Prøv avisen
Debat

Statens Museum for Kunst: Vi vil gøre guldalderen mere mangfoldig

Publikum vil allerede til august møde en mere mangfoldig guldalder på SMK. Der åbner udstillingen ”Dansk Guldalder”. Verdenskunst mellem to katastrofer, som bliver den hidtil mest omfattende udstilling om perioden, skriver overinspektør og seniorforsker. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Peter Nørgaard Larsen

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Vi kan ikke være mere enige, når det gælder ønsket om at se en mere mangfoldig guldalder, og vi hilser i høj grad Charlotte Christensens bog velkommen, skriver overinspektør og seniorforsker ved Statens Museum for Kunst

I et interview i Kristeligt Dagblad i lørdags i anledning af Charlotte Christensens kommende bog ”Guldalderens billedverden” efterlyser forfatteren, at SMK laver en fast udstilling ”med rigtig guldalderkunst”.

Charlotte Christensen siger, at fremhævelsen af Eckersberg og hans elever ikke er i overensstemmelse med, hvad der var populært i guldalderen. Vi bør åbne for magasinernes reservoir af frasorterede kunstnere og vise dem side om side med de kanoniserede kunstnere som Eckersberg, Købke, Rørbye og Const. Hansen. Navne som Küchler og Adam Müller fremhæves som nogle af dem, der fremover bør få mere opmærksomhed.

Vi kan ikke være mere enige, når det gælder ønsket om at se en mere mangfoldig guldalder, og vi hilser i høj grad Charlotte Christensens bog velkommen, fordi der er brug for at få syn for sagen, hvis noget skal være anderledes. Så Charlotte Christensen behøver ikke at sparke døre ind for at blive hørt.

Dørene er åbne, og publikum vil allerede til august møde en mere mangfoldig guldalder på SMK. Der åbner udstillingen ”Dansk Guldalder”. Verdenskunst mellem to katastrofer, som bliver den hidtil mest omfattende udstilling om perioden.

Ud over at vise værker af 43 kunstnere, blandt andre Küchler, der ikke plejer at være med i det fine selskab som blandt andre Henriques, Neergaard, Schmidt, Boesen og Buntzen, udvider vi guldalderen til at gå til 1864.

Det gør vi for at komme ud over det ensidige fokus på Eckersberg og hans elever, og fordi vi gerne vil gøre den danske kunst til en del af en større kultur- og mentalitetshistorisk fortælling, der først for alvor lider skibbrud med nederlaget i 1864. Så vi er i fuld gang med at gøre den danske guldalder mere pluralistisk og mangfoldig. Men et er, hvad man gør i en udstilling, noget andet er, hvad publikum i de kommende år vil møde, når de besøger museets faste samling. Og her tør jeg godt love, at Charlotte Christensens udfordringer vil blive taget op. Vi har for eksempel arbejdet på at genindskrive Elisabeth Jerichau-Baumann i den danske kunsthistorie, og det er sket ved både at erhverve værker og udstille dem. For mange af de andre frasorterede kunstnere gælder, at de allerede er godt repræsenteret i vores samling, de skal bare støves af og hentes frem.

Fremhævelsen af Eckersberg og hans elever har vist sig at være en langtidsholdbar fortælling. Når vi kan bruge ordet ”Verdenskunst” i titlen til den kommende udstilling, er det, fordi vores kolleger i Sverige, Frankrig, Storbritannien og USA fortæller os, at sådan opfatter de Eckersberg og hans elever.

Måske vil de også se på Küchler og Adam Müller på samme måde, og det vil jo være herligt, men det vil kræve et ændret kunstsyn. Jeg håber, at Charlotte Christensen har ret i, at det dominerende kunstsyn vil blive udfordret af et andet med mere fokus på det teatralske og det underholdende, der ikke nødvendigvis vil erstatte det gamle, men eksistere side om side, så vi når derhen, hvor der er plads til, at flere kunstsyn kan rummes i salene.

Meget tyder på, at vi er på vej derhen. Hvis man kigger på, hvad der især har optaget samtidskunsten i de senere årtier, så trænger installationskunsten sig på. Og hvad karakteriserer den? Det gør det iscenesættende og det spektakulære.

Måske er det derfor, at vi nu har nemmere ved at se kvaliteten og det interessante ved Jerichau-Baumann og som de næste måske Marstrand og Carl Bloch

Peter Nørgaard Larsen er overinspektør og seniorforsker, Statens Museum for Kunst.