Foreningen af Kristne Friskoler: Vil politikerne fortsat værne om trosfrihed og forældreret?

Grundloven siger, at det er forældrene, og ikke staten, der bestemmer, hvordan børn skal opdrages og undervises. Denne ret er imidlertid kommet under pres i det danske samfund i disse år

DEN 30. SEPTEMBER argumenterer Martin Ågerup i ”Etisk set” i Kristeligt Dagblad for, at politikerne i stigende grad tillader magtanvendelse fra staten i forskellige lovgivninger. Ågerup antyder, at noget så fundamentalt som den grundlovssikrede trosfrihed er under pres, fordi politikere kappes om at udvise handlekraft.

Om den generelle trosfrihed virkelig er truet, må andre vurdere, men særligt på ét punkt vil vi som skolefolk gerne bidrage til denne debat, nemlig når det gælder spørgsmålet om at bevare den – ligeledes grundlovssikrede – forældreret.

Også her mærker man nemlig, at politikerne i stigende grad ønsker at udvise handlekraft, og at denne handlekraft risikerer at koste på friheden.

Grundloven siger, at det er forældrene, og ikke staten, der bestemmer, hvordan børn skal opdrages og undervises. Denne ret er imidlertid kommet under pres i det danske samfund i disse år. Dette har rod i flere forhold:

1) Forældreretten presses af sekulariseringen. Tidligere dominerede det kristne verdensbillede samfundet, og her var det underforstået, at forældre havde pligt og ret til at opdrage deres børn. Med humanismens indtog i uddannelsessystemet er der imidlertid sket en forskydning hen imod barnets frie udfoldelsesmuligheder, og hvis der opstår en konflikt, er det i dag i højere grad samfundets opgave at sikre barnets – frem for forældrenes – rettigheder.

2) Overgangen fra velfærdsstat til konkurrencestat betyder, at pasning og uddannelse i stadig højere grad er udliciteret til de ”velfærdsprofessionelle”. Det begyndte allerede i forbindelse med velfærdsstatens udbygning, men tendensen er blevet forstærket i takt med statens behov for gode og nyttige samfundsborgere, der kan sikre, at Danmark klarer sig i den internationale konkurrence.

3) Problemerne med integration af flygtninge og indvandrere har medført lovforslag, der udfordrer den særlige danske tradition og lovgivning, som gør, at forældre kan oprette friskoler, der stemmer overens med deres religiøse, politiske eller pædagogiske overbevisning. For eksempel har der været forslag om at lukke alle friskoler, der har mere end 50 procent forældre med ikke-vestlig baggrund. Regningen for manglende integration betales med andre ord af beskæring af forældrenes frihed.

Politikerne skal selvfølgelig forholde sig til sekulariseringen, konkurrencestaten og integrationsproblemerne, men ligesom vi må insistere på trosfrihed i Danmark, må vi også insistere på forældrenes pligt og ret til at træffe beslutninger på barnets vegne.

Danmark er bygget på begge dele.

Thorkild Bjerregaard og Torben Mathiesen er henholdsvis formand og pædagogisk konsulent i Foreningen af Kristne Friskoler.