Prøv avisen
Debat

Grov mistænkeliggørelse af indvandrere

Pia Kjærsgaard (DF) bør huske sagligheden, når hun udtaler sig, mener en læser. – Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Preben Brock Jacobsen

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Det er en grovhed at kaste mistanke på indvandrerunge uden skygge af sagligt grundlag, mener forfatter og tidligere lektor Preben Brock Jacobsen

DA VALGET EFTERLOD Dansk Folkeparti styrtblødende, Pia Kjærsgaard (DF) detroniseret og partiets værdikamp i hænderne på den tidligere formand, tænkte jeg: Gad vide, om det går helt galt nu? Islam-bashing? Intensiveret nedbrydning af muslimers ret til at betragtes som værdifulde borgere i Danmark? Forsøg på at få dem til at forlade landet? En såret værdikriger, der slår til, intet for stort, intet for småt?

Dagbladet B.T. bragte den 30. juni en historie om en gruppe på cirka 30 unge, der havde smidt sten og flasker mod to studentervogne i Ålsgårde i Nordsjælland, politiet kom til stede og uddelte bøder. Da slog Pia Kjærsgaard til. Straks rejste hun mistanke mod indvandrerunge: ”Hvor er vi henne her? Dette er dyb alvor. Kan vi få at vide, om det er unge med anden etnisk baggrund, der er voldsmændene? Eller hvad?”. Tilsyneladende ret uskyldigt? Hun påstod jo ikke, de var skyldige, men rejste blot et spørgsmål. Hun så ud til at mene, at nogen forsøgte at skjule oplysninger om de unges etnicitet.

Politiet kunne ikke bekræfte mistanken, kunne tværtimod sige, at blandt de unge, der fik uddelt bøder, var der kun personer med almindelige danske navne. Men Pia Kjærsgaard havde fundet en sag. En kanal at spy sin modvilje mod indvandrerne igennem? Så hun sagde: ”Man ved bare fra tidligere, at det har været anden etnisk baggrund. Jeg synes bare, det lød mærkeligt, at der var 30 danske unge, der stimlede sammen på den måde.” Pia Kjærsgaard tilføjer: ”Det er ikke klassisk dansk, uanset hvem der gør det. Det er ærgerligt og beskæmmende, hvis danske unge også begynder på det.”

Det er en grovhed at kaste mistanke på indvandrerunge uden skygge af sagligt grundlag, der er ikke belæg for mistanken, intet vidneudsagn i den retning kan hun bygge på. Hun forsøger at nedtone grovheden og den skadevirkning, hendes beskyldning har, ved at bruge udrykket ”bare” to gange. Men det er jo ikke en bagatel, at man kaster en generel mistanke om voldelighed på en bestemt befolkningsgruppe. Det er en dehumanisering af unge indvandrere. Den fortælling, som hun ”bare” kommer til at udløse, stempler en hel befolkningsgruppe som latent voldelig: Danmark og danske unge er i fare for at blive smittet, hvis nemlig danske unge ”også” begynder på det; uden disse indvandrerunge ville alt være fryd og gammen, lyder det som om.

MÅSKE TÆNKER LÆSEREN, at historien er alt for lille, og at jeg bare puster den op for at finde noget på Pia Kjærsgaard. For hun har jo ret i, at medier og myndigheder ikke altid nævner etniciteten hos for eksempel grupper af voldelige, utilpassede unge, og også ret i at indvandrerunge har været indblandet for eksempel i stenkast mod politi og redningsfolk. Men selve det faktum, at nogle voldelige er indvandrere, siger jo intet om, at de er voldelige, fordi de er indvandrere. Og for at undgå, at man ser sig blind på indvandrerbaggrunden og tror årsagen ligger der, kan det være en helt rigtig redaktionel beslutning ikke at bringe oplysningerne.

Så jeg mener virkelig, at Pia Kjærsgaards udlægning af historien er kritisabel. Hun antyder, at Danmark risikerer udslettelse af sit ”klassisk danske” særpræg: Det kan godt være, det viser sig, at disse unge ikke er indvandrere, men pæredanske, men pas alligevel på, alle gode danskere, det mest sandsynlige var, siden deres adfærd nu var så voldelig, at de var indvandrere. For sådan er indvandrere. Det er den gift, der siver ud fra hendes mistanke.

Pia Kjærsgaard er naturligvis i sin gode ret til at holde kritisk øje med tendenser til vold i Danmark. Men det skal foregå bundsagligt.

Preben Brock Jacobsen er forfatter, tidligere lektor og konstitueret sognepræst.