Prøv avisen

Forstander: En ny fri læreruddannelse møder stor modstand, men det er svært at forstå hvorfor

Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Rasmus Bro Henriksen

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Selvom uddannelsesministeren mener, at der er ”en række grunde” til at bekæmpe en ny, fri læreruddannelse, er den rigtig gode grund ærligt talt svær at få øje på

Det har været både opløftende og forstemmende at følge debatten om en ny, fri læreruddannelse med placering i Herning. Initiativet har været heftigt diskuteret i medierne de seneste uger, også her i Kristeligt Dagblad.

Mange støtter projektet, mens vægtige kritikere som uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) og tidligere formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen forsøger at underminere planerne.

Onsdag den 10. februar bekendtgjorde Bondo her i avisen:

”Vi er mange, der synes, det er helt forkert, at vi i et lille kultur- og sprogområde som det danske skal åbne op for en række alternative læreruddannelser.”

Heldigvis mente mange noget andet tilbage i anden halvdel af 1800-tallet, da friskoler og friseminarier blev grundlagt over hele landet. De frie skoler har været særdeles vigtige for dannelse, demokrati og frisind her i landet. Mange seminarier blev grundlagt af kirkelige organisationer for at uddanne lærere bredt, og flere blev siden til statsuddannelser.

Alt sammen kort og klart redegjort for af historiker Jes Fabricius Møller her i avisen den 3. februar.

I Deadline på DR 1 mente Ane Halsboe-Jørgensen torsdag den 4. februar, at der er ”en række grunde” til at være imod projektet blandt andet placeringen i Herning, og at der blandt mange værdiord i initiativets oplæg tales om et kristent udgangspunkt. Grundlæggende lod det dog i Deadline til, at den store anke var, at folkeskolen og de statslige læreruddannelser er ”vores alle sammens”, som Ane Halsboe-Jørgensen udtrykte det, mens en ny, fri læreruddannelse er for et lille, privat fåtal.

Den opdeling i dem og os er helt skæv. I dag er de hundredvis af frie skoler over hele landet da sandelig også ”vores”, det brede samfunds, skoler, selvom de har et særligt værdimæssigt, pædagogisk eller lokalt udgangspunkt. Ligeledes gavner den eneste frie læreruddannelse, der findes i Danmark i dag, Den Frie Lærerskole i Ollerup, frie skoler såvel som folkeskolen med lærere og friske idéer.

Alt det ved Ane Halsboe-Jørgensen og Anders Bondo Christensen vel godt. De kender naturligvis dansk demokrati- og skolehistorie bedre end de fleste, de anerkender (håber jeg da), at frie skoler løfter bredt over hele landet, både i byerne og i små lokalsamfund, og jeg går ikke ud fra, at nogen af dem har noget nævneværdigt imod læreruddannelsen i Ollerup.

Hvor kommer den store modstand mod en ny, fri læreruddannelse så fra? Både Halsboe-Jørgensen og Bondo Christensen siger, at de hellere vil reparere på de store problemer med de statslige uddannelser end støtte en ny. Her er der sandelig også brug for hjælp efter heftig centralisering, men det har da intet at gøre med muligheden for alternativer. Man har i hvert fald aldrig hørt det argument, at nu må vi se at få bugt med privatisterne på Den Frie Lærerskole i Ollerup, så vi kan få et hæderligt niveau og inspirerende studiemiljø tilbage på de statslige læreruddannelser.

Skyldes modstanden mon i stedet gruppen bag det nye initiativ, der har bånd til blandt andet grundtvigske kirke- og højskolekredse? Halsboe-Jørgensen bedyrer i Deadline direkte, at det bestemt ikke har noget med sagen at gøre – og alligevel lyder det mod slutningen af interviewet lidt forblommet, at nogle af initiativtagerne faktisk ”har sagt nogle ret vilde ting gennem tiden”.

Det kan også være, at det ”vores”, Halsboe-Jørgensen så flittigt brugte i Deadline-studiet om de statslige skoler, skal opfattes mere snævert socialdemokratisk end bredt folkeligt. Det ser i hvert fald ud til at give nogle tics i den socialdemokratiske muskulatur med sådan et frit initiativ, man ikke kan styre helt så fast som folkeskolen – og endda placeret i det jyske midtvesten i Venstreblå Herning. Men det kan vi andre jo ikke rigtig tage os af.

Selvom uddannelsesministeren mener, at der er ”en række grunde” til at bekæmpe en ny, fri læreruddannelse, er den rigtig gode grund ærligt talt svær at få øje på.

Rasmus Bro Henriksen er forstander på Aarhus Efterskole.