Prøv avisen
Debat

Fremtiden er uvis. Vi kan dog øve os i at overgive os til uvisheden i tillid frem for i frygt

Krisen giver os anledning til at tænke over, hvad vi fodrer os med fysisk, psykisk og åndeligt, skriver Jane Bækgaard og Pernille Wahlgren. Her ses en borger i Hørsholm gå tur ved Usserød Å. – Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Jane Bækgaard, psykolog, og Pernille Wahlgren, etnolog. Også mor og datter

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Til trods for at vi skal holde afstand, synes vi at komme ”tættere” på hinanden. Både inden- og udendørs observerer vi, hvordan vi har det med nærhed/afstand, og vi aflæser i højere grad hinanden. Lad os hver især holde fast i det, vi har lært og stadig lærer af krisen til eget og fælles bedste. Og så må ikke glemme at være glade for livet – på trods, skriver psykolog og etnolog i fælles debatindlæg

Vi er alle blevet ”vækket” af coronaen og befinder os fortsat i en slags venteposition. Det er vigtigt at gøre ”ventetid” til god levetid og ikke at lade uvished, bekymring og frygt ”stjæle” for meget af vores livsglæde.

Vi er på vej til at genskabe vores hverdage, vel vidende at de bliver anderledes. Midt i uroen har roen også sænket sig over mange af os. Senere vil nogle måske tænke tilbage på og længes efter det lavere tempo, det øgede nærvær og eftertænksomheden. Måske har krisen hjulpet os til større balance i livet og lært os at værdsætte meget, vi har taget for givet og nu har måttet undvære. Taknemmeligheden kan vokse i krisetider.

Mange af os er ikke bare vågnet op til det liv, krisen har forårsaget, men også til det liv, vi har levet før. For flere kan det være overvældende at opdage, hvor højt tempo, autopilot og stress der har været i dagligdagen. For andre kan det være en opvågning fra en for dvaleagtig levevis. Nogle har før krisen ønsket sig ud af hamsterhjulet og har måske ønsket sig tilbage til det under krisen, med børnepasning og undervisning hjemme.

Hvad har krisen beriget os med, som vi skal holde fast i fremover? Hvordan vi kommer igennem og godt videre efter kriser, afhænger blandt andet af vores livsbevidsthed, kapacitet, værdier, samarbejds- og medfølelsesevne. Ikke kun at være os selv nærmest. Det er rørende at erfare, hvilken kreativitet vi mennesker indeholder og kan aktivere, når der er brug for det. Hjælpsomheden gror, og mange synes at bidrage med hver deres ”gaver” til andre.

Vi har nok alle erfaret, hvor afhængige vi er af hinanden. At vi er dybt forbundne og ikke kun må tage ansvar for os selv og vores kære, men også bredere ud til hinanden.

Coronaen sætter livet og vores levevis i perspektiv og åbner op for bevidstheden om døden. Dødsbevidsthed synes ofte at skabe øget livsbevidsthed og livstaknemmelighed.

Krisen synes også på mange måder at udvikle vores medfølelse, samhørighed og globale bevidsthed. Endelig synes krisen at være en ”gave” til klimaet og vores klode. Også vores ydmyghed kan være blevet næret, for hvem ved, hvad der vil være det bedste at gøre?

Det synes, som om mange er kommet i lavere gear. Andre er måske kommet i højere gear og er blevet mere pressede og stressede. Forandringen har næsten ”tvunget” os alle til at undersøge vores indre klima, relationer og levevis.

Det er godt at blive mere bevidste om, hvilke tanker, ord og handlinger vi giver mest næring. De, der gavner os selv og hinanden, eller de, der belaster og måske skader? Oplader vi os selv og hinanden, eller aflader vi os? Overgiver vi os mest i tillid til eller i frygt for fremtiden? En hjerneforsker skrev, at frygten kan være farligere end virussen, tankevækkende.

Livet er værdifuldt, og mange er nok blevet klogere på, hvad der betyder mest i livet. Hvad får os til at mærke, at vi lever? Har vi levet livet, som vi ønsker at leve det, eller er der noget, der skal ændres? Lever vi livet mest med udgangspunkt i at være til gavn eller tjeneste for andre eller mere ud fra vores selviske interesser? Måske bidrager krisen til, at vi bevæger os mere væk fra selvoptagethed hen imod næstekærlighed.

Flere vil miste deres job, og økonomisk frygt og bekymring kan tage bolig i os. Her er det vigtigt at tænke på, at ægte glæde ikke er knyttet til økonomi og rigdom. Ægte glæde kommer indefra og er en indre tilstand. En livskunst er at være tilfredse i den virkelighed, vi er i, hvis vi ikke kan ændre den, og at påvirke det, vi har mulighed for at ændre. Også at øve os i at være tilfredse med det, vi allerede har. Mange kan have længtes efter større frihed, og det kan både være befriende og skræmmende pludselig at få den. For hvad vil vi med friheden, når vi får den, hvad vil vi med livet?

Lever vi livet, som vi ønsker at leve det?

Krisen kan bruges til at mærke efter – indadtil. En anledning til at rydde op i hjem, vaner, relationer, værdier, tankemønstre og livsindstillinger. At rydde op i den adfærd, der ligger så meget på rygraden, at vi ikke overvejer og vurderer den, kan være vejen til et bedre liv.

Mange kan være kommet langt væk fra sig selv – krisen kan hjælpe os til at komme tilbage til os selv.

At lede efter vores hjertes længsel, vores kald, og tænke dybere over vores ansvarlighed for os selv, andre, livet og verden.

Vi går i realiteten rundt og ”medicinerer” os selv med enten glædeskemi eller stresskemi, uden vi tænker over det. Vores tanker og åndedræt har stor betydning for vores velbefindende. De dybere vejrtrækninger og sunde tanker er vigtige i denne tid, hvor vi let kan komme til at holde vejret.

Hvis du opdager, at du får dårlige tanker, kan du erstatte dem med tanker, der vil gøre dig bedre tilpas.

Krisen kan bidrage til øget handlekraft såvel som til opgivelse. Mange bliver trætte af sig selv, fordi de ikke overholder aftaler med sig selv. Nogle får afviklet deres hængepartier, mens andre undlader at gøre det, de vil have godt af. Det skaber først selvtræthed, senere selvopgivelse og går så ud over værdigheden.

Her gælder det om at skabe små daglige indsatser, der giver tilfredshed og genopbygger tilliden til os selv.

Fremtiden er uvis. Vi kan dog øve os i at overgive os til uvisheden i tillid frem for i frygt. Også at turde se frygten i øjnene, men ikke at give den for meget næring. Vi taler og forhandler med os selv dagen lang og tager beslutninger, og kvaliteten af disse er vigtigere, end vi tænker på. Heldigvis kan vi gøre hvert øjeblik til en ny begyndelse, når vi er kommet på afveje.

Hvad ”fodrer” vi os selv med under krisen – fysisk, psykisk og åndeligt?

Udvalget af digitale tilbud gør det vigtigt at styrke vores disciplin, koncentration og fokus på:

Det, der gavner os selv og fællesskabet.

Det, vi ønsker, frem for det, vi frygter.

Det, der får os til at mærke, at vi lever.

Det, der spreder glæde og taknemmelighed omkring os.

Til trods for at vi skal holde afstand, synes vi at komme ”tættere” på hinanden. Både inden- og udendørs observerer vi, hvordan vi har det med nærhed/afstand, og vi aflæser i højere grad hinanden.

Lad os hver især holde fast i det, vi har lært og stadig lærer af krisen til eget og fælles bedste. Og så må ikke glemme at være glade for livet – på trods.

Jane Bækgaard er autoriseret psykolog. Pernille Wahlgren er uddannet etnolog og hjælper andre til at være økonomisk uafhængige ved at leve enkelt og investere i aktier. De er mor og datter.

Krisen kan bidrage til øget handlekraft såvel som til opgivelse. Mange bliver trætte af sig selv, fordi de ikke overholder aftaler med sig selv.