Lektor: Absurd påstand, at danskere ikke tror ret meget

Forskeres udsagn om, at danskere ikke tror ret meget kan kun bruges politisk af folk, der vil have folkekirken nedlagt

Tre forskere har lavet en værdiundersøgelse af danskernes tro og er kommet frem til, at folkekirkemedlemmer ikke er særligt troende. Men lektor emeritus Hans Hauge mener, at undersøgelsen er meget problematisk, for folkekirkemedlemmer er alle døbt og dermed kristne. Man kan jo ikke spørge: Er du meget døbt? –
Tre forskere har lavet en værdiundersøgelse af danskernes tro og er kommet frem til, at folkekirkemedlemmer ikke er særligt troende. Men lektor emeritus Hans Hauge mener, at undersøgelsen er meget problematisk, for folkekirkemedlemmer er alle døbt og dermed kristne. Man kan jo ikke spørge: Er du meget døbt? – Foto: Kåre Gade

I tidsskriftet ”Kirken i dag” er der en artikel om ”religiøsitet blandt folkekirkemedlemmer”. Den er skrevet af Peter B. Andersen og Jakob Erkmen fra institut for tværkulturelle og regionale studier samt af sociologen Peter Gundelach. Den er en gengivelse af et afsnit om religion i ”Usikker modernitet – danskernes værdier fra 1981-2017”, der igen er en del af Den Danske Værdiundersøgelse. De skriver, at de fremlægger et ”resultat” af en undersøgelse. Hvilke interesser, som ligger bag undersøgelsen, ved vi ikke, men erkendelse tjener altid en interesse. Det ved vi.

Kulturvidenskab foregår i dag ved, at ”forskere” spørger folk om, hvad de tror og mener. Forskerne laver spørgsmålene, og når de har fået svar, klassificerer de dem i nogle ”klynger”, som de kalder det. De deler danskerne op i disse klynger på basis af deres ”religiøsitet”.

Det kunne se ud til, at de på forhånd ved, hvad religion er. De synes at abonnere på en såkaldt essentialistisk religionsopfattelse. Hvad har de analyseret sig frem til? Folkekirkens medlemmer ”tror ikke ret meget”. Det er et absurd udsagn. Kan man tro lidt eller ret meget eller rigtig meget? Man kan jo ikke sige: Jeg tror ret meget på korsets gåde. Og endelig: Disse klyngers medlemmer er alle døbt og dermed kristne. Man kan jo ikke spørge: Er du meget døbt?

Hvis vi nu satte det teologisk lidt på spidsen, ville hele deres værdiundersøgelse falde til jorden. Kristen tro er ikke en værdi. Kristendommen er ikke en religion. Det ville Karl Barth eller Johannes Sløk sige, men det ville de tre ikke fatte. Eller ”at kalde sig kristen er humbug,” sagde K.E. Løgstrup, der gik i kirke for at komme sin troløshed i forkøbet. Troede han meget eller lidt?

Artiklen fortsætter under annoncen

Og når jeg i kirken synger: ”Ja, jeg tror på korsets gåde,” så kan tre tværkulturelle forskere ikke bagefter sige, at det gør jeg ikke, for jeg har lige gjort det. Endda meget. Da nu medlemmerne ikke tror ret meget, har de tre spekuleret på, hvad der gør, at de er medlemmer. De gætter på, at det kan være ”nationalt fællesskab”.

De tre ”forskere” bruger undertiden ordet ”danskerne”, som er det ord, politikere også bruger, og til andre tider ”den danske befolkning”, hvormed de vel mener danske statsborgere. De indleder med at skrive, at tre fjerdedele af den ”danske befolkning” er medlemmer af folkekirken, og i så fald regner de ikke-etniske dele af befolkningen med til befolkningen, selvom de naturligt nok ikke er medlemmer af den danske folkekirke, som den hedder, og ikke ”folkekirken”. Derfor er tallet langt højere. De skal først trække alle muslimerne fra for at komme frem til et rigtigt tal.

Befolkningen deler de ikke op i klynger, men kun folkekirkemedlemmerne. De siger derefter, at folkekirken er den største forening i Danmark. Den danske folkekirke er ikke en forening. De kan jo blot se på Grundlovens paragraf 4.

De arbejder derefter med et fænomen, som de kalder ”trosforestillinger”, som ikke er det samme som tro. De har dog åbenbart hørt om ”en paulinsk og luthersk tankegang om frelse ved tro”, og det er åbenbart den, som der ikke er ret meget af. Det kan der være noget om; man kan ikke købe en blåbærsnurre eller en flybillet uden at købe aflad og gøre en god gerning.

De fleste er skabskatolikker, og det siger jeg uden at have lavet en indsamling af data.

I 2017 ”fandt” de tre seks former for religiøsitet. Selvfølgelig gjorde de ikke det, eller rettere: De fandt noget, de selv har opfundet. De lader, som om de går induktivt til værks, men induktion har altid været fup. De har selv nogle forestillinger om andres tro, som man kun kan kalde typiske fordomme.

De påstår, at omkring 43.000 folkekirkemedlemmer tilhører ”klyngen” af ”traditionelle”, har disse mennesker mon svaret: ”Jeg er traditionel”? Nej, det er en betegnelse, de tre selv har fundet på, og en traditionel er en, der ikke er moderne, en, der nok er usikker på moderniteten. For ifølge disse ulidelige værdiundersøgelser er hele menneskeheden på vej mod at realisere postmoderne værdier som tolerance og åbenhed, men desværre er der kulturer, som forsinker denne vandring mod lyset. Det gør de traditionelle klynger.

Hvad gør disse traditionelle? De tror på muligheden for en straf eller belønning efter døden. Hvordan i al verden er de tre dog kommet frem til det? Har de været i en moské i Irak for at udspørge nogen? Eller har de virkelig stillet så åndssvagt et spørgsmål?

Vi kommer til næste klynge på over 600.000. De er ”individualistiske traditionalister”. Sociologer elsker at lave den slags tåbelige kategorier, og den her har de nok tænkt længe over. Hvad gør den klynges medlemmer? De skelner ikke mellem en personlig Gud og en åndelig kraft. Vi går ud fra, at klyngen er blevet spurgt om Jesus, for han er som bekendt Gud.

29 procent af ”befolkningen”, fortsætter de tre, og de må vel mene medlemmerne af folkekirken, har et ”mere åbent gudsbegreb”, hvorfor de andre må have et lukket. Med andre ord tror de på hvad som helst, og det skal nok passe. De går sikkert både til yoga og clairvoyance. 11 procent er ”spirituelle”, og hvad betyder mon det? De tror ikke på Helvede eller Paradis. Mon de ikke tror, at de findes? Eller hader de at synge ”Dejlig er jorden”?

Endelig er der 39 procent, som ikke er religiøse. De er vel ateister eller nihilister, men findes der ikke klynger inden for ateismen? Og hvilke klynge tilhører de tre forskere?

De tre har undersøgt, hvilke klynger som går i kirke, og dernæst har de undersøgt forholdet mellem klynge og ”socioøkonomiske” kendetegn. Det står værst til med dem fra den traditionalistiske klynge. Det havde vi på fornemmelsen. De går ofte i kirke, de er gamle, de er mindre accepterende over for homoseksuelle, og de er finkulturelle, hvilket nok betyder, at de ikke vil have popmusik i kirken.

Hvad kan man konkludere med hensyn til en sådan undersøgelse? I al fald, at den form for ”sociologi”, som de tre bedriver, er inkompatibel i forhold til det, den undersøger. Den er fra et kirkeligt og teologisk syn ligegyldig, samtidig med at den er helt gængs inden for sit eget system.

De tre vil for deres undersøgelse få point, og instituttet er glad, for de tre har bidraget til artikelproduktion. For én ting ved vi: at denne artikel fra ”Kirken i dag” kommer til at figurere som ”aktivitet” på instituttets hjemmeside.

Jeg spurgte om, hvilken interesse undersøgelsen tjener. Undersøgelsen vil kunne bruges politisk af de mennesker, der vil have folkekirken nedlagt. Nu kan de videnskabeligt bevise, at medlemmer ikke tror ret meget.