Prøv avisen
Debat

Forbud mod private børnehaver vil ramme kvindelige iværksættere: ”Vi straffes for succes”

Hvorfor skal dygtige kvinder, der knokler år og dag for at skabe en velfungerende institution, straffes for deres iværksætteri ved at putte dem på lønmodtagerordning, hvor de ikke må være deres egen chef? Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Julie Lykke Haugaard

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Støt op om muligheden for, at private ildsjæle kan løfte velfærdsopgaver til gavn for brugerne, ligestillingen og vores fælles samfund, skriver Julie Lykke Haugaard, der er ejer af en privat daginstitution

Jeg har brugt de seneste otte år på at starte en privatejet økologisk skovbørnehave og vuggestue i Udkantsdanmark. Der er i dag 40 børn i trivsel og 10 glade medarbejdere i et idyllisk bindingsværkshus med en stor, smuk have til. Vi har et fantastisk godt samarbejde med kommunen og lokalsamfundet.

Hvis der er overskud i driften, når året gøres op, må jeg beholde pengene. Hvis der er underskud, kan jeg gå personligt konkurs. Jeg hæfter med mit hus som sikkerhed for al økonomi i min virksomhed.

Den form for daginstitutionsdrift er lige nu til debat, og partierne bag finansloven ønsker den afskaffet, da de ikke mener, jeg skal kunne tjene penge på at løfte en samfundsopgave, ud over en almindelig overenskomstmæssig løn til en børnehaveleder.

Jeg mener, at debatten er præget af et unuanceret syn på, hvad der skaber kvalitet for vores fælles skattepenge: en ulogisk ideologisk magtkamp i konflikt med fakta og til stor skade for kvindelige iværksættere som mig.

Faktum er, at private daginstitutioner generelt løser opgaven mere tilfredsstillende end de kommunale institutioner for færre af samfundets penge. Det viser tal fra Daginstitutionernes Landsorganisation.

Så hvorfor skal jeg skamme mig over at være så dygtig til mit arbejde, at jeg tjener en smule mere, end jeg ville gøre, hvis jeg var ansat i en kommunal daginstitution som almen daginstitutionsleder, der ikke selv har skabt stedet?

Dertil kommer, at muligheden for personlig økonomisk gevinst også giver muligheden for personlig konkurs. Det er motiverende.

I Lillely har jeg en lang venteliste og tilfredse forældre og medarbejdere. Og jeg har aldrig haft en arbejdsrelateret stress-sygemelding.

Typiske kvindefag er ofte omsorgsfag. Omsorgsfag er ofte velfærd – hvis kvinder ikke må være iværksættere inden for de fagområder, bliver vi igen sat nederst i lønhierarkiet og bagerst i køen til iværksætteri.

Hvorfor skal dygtige kvinder, der knokler år og dag for at skabe en velfungerende institution, straffes for deres iværksætteri ved at putte dem på lønmodtagerordning, hvor de ikke må være deres egen chef?

Er det virkelig jeres mening, kære politikere bag aftalen hos Radikale Venstre, Socialdemokratiet, Enhedslisten og Alternativet, at I vil sige til jeres vælgere: Kend din plads, kvinde! Husk janteloven og pas børn, som du altid har gjort – uden anerkendelse?

Og i den sammenhæng: Hvad er forskellen for skatteborgernes følelse af retfærdighed i forhold til offentlige lederes store bonusser udbetalt af staten – typisk en mandlig leder – og en daginstitutionsejers mulige overskud?

Jeg er pædagogisk iværksætter og selvstændig erhvervsdrivende og skal lønnes som sådan med al den risiko, det indebærer. Jeg er ikke almen daginstitutionsleder.

Når man skal starte en daginstitution helt fra bunden, skal der jongleres med mange flere anderledes opgaver i de første 5-10 sårbare opstartsår, end en almen daginstitutionsleder, der varetager drift i sin dagligdag, har. Det er langt mere tidskrævende end 37 timers drift om ugen.

På hylden med ideologien, væk med janteloven, og åbn øjnene for fakta! Støt op om muligheden for, at private ildsjæle kan løfte velfærdsopgaver til gavn for brugerne, ligestillingen og vores fælles samfund!

Julie Lykke Haugaard er ejer af den private daginstitution Lillely i Millinge på Fyn.