PRÆSTATIONSKULTUR og frygten for at vælge forkert præger danske unge, viser ny analyse. Det kræver politisk handling og trygge frirum i foreningslivet.
Hvilken uddannelse skal jeg vælge? Hvad vil jeg være? Vælger jeg forkert? Låser mit valg mig fast til bestemte jobs og brancher? Kan min krop og psyke holde til det resten af livet? Sådan tænker mange unge givetvis i disse uger, hvor mange søger ind på videregående uddannelser. For der er mange døre at gå ind ad – og mange frygter, at døren smækker i bag dem, og at der er ingen vej tilbage.
Faktisk er to ud af tre unge i en eller anden grad bange for at vælge forkert i livet. Det viser en ny meningsmåling, som Epinion har foretaget for Dansk Ungdoms Fællesråd, hvor 1500 repræsentativt udvalgte 16-29-årige deltog. Frygten ses især hos kvinder, ledige og elever i grundskolen og gymnasiet. Frygten for at vælge forkert er desuden større blandt unge, som i mindre grad føler, at de har et godt liv.
I DANSK UNGDOMS FÆLLESRÅD har vi så spurgt en masse unge i fokusgruppe- og enkeltinterviews blandt andet om, hvorfor de frygter at vælge forkert. Nogle peger på de utallige valgmuligheder. Andre føler, at valgene er endegyldige. En del relaterer frygten til reformer især på uddannelsesområdet såsom uddannelsesloft, folkeskole-, gymnasie- og fremdriftsreformer. Reformerne har skærpet kravene og indsnævret valgfriheden. Det har givet nogle af de unge en følelse af at have færre muligheder og mindre plads til fejltrin.
Det er måske nok ikke de enkelte reformer, der hver for sig er problematiske, men samlet set sender de et problematisk signal til ungdommen om, at man ikke må vælge forkert eller lave fejltrin i uddannelsessystemet. Det skaber en ungdomsgeneration, der i stigende grad er presset og mistrives.
Derfor håber jeg også, at en ny regering uanset partifarve vil se på, hvordan vi kan forbedre unges trivsel. Politikerne skal i al fald overveje, hvad det er for signaler, man sender med lovgivningen, og hvilken kultur det kan skubbe på.
For det er ikke kun uddannelsesvalg, der påvirker unges trivsel. Generelt fremhæves præstations- og perfekthedskultur af de unge i vores interviews som årsagen til stigningen i unge, der mistrives, og som den største udfordring i ungdomslivet. De unge fremhæver følelsen af at skulle præstere i alle livets arenaer, for eksempel venner, familie, fritidsaktiviteter, sociale medier, udseende samt især uddannelse og arbejde.
Dette perspektiv understøttes også af en undersøgelse fra Psykiatrifonden, der viser, at næsten hver anden ung i alderen 16-24 år kun føler sig god nok, når de har succes på næsten alle områder i deres liv. Denne kultur medfører ifølge de unge, at selv aktiviteter, der anses som lystbetonede, såsom rejser og frivilligt arbejde, kan blive et pres i konkurrencen om det perfekte liv.
Sådan bør det jo ikke være. Unge skal også gøre ting, de har lyst til. Ikke fordi det ser godt ud på cv’et eller på Instagram. Man kunne næsten sige, at de skal ”gøre noget unyttigt”, som vores dronning sagde det ved indgangen til 2018.
Foreningslivet er naturligvis alt andet end unyttigt. Men i mine øjne kan foreningslivet være det frirum, hvor du ikke er, hvad du kan, men hvor det afgørende blot er, at du er der. Fordi de andre regner med dig. Fordi du synes, foreningsaktiviteten er sjov og giver mening.
VORES ANALYSE PEGER OGSÅ PÅ, at de unge betoner vægten af nære menneskelige relationer i den virkelige verden. Cirka 77 procent af de unge vil hellere være sammen med deres venner i virkeligheden end virtuelt.
Det fysiske møde er derved den primære og foretrukne samværsform for unge, mens de sociale medier er et supplement til det fysiske samvær. Et supplement, som de unge desværre også nævner som en primær kilde til præstationspresset, fordi andres ”perfekte liv” på Instagram kan skubbe til følelsen af utilstrækkelighed, mens de selv ser den fulde og ærlige udgave af deres eget leverpostejsfarvede liv med alle de bekymringer og fejl, som menneskelivet jo indeholder.
Et modsvar er ifølge de unge det fysiske møde med de nære relationer, hvor man kan dele sine bekymringer. Et fællesskab, hvor man føler sig god nok, uanset hvor stort eller lille ens bidrag er. De nære menneskelige relationer er således afgørende for det gode ungdomsliv.
Det er netop det, foreningslivet kan – at være et vigtigt frirum fra præstationsræset. Foreningslivets værdi ses også ved, at unge, der er eller har været medlem af en forening, føler, at de har et bedre liv end unge, der aldrig har været medlem af en forening.
Her skal vi også i civilsamfundet se indad, så vi får inkluderet endnu flere unge i foreningsfællesskaberne. Også dem på kanten. Og så håber vi, at politikerne vil hjælpe lidt til, så vi får realiseret foreningslivets fulde potentiale.
Chris Preuss er formand for Dansk Ungdoms Fællesråd.