Formand for Præsteforeningens lønudvalg: Nej, præster har ikke samme løn som andre akademikere

Præster har ikke en løn, der svarer til andre akademiske grupper i det offentlige. Det er Præsteforeningens holdning, at det er helt nødvendigt at ændre på dette forhold, skriver Christen Staghøj Sinding, der er studenterpræst i Aalborg og formand for Præsteforeningens lønudvalg

Præster har stort set ikke stillinger på det lønniveau, som konsulenter får. Det giver i sig selv et stort lønefterslæb. Der blev ved OK18-forhandlingerne påvist en lønforskel på cirka 50.000 kroner årligt, skriver Christen Staghøj Sinding.
Præster har stort set ikke stillinger på det lønniveau, som konsulenter får. Det giver i sig selv et stort lønefterslæb. Der blev ved OK18-forhandlingerne påvist en lønforskel på cirka 50.000 kroner årligt, skriver Christen Staghøj Sinding. Foto: Colourbox.

ARBEJDSMARKEDSFORSKER Laust Høgedahl fra Aalborg Universitet udtaler i en artikel i Kristeligt Dagblad den 12. februar, at præster har samme lønforhold som andre akademikere i det offentlige.

Det er i udgangspunktet korrekt, men han går fejlagtigt ud fra, at fordi præster har samme overenskomstmæssige grundløn som andre offentligt ansatte, så har de en tilsvarende lønudvikling. Høgedahl overser, at de andre akademikergrupper i løbet af deres ansættelse i langt højere grad bliver special- og chefkonsulenter med deraf følgende højere løn.

Til illustration har tre fjerdedele af alle præster ifølge de officielle statslige lønstatistikker en løn alene svarende til den fællesakademiske grundløn, typisk en fuldmægtigløn. Det samme lønniveau gælder kun for cirka halvdelen af andre grupper på det offentlige akademiske område, hvor tilsvarende knap halvdelen af disse grupper har en løn på konsulentniveau.

Tallene taler for sig selv. Præster har stort set ikke stillinger på det lønniveau, som konsulenter får. Det giver i sig selv et stort lønefterslæb. Der blev ved OK18-forhandlingerne påvist en lønforskel på cirka 50.000 kroner årligt.

Så nej: Præster har ikke en løn, der svarer til andre akademiske grupper i det offentlige. Det er Præsteforeningens holdning, at det er helt nødvendigt at ændre på dette forhold.

Artiklen omtaler ”den påståede præstemangel”. Den er ikke ”påstået”, men højst reel. Spørg bare i sogne i store dele af landet, hvor man på grund af for få ansøgere må genopslå præstestillinger. Det var også velbegrundet, da Kirkeministeriet i 2015 nedsatte en arbejdsgruppe til at se på præstemanglen. Baggrunden var blandt andet: et generelt lavt optag på teologistudiet ved Københavns og Aarhus Universiteter set over en årrække, et generelt faldende antal nyuddannede teologiske kandidater fra de to universiteter set over en årrække og et generelt faldende antal optagne på pastoralseminarierne set over en årrække. Endelig pegede ministeriet på, at mange præster går på pension flere år før, de når den pligtige afgangsalder på 70 år.

Uanset Laust Høgedahls opfattelse af præsters lønniveau, så har folkekirken brug for, at det bliver hævet.

Christen Staghøj Sinding er studenterpræst i Aalborg og formand for Præsteforeningens lønudvalg.