Forfatter: Er det de rigtige, der leder DR?

Det dannelsestab som Danmark – og Europa! – led som følge af ungdomsoprør og kulturløse ledere, må det være et fornyet DR’s opgave at vinde tilbage. Denne opgave dur de fleste djøffere ikke til. Derfor må mange af dem ud af DR, skriver Ole Hyltoft

Med Maria Rørbye Rønn i spidsen er det nuværende DR en kulturfattig tv-station. Gør i stedet op med DR’s dannelsestab og byg et DR med en ny ånd, foreslår Ole Hyltoft. –
Med Maria Rørbye Rønn i spidsen er det nuværende DR en kulturfattig tv-station. Gør i stedet op med DR’s dannelsestab og byg et DR med en ny ånd, foreslår Ole Hyltoft. – . Foto: Steen Klitgaard Jaacks/DR.

I SIT RACERLØB efter at blive populær viser Danmarks Radio igen og igen programmer om at bo og at spise.

Handler boligprogrammerne så om husenes arkitektur, deres alder, stil, kvalitet? Nej, de handler om hvad husene koster. Jo dyrere, jo bedre. Min farmor lærte mig, at dannede mennesker ikke taler om penge. Men DR er ikke dannet. DR er vulgær.

Vi er nogle, færre og færre ganske vist, der husker, at DR engang var dannet. De spørgelege, DR dyrkede, var mellem personer, der virkelig vidste noget. Men det er længe siden.

Siden boliger interesserer DR’s tv-journalister så meget, kunne de jo i stedet fremvise historiske personers boliger, for eksempel Drachmanns i Skagen, Niels Bohrs i Tisvilde, Oluf Høsts i Gudhjem. Og så derudfra berette om disse geniers liv og virke.

Danmarks Radios generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, er et venligt og imødekommende menneske. Men i de otte-ni år jeg som næstformand i DR’s bestyrelse mødte hende mindst en gang om måneden viste hun aldrig nogen mærkbar interesse for DR’s udsendelser.

I disse år overværede jeg de fleste torsdagskoncerter. Maria Rørbye Rønn dukkede stort set aldrig op til dem, skønt de er dansk musiklivs og DR’s kronjuveler. Jeg vil ikke påstå, DR’s generaldirektør er et menneske uden kultur. Men har hun kulturelle interesser, skjuler hun dem godt.

Og det er, som om generalens fremmedhed over for kulturen smitter nedad i systemet og smitter af på udsendelserne. I mange år var der i DR’s tv ikke et eneste program om vor kulturs bærende element, bøgerne. Men da det gik op for DR-ledelsen, at mediepolitikerne ønskede dansk kultur i Danmarks Fjernsyn, satte DR Gud bedre det en ”livsstilsekspert”, der deklamerede sit ukendskab til litteratur, til at lave udsendelser om litteratur.

Senere satte DR så en spasmager til at lade, som om han møder døde digtere som H.C. Andersen og Tove Ditlevsen. Det er, som om generaldirektørens uvidenhed om litteratur skal føre til, at DR leger blindebuk med noget af det ædleste, vor kultur ejer, folkeviserne, Holberg, Oehlenschläger, Herman Bang og alle de andre sprogmestre. Sådan en indstilling kalder man uden for DR for dilettanteri.

Dilettanteriet er en holdning, der gennemstrømmer DR under Maria Rørbye Rønn og hendes selvvalgte kulturdirektør, Tine Smedegaard Andersen. Et eksempel: DR-huset har ansat en skønhed, der hedder Louise Wolff. Hende fremviser DR helst i store skrud ved melodigrandprixer og landsindsamlinger for ulykkelige børn i Afrika. Nu har DR i sin kulturløse desperation sat fru Wolff i spidsen for ”Kulturmagasinet Gejst”, hvor hun vandrer fortvivlet omkring, siger mindst muligt og ser ud, som om hun er på besøg på Månen, men hellere ville sidde på første række langs en catwalk.

En desværre velkendt menneskelig aktivitet mangler aldrig i DR. Det er mord, masser af mord, hver aften: ”Døden kommer med posten”, ”Blodpenge”, ”Drabet uden lig”, ”Mord i Miami”. Ja, hvor myrdes der ikke i Maria Rørbye Rønns kino!

DET ÆRGERLIGE ER, at DR jo har vist, at de godt kan lave programmer, der oplyser os om det, vi ikke vidste. Et uventet og fremragende eksempel fra de seneste uger er historikeren Cecilie Nielsens rejse i Sibirien og Kamtjatka i Vitus Berings fodspor. Det samme kunne DR gøre med Niebuhrs rejse til Arabien, Knud Rasmussens rejser i Grønland og vort broderfolks norske Roald Amundsens rejse til Sydpolen. Eller hvorfor ikke følge vor største digter, H.C. Andersen, på hans af ham selv så velbeskrevne rejser rundt i Sydeuropa?

Engang ved et selskab kom en kultiveret herre på cirka 70 år hen til mig og sagde: Du skal vide, at alt, hvad jeg ved, har jeg lært af Danmarks Radio. Men nu synes jeg ikke længere, jeg lærer noget ved at lytte til og se DR’s udsendelser.

Måske har Aarhus Universitet også konstateret dette hul i danskernes dannelse, siden de er begyndt at holde foredrag for hele Danmarks befolkning om emner fra myrernes liv til de levende organismers evne til at påvirke Jordens geologiske udvikling. Foredragene gengives på biograflærreder landet over samtidig med at de holdes på universitetet. Udsendelserne er en succes. Men burde det ikke være Danmarks Radio, der stod for denne oplysningsvirksomhed?

Selvfølgelig skal det ikke være lærdom og oplysning alt, hvad der strømmer ud fra DR. DR skal også bringe latteren og fryden frem i os, som Signe Molde gør så fortræffeligt i sin bizarre quiz. Satiriske talenter findes, men de skal dyrkes.

VED SIDEN AF folkeskolen og gymnasiet er DR og aviserne de vigtigste opbyggere af det danske folks dannelse. Aviserne gør, hvad de kan, selvom de er økonomisk trængte. Men DR har under de sidste tre generaldirektører svigtet sin dannelsesopgave.

Kenneth Plummer var totalt fejlplaceret som leder af en kulturinstitution. Han kunne være en udmærket direktør for golfbanen eller tipstjenesten. Men en kulturvirksomhed – det var ikke ham. Hans forgænger, Christian Nissen var intelligentere, men hans politik havde samme perspektivløse sigte.

Senere valgte bestyrelsesformand Michael Christiansen en af sine egne, en jurist og djøffer, Maria Rørbye Rønn. Og Christiansen fik den, han ville have, en, der aldrig har et levende ord at sige om DR’s programmer eller vort lands kultur. Aldrig har jeg hørt hende tale med indsigt eller engageret om DR’s programmer. Når medlemmer af bestyrelsen vovede sig ind på en debat om, hvad DR skulle udsende, blev formandens blik skolemesteragtigt vendt mod de formastelige. Men hvis DR’s bestyrelse ikke løbende skal vurdere DR’s produkt, programmerne, hvad har DR så en bestyrelse til? Måske magter de mange djøffere i DR’s ledelse ikke at føre en væsentlig debat om udsendelserne. Men så er det det, der er galt: for mange djøffere og for få kreative folk og folk med kultur i bagagen i DR’s ledelse.

I mangel af fagkundskab opbygger DR’s ledelse fordyrende og initiativdræbende omsvøbsdepartementer, der gør systemet tungt. Dette bør Folketinget lave om på. Men det er ikke nok, hvis DR’s djøf-lag af ledere forbliver i deres stillinger.

Et nyt DR bør rejses fra grunden. Det er en stor opgave. Men vor kulturminister burde være velegnet til opgaven. Hun har selv været programchef i DR og blev træt af husets tomgang. DR skal i kraft af medarbejderne udgøre et arsenal af dansk dannelse fra fortid og nutid, som de dag efter dag kan dele ud til befolkningen på sjov og æggende vis.

Det dannelsestab som Danmark – og Europa! – led som følge af ungdomsoprør og kulturløse ledere, må det være et fornyet DR’s opgave at vinde tilbage. Denne opgave dur de fleste djøffere ikke til. Derfor må mange af dem ud af DR. Og ind må komme de idérige, de vise, de skabende. En ny ånd.

Ole Hyltoft er forfatter, cand.mag. og tidligere næstformand i DR’s bestyrelse.