Formand for Tange Sø-forening: Naturligvis kan vi finde et kompromis

Vi repræsenterer 5000 medlemmer, for hvem søen er en integreret del af dagligdagen og ikke blot et projekt i feel good-klassen

Jarl Gorridsen er formand for Foreningen til Bevarelse af Tange Sø svarer i dette debatindlæg tilbage på medlem af Gudenådalens Lodsejerforening, Niels Toft Christensens debatindlæg, der blev bragt i avisen den 18. januar. Foto: Erik Jepsen/Ritzau Scanpix

Den 18. januar har Niels Toft Christensen et debatindlæg i Kristeligt Dagblad, hvor han beskriver den lange konflikt om Tange Sø og fra egen fantasi gengiver motiver og positioner hos konfliktens parter.

Jeg er overrasket over mængden af unøjagtigheder, han ytrer over for Kristeligt Dagblads læsere. Jeg bliver derfor nødt til at gå i rette med ham. Han fortæller for eksempel, at vi står stejlt på status quo uden vilje til kompromis. Intet kunne være mere forkert.

For det første har vi udarbejdet et forslag til en passage, der får samtlige levende fiske- og insektarter uden om Tangeværket. Det er designet af en af landets bedste hjerner inden for vandrefisk, og det står nu på andet år fuldstændig uimodsagt hen i forhold til vandring og passage.

Derudover er foreningen en aktiv deltager i det udvalg, som ministeren har sat sammen med henblik på at finde en fælles løsning, hvor alle bøjer sig mod hinanden. Ingen går tomhændede fra borde. I det arbejde har ingen bøjet sig mere end os, og vi har åbnet os fuldstændig over for ønsket om at give vand til lange passager.

Vi har som de eneste opfordret til at se, hvorledes man har gjort andre steder for at løse lignende lange passager. Hvordan regler fra EU forvaltes andre steder, så tingene kan lykkes.

Vi har kigget mod ejerne af området og forhørt os om, hvordan vi kan sikre deres fortsatte virke til at blive og passe på området, når alle dogmatikerne bag skrivebordene for længst har mistet interessen og bevæget sig mod det næste naturområde, der må underlægge sig ”den sande lære”. Vi har som de eneste skelet til de mange hundrede millioner anlægskroner, som tilsyneladende er ligegyldige for de fleste. Vi mener da trods alt, at det også handler om at finde løsninger, der kan lade sig gøre.

Vi repræsenterer 5000 medlemmer, for hvem søen er en integreret del af dagligdagen og ikke blot et projekt i feel good-klassen. Vi har kun få beskedne ønsker: en konstant vandstand og en vis udskiftning af vandet, så det bevarer sin friskhed. Så må de andre såmænd få det de gerne vil – der går intet af os.

Derfor undrer det mig, at Niels Toft Christensen har brug for at kategorisere os som ”stejle” og ”hårde” og bruge ord om søen som ”dødsfælder”.

Han refererer også til turistindtægter i millionklassen, der for længst er tilbagevist af folk, der rent faktisk forsker i turisme og ikke fiskebiologi. Hvorfor dog denne fjendtlighed, når vi i øjeblikket er de eneste, der kigger hele vejen rundt for at få enderne til at mødes?

Jarl Gorridsen er formand for Foreningen til Bevarelse af Tange Sø, byrådsmedlem for Venstre og selvstændig.