Generalsekretær: Hvor er handlingsplanen mod antisemitisme?

Der findes mig bekendt ikke en national handlingsplan mod antisemitisme. Det til trods for at undersøgelse efter undersøgelse med al tydelighed viser, at jøder til stadighed udsættes for chikane, trusler, vold, skriver generalsekretæren i Den Danske Israelsmission

Siden september 2017 har soldater bevogtet den jødiske synagoge i København.
Siden september 2017 har soldater bevogtet den jødiske synagoge i København. . Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

For noget tid siden kunne man i Kristeligt Dagblad læse en slående analyse fra overrabbineren i Oslo, Ervin Kohn: ”Antisemitisme er ikke et fænomen, der forsvinder eller kan stoppes en gang for alle, men det er en virus, som man er nødt til at fortsætte med at bekæmpe. (…) Virkeligheden viser desværre, at hver eneste nye generation skal oplyses og vaccineres mod den antisemitiske syge.”

Jeg husker, hvordan min far, dengang jeg var barn, slæbte mig med rundt til Europas koncentrationslejre. Hele familien blev proppet ind i den gamle grønne Passat, campingvognen blev hægtet på, vi krydsede fingre og bad en bøn, før han gassede op. Af sted det gik.

Formålet var i det store og hele at holde ferie med familien på afslappet og spontan vis, men da min far er ganske historieinteresseret, kunne han som regel opdrive en koncentrationslejr eller en eller anden form for mindesmærke over Anden Verdenskrig i nærheden af det sted, vi havde valgt at campere. Og det vel at mærke i en tid uden computere og internet. Imponerende! Far brugte ferien på at lære mig om den tid, han selv voksede op i. Europa i 1930’erne og 1940’erne. Dengang umådelig kedeligt. I dag er jeg dybt taknemmelig.

For jeg blev vaccineret. Man kan næsten ikke andet, når man står der ved pigtråden i Auschwitz, ser barakkerne i Birkenau eller er i granitbruddet i Mauthausen.

Vi står over for en tid, hvor de sidste øjenvidner til historien er væk. Hvor beretninger om disse grusomheder bliver andenhånds. Vi må derfor alle gøre os overvejelser om, hvordan vi kan bidrage til vaccinationen. Både som individer, fællesskaber, interesseorganisationer og samfund. For den antisemitiske syge er for smitsom, destruktiv og dødelig til at blive ignoreret eller overladt til tilfældigheder.

Særligt fra politisk hold mangler jeg handling. Der findes mig bekendt ikke en national handlingsplan mod antisemitisme. Det til trods for at undersøgelse efter undersøgelse med al tydelighed viser, at jøder til stadighed udsættes for chikane, trusler, vold. Ikke bare ude i Europa, men også herhjemme i Danmark, som vi netop har set. I Norge vedtog regeringen for eksempel en handlingsplan mod antisemitisme i 2016, hvor man satte fokus på 11 indsatsområder på tværs af seks ministerier. Er det ikke på tide, vi tager antisemitismen så seriøst herhjemme, at vi får et tilsvarende initiativ fra regeringen?

Vi nærmer os med hastige skridt fem-året for mordet på Dan Uzan. Øjenvidner til den begivenhed lever stadig i bedste velgående. Dan Uzans død minder os om, at vel er antisemitisme en ideologi, et tankesæt, men det var jo ikke to tankesæt eller ideologier, som stødte sammen i Krystalgade foran synagogen den 15. februar 2015. Det var to mennesker. Omar el-Hussein og Dan Uzan. Antisemitismen behøver mennesker for at eksistere. Så længe den gør det, er der håb om forandring.

”Ondskab kan alene overvindes ved godhed mellem mennesker. Godhed kræver mod!”. Sådan står der på mindepladen for Dan Uzan uden for synagogen i København. Gad vide, om vores politikere indeholder den godhed og det mod, der skal til for at sætte handling bag deres fordømmelser og afstandstagen. De har magten til at gøre en indsats for at finde en vaccine. Men vil de?

45 er i øvrigt antallet af registrerede hadforbrydelser mod jøder i 2018.

Arne Pedersen er generalsekretær i Den Danske Israelsmission.