Om man har med en mand eller kvinde at gøre, skal fremover stå hen i det uvisse, når offentligt ansatte i den vesttyske by Hannover fremover tager en vejledning om kønsneutralt sprog i brug. Dermed skubber man ikke nogen fra sig, heller ikke dem, ”der ikke beskriver sig selv som kvinder eller mænd”, lyder begrundelsen fra det socialdemokratisk ledede bystyre. I stedet for at tale om ”lærer” eller ”lærerinde” – som man gør på tysk – skal det hedde ”lærende”. Og i stedet for ”talerstol” skal det hedde ”talestol”. Hvis der ikke findes en kønsneutral formulering, skal den såkaldte kønsstjerne (Gendersternchen) benyttes – eksempelvis sådan her: lærer*inde.
Hannovers initiativ får en hård medfart i flere tyske medier. Ifølge det konservative magasin Bayernkurier er Hannover ”i fuld galop mod kønsafgrunden”, mens Tysklands største avis, Bild, forkynder, at ”Kønsgakgak er nu det nye officielle sprog i Hannover”.
Er kønsneutralt sprog ifølge befolkningen en god idé? Det synes godt to tredjedele af tyskerne ikke, viser en repræsentativ rundspørge foretaget af analyseinstituttet Civey for nyhedsportalen t-online.de. 67 procent modsætter sig initiativet, 22 procent støtter det, mens godt 11 procent ikke har besluttet sig.
Maren Gehrke, Hannovers stedfortrædende ligestillingsrepræsentant, kan ikke se problemet. Byen har søsat en række initiativer, som skal ligestille kønnene, og at ændre sproget til fordel for denne proces er ganske omkostningsfrit.
”At formulere sig omfattende om køn står hverken i vejen for reparation af veje eller hindrer opførelse af socialt boligbyggeri, det koster ingen penge og ikke mere tid,” siger hun til t-online.de.
Tyske medier er uenige om, hvorvidt vejledningen i Hannover er forpligtende eller ej. Ifølge Die Zeit ”rækker den ud over en frivillig forpligtelse”, mens det politiske magasin Cicero mener, at den er frivillig. Ifølge Cicero er ophidselsen i konservative kredse ”komplet overdrevet”.
”Sprog skaber virkelig – og vores er stadig patriarkalsk præget,” skriver journalist Chiara Thies fra Hannover for magasinet.
Det er derfor ikke så underligt, at ”mande-partierne” – det liberale FDP, det højrenationale AfD og det kristeligt-demokratiske CDU – protesterer mod beslutningen, for ”ramte hunde hyler højest”.
”Det er desværre stadig sandt: I vores patriarkalske samfund er meget baseret på kønsdualismen mellem mandlig og kvindelig,” skriver hun og peger på, at en læge for eksempel er hankøn, mens man almindeligvis taler om pædagoger i hunkøn – ”die Kindergärtnerin”.
”På den måde får erhvervene en kønsbestemmelse – med alle de sociale klichéer, der dertil hører,” skriver hun og påpeger, at amerikanske studier viser, at børn i overvejende grad tegner mænd, hvis de bliver bedt om at tegne en forsker.
”Kønsbestemte stereotyper former børns opfattelse af, hvad de kan blive senere i livet,” skriver hun.
”Måske vil dette kønsretfærdige officielle sprog faktisk hjælpe os til at tage et skridt mod lige muligheder for alle i vores patriarkalske samfund,” skriver hun.
Men helt så enkelt er det ikke, mener ugeavisen Die Zeit. Avisen påpeger, at brugen af kønsstjernen betyder, at ansatte i Hannover ikke blot forpligter sig til at formulere sig kønsneutralt, men til at gøre det på en meget bestemt måde, og det udelukker alle andre former for kønsligestillende sprog. Kønsneutralt sprog er imidlertid ikke neutralt, det knytter sig til ganske bestemte overbevisninger, som ofte er i strid med hinanden i verden af kønsforskere og rettighedsgrupper. Hannover optager eksplicit en sprogbrug fra queer-kulturen, det vil sige mennesker, som ikke er heteroseksuelle eller ikke knytter deres kønsidentitet til deres biologiske køn.
”Og det er her, problemerne begynder. For denne subkultur har et bestemt kønsperspektiv, blandt andet at der er en næsten grænseløs mangfoldighed af køn, og at kun en persons egen defini-tion er afgørende for en persons tilknytning til et eller flere af disse køn. Dette er utvivlsomt et interessant perspektiv, der har potentiale til at nedbryde traditionelle strukturer for kønsdiskrimina-tion, og det afspejler naturligvis realiteterne for medlemmerne af denne subkultur. Men det er usandsynligt, at dette perspektiv vil være tilstrækkeligt selvindlysende til at forpligte Hannovers ansatte til officielt at implementere det,” skriver avisen.
Når officielle myndigheder på denne måde tildeler bestemte holdninger officiel status, griber de ind i en kompleks debat, ofte uden selv at have bemærket det.
”De gør hverken sig selv, dem, de ønsker at henvende sig til, eller samfundet som sådan nogen tjeneste.”
Hannovers beslutning er blandt andet en konsekvens af, at den tyske forfatningsdomstol i 2017 afgjorde, at Tyskland skal indføre et tredje køn, som blandt andet vil optræde på fødselsattester.