KENDER DU FØLELSEN af, at udfordringer kan være irriterende, generende, på tværs og i vejen? Årh, hvis jeg bare lige hurtigt kunne komme over dem. Det ligger som en menneskelig urkraft, at vi skal flytte os, men springet fra et niveau til et andet kan gøre ondt. På trods af det har vi brug for at blive udfordret. Det er vejen til at rykke os og blive mere erfarne. Med andre ord: Vi skal ikke forsøge at fjerne hverdagsbøvlet. Vi har brug for bøvl i vores liv for at kunne vokse og udvikle os fagligt og som mennesker. Derfor hylder vi bøvl, når vi laver højskole, ligesom vi hylder modet til at turde begå fejl.
Vi hører om det i medier, og vi oplever det i møderne med de unge mennesker på højskolen: en generation, som er bange for at begå fejl. Mange jagter det perfekte liv. Med 12-taller og anerkendelse på sociale medier. Resultaterne er velkendte: Det giver stress, ensomhed og oplevelsen af, at alt skal være perfekt, før det er godt nok. Men det perfekte er en bedragerisk illusion! Og det indser man, hvis man udsættes for bøvlets pædagogik, som blandt andet hylder fejltrin. Vi vil give de unge bøvl. I faste og trygge rammer og i spændingsfeltet mellem friheden og forpligtelsen skal vi bøvle sammen.
FOR HØJSKOLEN kan noget særligt i det forpligtende rammesatte frirum. På vores højskole er alkohol forbudt i hverdagene, og mobiltelefonen skal lægges på hylden udenfor, når man træder ind i foredragssalen. Vi forventer af hinanden, at alle dukker op til morgensamling, fordi en af kammeraterne har forberedt en fortælling og har noget på hjerte.
Vi er sammen om at gøre rent og holde orden i husgrupperne. Og vi tilbyder et læringsrum med niveauer, der spænder vidt og bredt, og hvor man pludselig kan opdage, man har noget tilfælles med en, man troede man aldrig ville kunne mødes med.
HØJSKOLEN TILBYDER et læringsrum med plads til at begå fejl, uden det bliver afspejlet i karakterer. Hvor man ikke skal tænke på eksaminer og 12-taller, men i stedet kan udvikle den personlige karakter. Hvor den forsigtige elev måske ender med at slutte af på talerstolen med et brag. Og hvor den evigt udadvendte måske finder værdien i at lytte mere.
Vi vil finde værdien i det besværlige, udfordrende og upolerede med det formål at vokse. Vi vil vise, at man kan være værdifuld som menneske og stadig begå fejl, og at det uperfekte er et springbræt til ny læring og nye erkendelser.
Jesper Øland er forstander på Roskilde Festival Højskole.