Formand for Menighedsfakultetet: Asia Bibi bør tilbydes asyl i Danmark

I 2010 blev pakistanske Asia Bibi dødsdømt efter anklager om blasfemi mod islams profet Muhammed. Pakistans højesteret omstødte dommen for få uger siden, og den 53-årige katolske kvinde blev løsladt. Hun er nu i beskyttet varetægt i landet, da tusindsvis af muslimer har demonstreret og krævet hende henrettet. –
I 2010 blev pakistanske Asia Bibi dødsdømt efter anklager om blasfemi mod islams profet Muhammed. Pakistans højesteret omstødte dommen for få uger siden, og den 53-årige katolske kvinde blev løsladt. Hun er nu i beskyttet varetægt i landet, da tusindsvis af muslimer har demonstreret og krævet hende henrettet. – Foto: AP/ Ritzau Scanpix

Asia Bibi fra Pakistan bør tilbydes asyl i Danmark. Det er der stor forståelse for, for hendes liv er i umiddelbar fare i Pakistan. Der er utallige eksempler på kristne, der er blevet løsladt efter anklager om blasfemi, hvorefter de myrdes i en gyde – og mordet bliver aldrig opklaret.

Imidlertid er der et problem, der dukker op i kølvandet på Asia Bibis sag. Nemlig: Hvad med alle de andre, hvis liv er i fare? Hvad med de præster og kirkeledere, der mister livet, mens de trofast værner deres menigheder og forkynder for dem? Hvad med de udviste asylansøgere, der sendes tilbage til forhold, hvor deres liv omgående kommer i fare, fordi de i Danmark er konverteret til den kristne tro? Skal de udvises, fordi folk uden kendskab til deres sag – eller kendskab til, hvilke stærke kræfter der skal til, for at muslimer opgiver deres tro og konverterer til kristendommen – mistænker dem for plattenslageri? Eller hvad med de hundredtusinder af kristne i Irak, Iran, Afghanistan, Pakistan, der hver dag må leve i uvished og indimellem i voldsom forfølgelse? Er vi ligeglade med dem, eller har vi både noget at sige og noget at gøre? Er det virkelig nødvendigt med et ansigt på landsdækkende tv?

Godt nok har Udenrigsministeriet oprettet et kontor til at følge situationen i den store verden, når det drejer sig om religionsforfølgelse. Og godt nok er der flere danske aktører – deriblandt Folkekirkens mellemkirkelige Råd, Dansk Europamission, Åbne Døre, den katolske kirke, Mission Øst og flere andre – der både følger med og handler. Men det er beskæmmende, når man fra politisk hold vil slå sig op på enkeltsager uden at gå ind i det principielle: at kristne kan dødsdømmes alene på indicier om, at de har hånet muslimernes profet Muhammed – og at den hån udelukkende kan bestå i, at man ikke mener, han er Guds ufejlbarlige redskab.

Det er lidt hult, at vi påberåber os ret til at håne profeten gennem Muhammed-tegninger, mens kristne i lande som Pakistan ingen synlig og stærk støtte får, når de – uretmæssigt – anklages for at have hånet profeten.

Mellemøsten er i færd med at blive tømt for den kristendom, der har haft stærke rødder og traditioner i området fra 500 år før, Ansgar kom til Danmark. Gamle kirker med tæt forbindelse til oldkirken er ved at blive udryddet, og alt, vi har at byde på, er en debat om, hvorvidt Danmark bør tilbyde asyl til en enkelt kristen, der nu har fået sin sag i medierne?

Asia Bibi bør tilbydes asyl – men kampen for kristnes ret til at være kristne i områder, hvor der var kristne flere hundrede år før, Muhammed blev født, bør ikke forsømmes eller negligeres.

Jørgen Jørgensen er sognepræst i Aabenraa og formand for Menighedsfakultetet.