KRISTELIGT DAGBLAD havde den 10. august en artikel om jødiske museer og deres udfordringer i flere europæiske lande. I den forbindelse får Anne Boukris, konsulent og leder af Copenhagen Jewish Film Festival, spalteplads og udtaler sig om det jødiske museum i Oslo. Det bør hun ikke gøre.
Hvordan Anne Boukris vælger at pynte på virkeligheden for at fremstille sig selv i et bedre lys, er uinteressant for os, men når hun udtaler sig groft usandt om museet og dets faglige virksomhed, må vi korrigere.
”Da jeg kom til museet i Oslo, var det i store træk en lille kælder med en meget tabuiseret fortælling. Det handlede om Norges deportation af jøder, færdig slut,” udtaler Anne Boukris i artiklen.
Da Anne Boukris søgte stillingen som direktør for Jødisk Museum i Oslo fra den 1. januar 2016, havde museet allerede siden 2005 været etableret i en forhenværende synagoge. Museets udstillings- og arrangementslokaler er imidlertid ikke i ”en lille kælder”, som Anne Boukris ønsker at give indtryk af, men i et stort og åbent synagogerum i bygningens første etage, hvor det originale og smukke Tora-skab omkranses af udstillingen ”Det jødiske året – alt til sin tid”.
Den omhandler den jødiske kalender, helligdage og festdage gennem året. Udstillingen danner kernen i undervisningen for det store antal 1.-7.-klasser, som kommer til museet gennem året, samtidig med at den er en kilde til viden for hele det norske samfund.
I MUSEETS ÅBNINGSUDSTILLING fra 2008, ”Friheten vinnes ikke kun en gang”, valgte vi at fokusere på norske jøders indsats på to vigtige samfundsfelter: i kunst- og kulturlivet og i uniformeret væbnet modstand under krigen.
Men et museum må også tage højde for det historisk tunge. I dag kommer det til udtryk gennem udstillingen ”Husk oss til livet – jødiske skjebner 1940-1945”, som blev åbnet til markeringen af 70-årsdagen for de store deportationer i november 1942.
Udstillingen handler også om det jødiske liv før katastrofen og om flugten og redningen til Sverige.
I museets gård mødtes publikum af et andet og lysere perspektiv med udstillingen ”Heia jødene! – om idrett og integrasjon”, som giver en fremstilling af norske jøders deltagelse i friluftslivet og i idrætten på højt niveau. Dette var museets utstilling i anledning af 200- årsjubilæet for Norges grundlov fra 1814, som helt forbød jøder at bosætte sig i riget.
I en årrække har Jødisk Museum Oslo været aktiv partner i flere europæisk-jødiske udvekslings- og kulturprojekter i regi af Norsk Kulturråd gennem EØS.
I 2015 blev museet nomineret af Norges Museumsforbund til ”Årets museum” og modtog UNI-stiftelsens anerkendelsespris for socialt gavnligt arbejde. Statsministeren valgte Jødisk Museum i Oslo som arena for lanceringen af regeringens handlingsplan mod hadefuld tale i 2015.
Jødisk Museum i Oslo er i dag lige så meget et kulturhus som et klassisk museum. Siden etableringen af museet har der årligt været arrangeret et højt antal kulturaftener med stor tematisk bredde: jødisk litteratur, teater, musik, mad, kunst, sprog, tænkning og traditionsformidling.
Museet har etableret sig som en åben mødeplads for både jøder og ikke-jøder, det vil sige for alle, som er interesseret i jødisk historie, liv og kultur. Jødiske kulturdage skal arrangeres for 15. gang i 2019 med klezmerkoncerter, aktuel filmkunst og standup.
Hvad har museet så i sin kælder? Som Anne Boukris godt ved, er det museets indre maskineri, det vil sige magasin, kontorlokaler, bibliotek og teknikrum.
En godt fungerende kultur- og forskningsinstitution, en fagligt særdeles dygtig stab og et stort kulturelt og musealt netværk var, hvad Anne Boukris kom til i Oslo i begyndelsen af 2016, men som hun måtte forlade efter seks måneder.
Norsk-jødisk historie er på mange måder meget forskellig fra den dansk-jødiske. Den, som skal lede et norsk-jødisk museum, bør sætte sig ind i den historiske viden, og hvad et sådant museums rolle og ansvar indebærer.
For Kristeligt Dagblad havde det været en idé at orientere sig om virkeligheden, før Anne Boukris’ helt fejlagtige og groft fornærmende udtalelser blev trykt.
Sidsel Levin er initiativtager til og tidligere direktør ved Jødisk Museum i Oslo. Rolf Kirschner er tidligere styreleder ved Jødisk Museum i Oslo.