Prøv avisen
Debat

Folkerige lande i Asien udnytter coronakrisen til at tage kontrol over religiøse minoriteter

Skribenten nævner Kolkata i Indien som eksempel. Foto: Rupak De Chowdhuri/Reuters/ Ritzau Scanpix.

Thomas Bjerg Mikkelsen

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Meget tyder på, at magthaverne i folkerige lande i Asien udnytter lukketheden omkring coronapandemien til at tage yderligere kontrol over religiøse minoriteter, der anses som en trussel mod landenes kultur og værdier, skriver Thomas Bjerg Mikkelsen

Den globale pandemi har sat en samfundsomvæltning i gang, som i visse dele af verden leder til øgede religiøse spændinger. Det gælder også for befolkningsrige lande som Sri Lanka, Indien, Kina og Pakistan, hvor de religiøse mindretal, herunder også de kristne, er sat under yderligere pres.

Den 6. juni deltog jeg i et internationalt møde arrangeret af Religious Liberty Partnership, hvor repræsentanter fra de nævnte lande gav en førstehåndsberetning om forholdene for de kristne i de nævnte lande. Oplægsholderne var velinformerede repræsentanter for kirker eller kirkelige organisationer med protestantisk eller katolsk baggrund. Den koptiske kirke var også repræsenteret. På grund af coronakrisen blev mødet holdt digitalt.

Coronakrisen betyder, at de autoritære og militante kræfter i samfundet har fået mere magt. Det er en bekymrende udvikling, fordi det let kan føre til øget diskrimination af religiøse mindretal og nye voldelige konflikter.

En velinformeret informant fra kirken beretter, at den etnisk-religiøse splittelse ikke mindst er evident på de sociale medier, som anvendes til hate speech og til at sprede misinformation om religiøse minoriteter.

De kristne oplever også, at efterretningstjenestens overvågning af deres aktiviteter er blevet øget.

Et andet problem er tvungen kremering, som finder sted i strid med WHO’s anbefalinger. Det er særligt et problem for det muslimske mindretal, fordi kremering strider mod islamisk tro og overbevisning.

Coronakrisen opstår i forlængelse af et årti, hvor de etnisk-religiøse spændinger er øget i det srilankanske samfund. Siden 2014 har nationalistiske sinhala-buddhister stået bag flere voldelige optøjer mod muslimer i den centrale og sydlige del af Sri Lanka. Og i 2019 blev 253 kristne dræbt og flere hundrede såret, da militante islamister påskemorgen detonerede bomber ved tre kirker og fire hoteller i landet.

Indiens premierminister, Narendra Modi, indførte med få timers varsel en total nedlukning af samfundet for at bremse spredningen af coronavirus. Konkret fik befolkningen et totalforbud mod at bevæge sig ud af hjemmet i tre uger.

Millioner har efterfølgende mistet deres arbejde, og hundredtusinder af mennesker er tvunget ud på gaderne, hvor de vandrer fra by til by for at søge efter job.

Religiøse minoriteter, herunder også de kristne, er under coronakrisen udsat for øget diskrimination. De nægtes adgang til mad, job, medicinsk behandling og begravelser. Den officielle voldsstatistik viser, at nedlukningen har ført til mindre vold i samfundet uden for hjemmet, idet der er markant færre indrapporteringer. Til gengæld er vold i nære relationer blevet et voksende problem.

Der er også tegn på, at volden mod de kristne er stigende. Ifølge den indiske informant er volden typisk rettet mod husmenigheder og omrejsende præster.

En anden udfordring er, at det blevet vanskeligere for kirker og kristne organisationer at modtage økonomisk hjælp fra udlandet, fordi myndighederne ikke vil give den nødvendige tilladelse til at transaktionerne kan finde sted.

Modi står i dag reelt i spidsen for en religiøs-nationalistisk stat, som har et negativt syn på den ikke-hinduiske del af befolkningen, og som anser de kristne og andre religiøse minoriteter som en reel trussel mod indisk kultur.

Ifølge den kinesiske informant er forfølgelsen af kristne og andre religiøse minoriteter tilbage på samme høje niveau som under kulturrevolutionen, omend forfølgelsen i dag tager andre former.

Under coronapandemien er der udstedt et forsamlingsforbud, som forhindrer kristne i at samles til gudstjeneste. Myndighederne har varslet, at forsamlingsforbuddet vil være gældende i lang tid fremover. Forbuddet skal ses i sammenhæng med, at myndighederne samtidig har forbudt kirkerne at anvende sociale medier til at gennemføre bønnesamlinger og gudstjenester. Dermed er kirkerne frataget muligheden for at kunne opretholde et fællesskab.

Sociale medier anvendes i øget grad til at indsamle informationer om borgerne, herunder også religiøse minoriteter. Internetpolitiet overvåger, at ingen udfører illegale, religiøse aktiviteter, og styret griber resolut ind, hvis nogen handler imod dets interesser. Derfor taler de kristne i dag også om ”virtuel forfølgelse”.

Den politiske uro i Hongkong har øget myndighedernes mulighed for at tage total kontrol over kirken. Hongkong har nemlig hidtil fungeret som Vestens ”gateway” til den uofficielle kirke i Kina. Ifølge den kinesiske informant anvender det kinesiske regime den politiske udvikling til at lukke for den trafik.

I Pakistan er det et særligt problem, at den privatfinansierede nødhjælp ofte forbeholdes muslimer. De private nødhjælpsorganisationer retfærdiggør denne praksis med, at pengene er indsamlet af muslimer med det formål at hjælpe andre muslimer, og at det derfor vil være indsamlingsetisk forkert at anvende pengene til formål uden for den muslimske del af samfundet.

Staten tilbyder i princippet nødhjælp til alle borgere. I praksis er mange ikke kvalificeret til at modtage hjælp. Det gælder for eksempel landets mange fremmedarbejdere, som derfor befinder sig i en yderst sårbar situation.

Den pakistanske informant forklarede også, at myndighederne ikke har været i stand til at anskaffe værnemidler til sygeplejersker, læger og andre, der befinder sig i frontlinjen mod corona. Ifølge informanten udgør kristne en stor del af dette frontpersonale.

Den katolske kirke er hårdt ramt på økonomien, fordi myndighederne har udstedt et forbud mod, at kirken kan modtage støtte fra udlandet. Det vanskeliggør også kirkens hjælpearbejde.

Meget tyder på, at magthaverne i folkerige lande i Asien udnytter lukketheden omkring coronapandemien til at tage yderligere kontrol over religiøse minoriteter, der anses som en trussel mod landenes kultur og værdier.

Sociale medier anvendes i stigende grad til spredning af misinformation om religiøse mindretal, ligesom de udgør et effektivt redskab til overvågning.

Kristne og andre religiøse minoriteter lider også under, at de i flere lande ikke har lige adgang til nødhjælp, job, medicinsk behandling og begravelser. I Indien og Pakistan forstærkes problemet af, at det ikke er muligt at modtage økonomisk hjælp fra udlandet, fordi de økonomiske transaktioner ikke kan finde sted.

Thomas Bjerg Mikkelsen er leder af Menighedsfakultetet og medlem af Tænketanken for forfulgte kristne.