4. søndag efter påske
Sandhed er et stort ord, som vi i dag omgås lidt letfærdigt ved at mene, at der ikke findes én sandhed, men flere sandheder, som vi frit kan vælge imellem. Så derfor efterlades vi lidt i vildrede, når Jesus siger, at han vil lære os sandheden at kende, og at sandheden skal gøre os frie. Vi lever jo i et frit land, vi er frie mennesker, så hvad er det for en sandhed, han taler om?
Frihed og sandhed hænger sammen, men frihed betyder i Det Nye Testamente frihed fra de selvskabte begrænsninger, vi lægger ned over vores eget og andres liv, og som giver tryghed, men som kan ende med at tage magten fra os. På Jesu tid var det den lov, Gud havde givet, og som skulle danne grundlag for et frit og kærligt samliv mellem mennesker, men som efterhånden stivnede i regler, der skulle overholdes, hvis man ville anses for et godt og gudfrygtigt menneske. Friheden blev til tvang, lovopfyldelsen blev et mål i sig selv og fortrængte Gud fra hans plads i menneskets hjerte.
Når vi i dag taler om, at vi er frie, overser vi, at vi ofte hører til i bestemte ”meningsbobler”. Der er trygt at være, man er fælles om synet på de fleste aktuelle samfundsforhold, men problemet opstår, hvis man ikke tør fravige disse synspunkter i angst for at blive udstødt af fællesskabet. Så er friheden tabt, og ”de andre” har fortrængt Gud fra hans plads i vores hjerte.
Særligt svært er det for de unge, der stiller store krav til sig selv om at lykkes. De har mange muligheder, men hvilken er den rigtige? Friheden til at kunne vælge rammer som angst for at vælge forkert og ikke være god nok. De går alene med en følelse af ikke at slå til og giver sig selv skylden for deres ensomhed.
Loven, ”de andre”, os selv – når de indtager Guds plads i vores hjerter, er de strengere end den værste tyran, og de hersker ved trusler om udstødelse. Den sandhed, der giver frihed, ligger i at forlade sig på, at Gud kender os. Han er vores far, vi skal ikke tage os ud i hans øjne, men af bedste evne leve efter Jesu ord og tro, at han kommer fra Gud, og at den, der følger ham, aldrig skal vandre alene i mørket, men have livets lys.
Søndagsordet skrives på skift af sognepræst i Varde Morten Thaysen, sognepræst i Jægersborg Lea Skovsgaard, lektor, cand.theol. Leif Andersen og pastor emer. Lisbeth Smedegaard Andersen.