I Kristeligt Dagblads lederartikel den 28. april efterlyser man næsten, at syndsforladelse skal være overskriften for at påstå, at man kæmper for kristne værdier. Det er ganske enkelt misforstået, at Kristendemokraternes 2030plan ikke rummer kristne værdier, alene fordi vi tillader os i vores logo at forkorte Kristendemokraterne til KD.
At kæmpe for at passe på vores klima er helt bestemt en kristen værdi om forvalteransvar. At se det enkelte menneske i psykiatrien er tegn på næstekærlighed og omsorg. At betragte flygtninge som ligeværdige mennesker er netop at se alle menneskers værdi. At kæmpe for frihed i kommuner og regioner er også at kæmpe for forskellighed og åndsfrihed.
Det er en alt for snæver forståelse af kristne værdier, hvis det alene reduceres til, hvorvidt vi udtaler os om abort.
Det gør vi i Kristendemokraternes 2030-plan i øvrigt også meget tydeligt: Aborttallet skal bringes ned, og kvindernes skal sikres uvildig rådgivning før en eventuel abort og tilbud om rådgivning efter.
KD – eller Kristendemokraterne – er ikke et religiøst parti. Vi er et politisk parti, der bygger på et kristent livs- og menneskesyn, som er en del af et den kristendemokratiske ideologi. Det kommer til udtryk i hvert eneste punkt i vores 2030-plan. Vi ønsker at skabe de politiske rammer, sådan at mennesker i Danmark kan leve gode liv.
Et religiøst parti ville kæmpe for en religion. Et politisk parti kæmper for værdier og politik. Så selvfølgelig er KD et politisk parti. Vi har religionsfrihed i Danmark. Ikke religionslighed, men religionsfrihed. Derfor skal man heller ikke som parti forsøge at ophæve kristendommen til lov. Det kommer der ikke noget godt ud af. Men vi skal stå ved vores kristne værdier, kristne livs- og menneskesyn og kristne kulturarv. Det bliver KD ikke til et religiøst parti af, men et politisk parti, som tør at tale om kristne værdier i en langt bredere kontekst end kirkepolitik alene.
I lederartiklen i Kristeligt Dagblad efterlyses det, at vi med kristne værdier ser det enkelte menneske. Her må jeg bare sige, at man ikke har læst KD’s 2030-plan særlig grundigt, hvis man ikke kan se, hvordan børn, familier, mennesker, lokalforeninger og sårbare danskere bliver set som de enkelte mennesker, de er.
Hvad Kristeligt Dagblad så ellers mener, er ”kristent nok” politisk, skal jeg ikke kunne sige. Men at påstå, at vi skammer os over vores egne værdier, alene fordi vi forkorter partinavnet i vores logo, har jeg meget svært ved at se logikken i. Måske var det netop på tide, at kristne værdier blev bredt ud i hele samfundet og ikke alene blev en debat om, hvem der siger ”kristen” tit nok.
Isabella Arendt er landsformand for Kristendemokraterne.