Prøv avisen

Gudstro og samfundets mønstre

Johannes Værge

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

”Alt er tilladt, men ikke alt gavner.”

Første Korintherbrev 10, 23

Tænk på de komplikationer og spændinger, som muslimerne må leve med, fordi deres helligskrifter giver detaljerede regler for det ene og det andet, præget af samfundsforholdene på profetens og hans følgeres tid helt anderledes vilkår end i nutiden. Hvor er det en stor fordel for os, at kristendommen er fri for den slags! Mens Koranen eksempelvis opstiller de arveregler, muslimer skal følge, fortælles det, at Jesus ikke ville indblandes, da en mand en dag bad ham om hjælp i en arvestrid. Regler for, hvad man må spise – hvad der er ”rent”, og hvad der er ”urent” – kan man heller ikke finde belæg for i Det Nye Testamente.

Hvis Jesus havde opstillet et regelsæt for den rette levevis og et program for samfundets indretning, og det skulle være til at begribe for dem, han talte til, måtte han have gjort det i tilknytning til den forestillingsverden, som herskede dengang, milevidt fra nutidens tænkemåde: demokrati, menneskerettigheder. Hvis han skulle have anvist en samfundsmodel, der passede i hans samtid, ville den ikke passe nu.

Derfor er vi fri til at lade meninger brydes og argumenter mødes, til at lære nyt af erfaringer og bruge sund fornuft.

Det betyder imidlertid ikke, at Jesu forkyndelse er uden fingerpeg om noget grundlæggende at have in mente, mens vi bakser med at finde vores personlige vej og er i gang med at overveje, hvad der tjener til fællesskabets forbedring. Da Jesus blev spurgt, om man skulle betale skat til den hedenske kejser, og spørgeren viste sig at have kejserens mønter på sig, var spørgeren allerede involveret med kejseren, og så må man give kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er. Ergo: Gudstroen hæver os ikke over at være deltagere i samfundslivet. Men Jesus advarer mod at deltage i samfundsspillet som de magtmennesker, der underkuer andre; den ene skal ikke ophøje sig over den anden, og den, der påtager sig tjenerrollen, er den største.

Paulus har forstået, hvad det er for en frihed og et ansvar, vi er betroet: ”Alt er tilladt, men ikke alt gavner. Alt er tilladt, men ikke alt bygger op. Søg ikke det, som er til bedste for jer selv, men det, som er til bedste for andre.”

Johannes Værge er pastor emeritus og forfatter.