Underviser i kristen yoga: Al yoga er ikke moralsk korrumperende selvkærlighed

Yoga er et redskab, som kan hjælpe mennesker til at finde sund ”egenkærlighed” i stil med pilgrimsvandringer eller retræter, skriver underviser Rie Frilund Skårhøj i debatindlæg

Yoga kan være navlebeskuende, hvis det står alene, mener Rie Frilund Skårhøj. Hun underviser i crossyoga, der har omdrejningspunkt i at elske Gud og sin næste som sig selv. Her ses forældre og børn til yoga med Rie Frilund Skårhøj i Advenstskirken i Vanløse. – Foto: Leif Tuxen.
Yoga kan være navlebeskuende, hvis det står alene, mener Rie Frilund Skårhøj. Hun underviser i crossyoga, der har omdrejningspunkt i at elske Gud og sin næste som sig selv. Her ses forældre og børn til yoga med Rie Frilund Skårhøj i Advenstskirken i Vanløse. – Foto: Leif Tuxen.

I KRISTELIGT DAGBLAD kunne man den 10. december læse Rasmus Ulstrup Larsens debatindlæg om, at al yoga er moralsk korrumperende selvkærlighed. Jeg kunne ikke være mere uenig og vil derfor klargøre, at der findes yoga, for eksempel kristen yoga, som ikke kun handler om ”selvkærlighed”. Mit ærinde er ikke at forsvare alle typer af yoga. Jeg vil gerne gøre Rasmus Ulstrup Larsen og andre klogere på, hvad yoga også kan være. Han har i min optik ret i, at noget yoga kan være navlebeskuende, men kun hvis det får lov til at stå alene.

Faktisk er det min erfaring, at yogaens prædiken om ”selvkærlighed” kan ende med at blive en præstation i sig selv. Det, man hører, er nemlig, at du først bliver rigtig lykkelig og finder livsbalance, hvis du lytter til dig selv, hvis du sætter sunde grænser, hvis du har en taknemlig indstilling, hvis du trækker vejret rigtigt og så videre. Står selvkærlighed alene, uden nogen højere magt involveret, bliver det i sidste ende til en anstrengende præstationskultur, hvor min lykke helt og aldeles afhænger af mig selv og mine evner til at tage gode valg.

Kigger man tilbage på den mest gængse definition af yoga, handler praksissen ikke direkte om at elske sig selv. Formålet med yoga er, ifølge Pataljanis Yoga Sutras fra cirka 400 e.Kr., at stilne sindets fluktuerende jagen.

Stilhed og ro er om noget en mangelvare i vores tid. Yoga giver mennesket en mulighed for at ”komme ned i kroppen” og slippe hverdagens stress og jag.

Det, jeg dog savner mest ved Rasmus Ulstrup Larsen indlæg, er, at der sættes fokus på yoga som et redskab, der sætter livet i et meningsfyldt perspektiv. I crossyoga tilbyder vi kristen yoga. Det er en praksis, der har omdrejningspunkt i at elske Gud og sin næste som sig selv.

Det vil sige yoga, som handler om at finde ro og finde hjem til Gud. Bevægelser, meditation og vejrtrækning hjælper os til at overgive bekymringer og stress til Gud og tage imod hans kærlighed. Selvkærlighed står ikke alene, men sættes altid i relation til Gud og til næsten. Først når egenkærlighed sættes i perspektiv med den ubetingede kærlighed, vi modtager fra Gud, kan vi elske os selv – samtidig med at vi elsker næsten.

Den yogapraksis, vi har i crossyoga, er bevægelse, som strækker og styrker kroppen, meditation og stilhed med det sigte, at mennesket ikke har nok i sig selv. At vi aldrig bliver tilfredse eller lykkelige, hvis vi ”bare elsker os selv nok”.

Yoga er et redskab, som kan hjælpe mennesker til at finde sund ”egenkærlighed” i stil med pilgrimsvandringer eller retræter.

Rasmus Ulstrup Larsen vil save hele yoga-træet ned uden at undersøge, hvilke positive aspekter sund yoga kan bidrage med, når det sættes i perspektiv.

Kristen yoga bidrager med en sanselig og kropslig erfaring af gudsrelationen. Du er velkommen til at prøve.

Rie Frilund Skårhøj er forfatter og grundlægger og leder af Crossyoga.