliver den dynamo for kirkens musikliv, den kunne og burde være.

Fællessangen har et fantastisk momentum i denne tid. Det er naturligvis båret af klaveret og samtidens musikalske æstetik, når familien Danmark samles om fællessangen på sociale medier og andre medieplatforme. Ikke så meget 1500-, 1600-, 1700-, 1800-, og 1900-tal dér. Det bliver på den baggrund mere tydeligt end nogensinde, at kirkemusikskolerne, som burde være fortroppen og ekspertisen i kirkens musikliv, hægtes mere og mere af en levende samtidskultur.

Tine Fenger Thomsen gør opmærksom på, at kirkemusikuddannelserne tilbyder efteruddannelse, ”som aktuelle trends i folkekirken skaber behov for”. I Forum for Rytme i Kirken synes vi ikke, det er godt nok. Det er tid til at skabe en helt ny kirkemusikuddannelse, der fra starten er beregnet på at ruste kommende kirkemusikere til det aktuelle jobmarked.

Lad os skabe en professionsbachelor for kirkemusikere, som henter unge studerende ind i det levende uddannelsesmiljø i for eksempel Aarhus, og som sender kandidater ud, der er rustet til tænderne med alle musikkens vidunderlige redskaber. Både dem med 2000 år på bagen – og dem, der er skabt i vores egen levetid.

Johannes Konstantin Neergaard er spillestedsleder, kommunikationskonsulent og komponist og medlem af Forum for Rytme i Kirkens bestyrelse.