Halvvejs gennem den enorme opgave, det er at udgive en kommenteret elektronisk udgave af Grundtvigs samlede værker, har regeringen valgt at droppe Grundtvig Centeret på finansloven. Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) udtaler sig ikke til pressen, mens forhandlingerne foregår.
Det åbner for de værste anelser. Er det et spørgsmål om forhandlingstaktik, er det skødesløst og bidrager til politikerleden. Er det udtryk for, at regeringen har gjort Grundtvig Centeret til et fløjanliggende i Folketinget, måske endda dirigeret af Socialdemokratiets ønske om at promovere en alternativ historieskrivning, så er det kalkuleret åndløst, og så lover det ikke godt for, hvad denne regering ellers kan finde på.
Grundtvigs virkningshistoriske betydning for det danske samfund er alt for vigtig til at gøre til en kastebold mellem fløjene. Digitaliseringen af værket er et humanistisk grundforskningsprojekt, som gør teksterne tilgængelige og gør det muligt at søge i dem på kryds og tværs. Det er penge ud ad vinduet at standse det halvvejs.
De færreste ved, at den internationale interesse for Grundtvig er støt stigende. Det er ikke kun ved skåltaler i Det Hvide Hus, at Grundtvig forbindes med Danmark. Dawn Jackman Murphy, projektleder og sekretær for bestyrelsen i Den Amerikanske Højskoleforening, oplyser, at der er 106 folkehøjskoler. 43 procent af dem nævner direkte, at de er inspireret af Grundtvig eller henviser til den skandinaviske højskoleform.
Nu vil nogen måske indvende, at det må være optegnelser på uredigerede gamle hjemmesider. Faktum er imidlertid, at de nordamerikanske højskoler faldt drastisk i antal gennem 1990’erne. Siden årtusindskiftet er er der kommet flere til. 68 procent af skolerne er endnu ikke ti år gamle og 43 procent endnu ikke tre år.
Den Amerikanske Højskoleforening hjælper de nye højskoler med deres formål og værdigrundlag ved at formidle viden om Grundtvigs idéer og højskolens historie. Dawn Jackman Murphy udtaler:
”I det arbejde har Grundtvig Centerets forskning været uvurderlig. De nye engelske oversættelser af Grundtvigs tekster, som centeret har udgivet, har givet adgang til Grundtvigs idéer, hvilket ikke før har været muligt.”
Sidste år i august formåede den amerikanske litteraturforsker Brad Busbee og den danske Grundtvig-forsker Anders Holm at tiltrække Grundtvig-interesserede forskere og skolefolk til en konference i London fra alle dele af verden. Tilsvarende blev den internationale interesse bekræftet for godt en måned siden, da Højskolerne fejrede 175-årsjubilæum sammen med 150 personer fra 40 forskellige lande.
I Asien er Grundtvig-interessen både forskningsorientret og praktisk i etablering af skoler. De engelske bøger om Grundtvig udgivet af Anders Holm og Ove Korsgaard oversættes i både fuld længde og forkortet form til filippinsk, sydkoreansk, japansk og kinesisk. Det samme gør de engelske oversættelser.
Det kan ses som et udslag af værtens høflige gestus, da præsident Barack Obama i sin tale under en middag med de nordiske statsministre i Det Hvide Hus i efteråret 2016 nævnte Grundtvig og opridsede direkte forbindelser mellem det grundtvigske menneskesyn, højskolebevægelsen og borgerrettighedsbevægelsen i interessen for at fremme aktivt medborgerskab og stærke civile samfund.
Grundtvig Centeret har gennem nationale og internationale konferencer øget kendskabet til Grundtvig i diskussionen af det højst aktuelle politiske emne om nation og stat. Betydningen af Grundtvig som samfundsbygger diskuteres i en dansk kontekst, men også af for eksempel den amerikanske politolog Francis Fukuyama.
Regeringen burde ikke skrue ned, men op for Grundtvig-forskningen i dette land. Selv har vi brug for at kende til de mest afgørende sider af vores egen kulturhistorie.
I store dele af verden er der interesse for, hvorfor de nordiske lande, herunder Danmark, er så vellykkede. Grundtvig er ikke hele forklaringen, men hører afgjort med som en afgørende brik i den interesse. Derfor er det uhørt at gøre Grundtvig Centeret til en kastebold mellem fløjene under forhandling af forskningsreserven.
Tag nu hellere en beslutning om at støtte Centeret mindst 10 år frem, så grundforskningsprojektet kan bane vej for endnu mere humanistisk forskning, både nationalt og internationalt.
Kirsten M. Andersen er lektor, ph.d., UC Syd og formand for Grundtvigsk Forum.