Tidligere højskolelærer synes ny højskolesangbog er ”glimrende”: Jeg glæder mig til at synge med

”Ved en gennemgang af de fjernede, må jeg konstatere, at der kun er 5-10 stykker, som jeg vil savne, og det må siges at være nådigt sluppet,” skriver en tidligere højskolelærer om den seneste udgave af Højskolesangbogen, som udkom i torsdags

– Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix.
– Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix.

Så kom den nye højskolesangbog – en stor begivenhed for en som mig, der har haft den som den vigtigste bog i min dagligdag gennem tre årtier.

Højskolesangbogen er gennem årene udkommet i nye udgaver med cirka 15 års mellemrum, og jeg tror, det er en af grundene til, at den er blevet så populær.

Fællessangen trives virkelig i disse år, og mange af de nyere sange er blevet meget afholdte.

I vores individualiserede tid er fællessangen blevet et positivt modspil til den generelle tidsånd. Den danske tradition, hvor nogle af de bedste danske digtere gennem tiden er blevet sat i musik af nogle af de bedste komponister til folkelig fællessang, er i øvrigt mere speciel internationalt set, end de fleste danskere er klar over.

Hvis man vil bevare en kulturtradition, er det nødvendigt med en løbende fornyelse i pagt med tiden og i samklang med brugerne. I modsat fald vil traditionen langsomt svækkes og til sidst dø ud. Folkedans er et eksempel på manglende fornyelse, og det på trods af, at aktiviteten i sig selv er munter og livsbekræftende. Den moderne klassiske musik har masser af fornyelse, men har med sit besynderlige tonesprog mistet forbindelsen til brugerne.

Højskolesangbogen har formået løbende både at bevare det bedste af den danske sangtradition og samtidig skabe fornyelse. Den 15. udgave var god, den 16. dårlig, den 17. meget god og den 18. særdeles god. Hvordan er så den nye 19.?

Med fjernelsen af 122 sange fra 18. udgave frygtede jeg en massakre på en række sange, som jeg holder af. Ved en gennemgang af de fjernede, må jeg konstatere, at der kun er 5-10 stykker, som jeg vil savne, og det må siges at være nådigt sluppet.

Vi har jo alle vore favoritter, og en af mine er ”Til vor lille gerning ud” med Ingemanns vidunderligt smukke billede af et guddommeligt frø, sået i hver en barnesjæl til at vokse og gro. Et billede, der understreger den uendelige værdi af hvert enkelt gudsskabt menneske. Men den står jo heldigvis fortsat i salmebogen.

Til gengæld er der 151 nye sange, og efter en foreløbig gennemgang tegner det rigtig lovende. Sangbogsudvalget har lavet en fin blanding af allerede velkendte sange, helt nyskrevne tekster og melodier og nyere digtere som Møllehave, Bjørnvig, Tove Ditlevsen, Inger Christensen, Iben Krogsdal og Lisbeth Smedegaard Andersen.

Derudover er udvalget gået tilbage i bunken til blandt andet Grundtvigs ”Menneske først og kristen så” og Leonora Christinas morgendigt fra 1600tallet.

Der er også et bredt udvalg af hits fra Anne Linnet, Steffen Brandt, Peter A.G., Kim Larsen med flere.

Hvad bliver så det nye storhit blandt de unge? I 17. udgave var det Rosendals ”Du kom med alt det, der var dig”, og i 18. ”Linedanser” af Krøis Kjærsgaard. Kandidater i 19. kunne være ”Lyse nætter” af Alberte, Krøis Kjærsgaards ”Gi’ os lyset tilbage” eller måske Tove Ditlevsens ”Så tag mit hjerte” med den indfølende melodi af Michael Bojesen.

Jeg glæder mig til at få bogen i hånden, synge med på de velkendte og få de nye tekster og melodier på tungen og i hovedet og hjertet.

Arne Garbøl er tidligere højskolelærer.