KÆRE PSYKOLOG og medieforsker Jesper Aagaard. I avisen den 17. januar kritiserer du vores kronik i avisen den 11. januar, hvor vi efterspørger flere fagpersoner i debatten om børns brug af skærme. Din kritik slår hovedet på sømmet og er nøjagtig grunden til, at vi skrev vores kronik. Du trækker netop det kort, som alle medieforskere trækker. I medieforskere kigger på mediernes indhold, og så konkluderer I, at det er svært at finde evidens for skadelige effekter heraf.
Og når nu forskningen ikke kan nå til enighed om, hvorvidt medierne i sig selv udgør en sundhedsmæssig risiko, så ville vi gerne invitere til nye nuancer i debatten, og vi ville invitere flere sundhedsfagfolk med i debatten.
Når vi ser en statistisk sammenhæng mellem børns brug af skærme og et lavt fysisk aktivitetsniveau, mangelfulde fysiske sociale fællesskaber og dårlig søvn, så lad os se på, hvad dette fravær har af konsekvenser for vores børns fysiske og mentale sundhed. For virkeligheden er, at man ikke både kan være inaktiv foran en skærm og samtidig være fysisk aktiv, være fysisk isoleret foran sit computerspil og samtidig være fysisk sammen med sine venner, være vågen og tjekke sin Instagram samtidig med at sove.
De statistikker, vi peger på, vil vi gerne skrive igen, da de ikke fremstod klart nok. Børn i Danmark er de børn i Europa, som sidder mest foran en skærm, med en gennemsnitlig skærmtid på sekst timer dagligt. De er mindst fysisk aktive og er mindst fysisk sammen med hinanden efter skole. Dertil har børn en markant ringere søvn end tidligere. Disse statistikker kommer fra institut for folkesundhed, Sundhedsstyrelsen samt FIIBL fra Syddansk Universitet.
Hvis du kunne præsentere forskning, der kunne pege på, at fysisk inaktivitet var sundt for børn og unge, at mangelfuldt fysisk socialt samvær skabte en sund tilknytning til andre mennesker, og at manglende søvn styrkede børns koncentration og hukommelse – så ville vi være lydhør.
Men den forskning findes ikke. For al forskning, der er foretaget om ovenstående, viser det samme. At fysisk aktivitet medfører trivsel og et stærkt helbred. At stærke fysiske relationer er vigtige for at opleve en stærk tilknytning, tryghed og kærlighed. At søvn er altafgørende for menneskets fysiske, mentale og kognitive sundhed.
Og når skærmene går ind og udfordrer dette i en grad, som er tilfældet i Danmark, så må vi sundhedsfagfolk til orde. Nøjagtig som vi er på banen, når det handler om alle andre aktiviteter, der udgør en sundhedsmæssig risiko.
Vi ville med vores kronik forsøge at stoppe den ensidige teknologibegejstring, som hersker blandt danske medieforskere, om brug af skærme i vores børns liv. Begejstringen kan eksemplificeres ved Medierådets formands nyeste påfund: at vi nu skal have iPad-tid ved spisebordet, og at vi ikke kan adskille det digitale fra det fysiske.
Det samfund, hvor vi har iPad-tid ved spisebordet og ikke adskiller det digitale fra det fysiske, er ikke et samfund, vi har lyst til, at vores børn vokser op i.
Vi vil have, at vores børn får fornøjelsen af at få læst højt af deres bedsteforældre, at tage ud og være i skoven uden at lede efter Pokémon-figurer gennem augmented reality, og at vi kan grine, tale og have det sjovt ved spisebordet uden at medbringe iPad’en.
David Madsen er psykolog. Cecilie Aalund Federspiel er læge. Rebecca Poulsen er psykolog. Alle tre er ansat i Dansk Behandling for Computerspil- og Onlineafhængighed, Dabeco.