De kommende studenter ønsker en traditionel og rituel fejring af deres eksamen. Efter tre års hårdt arbejde i et fællesskab, hvor de er blevet klogere, mere modne og mere dannede. Og klar til at træde ind i samfundets rækker som myndige borgere. Sociologen Mary Douglas siger, at ritualer og traditioner fungerer som genkendelige rammer for sociale relationer, der sætter mennesker i stand til at forstå deres eget samfund. Ritualer er samfundsopretholdende. Afslutningen på gymnasietiden fungerer som et overgangsritual.
Set i det lys er de kommende studenter ikke egoistiske, tværtimod. De vil blot være en del af et større fællesskab, indgå i en helhed og en lang og anerkendt tradition. Eleverne er opmærksomme på de almenmenneskelige forpligtelser, der hører til at være borger, og respekterer rammerne. De unge mennesker udviser samfundssind, og de bør høres.
Børnenes statsminister Mette Frederiksen (S) har sloganet ”Vores børn skal have en bedre barndom”, men hun har brugt overraskende lidt tid på ungdomsuddannelser, siden landet blev lukket ned. Kåre Mølbak, faglig direktør på Statens Serum Institut, skælder ud på de unge uden videnskabeligt fundament. Han udtaler ved et pressemøde 30. april: ”Jeg ved, det er en aldersgruppe, der nogle gange kan have svært ved at tænke sig om, men så må de prøve at tage nogle snakke med sig selv og deres egen samvittighed i forhold til, at de også har et ansvar for samfundet.”
Omvendt har Norges sundhedsminister, Bent Høie, rost de unge i en tale, der er gået viralt. Han siger, at ”næste sommer findes ikke, når du er ung”. De unge betaler en høj pris.
Som en af de unge selv formulerer det: ”Jeg må bekende kulør og indrømme, at tanken om, at min studentertid, mit livs tid, måske lader livet på bekostning af et par ældre, som alligevel snart når deres udløbsdato, hjemsøger mig og gør helt ondt i min FOMO – Fear Of Missing Out. Alligevel er jeg bevidst omkring, at jeg en dag selv vil sidde med røven i vandskorpen og bede for, at andre udviser samme nåde og opofrelse, som i sin tid var forventet af mig.”
Vi bør på den baggrund vise mere overbærenhed over for de udmeldinger, der kommer fra de unge mennesker. Nogle af deres kommentarer er naive og unuancerede, men se deres opråb som udtryk for en demokratisk dannelsesproces. Det er gennem ritualer, at vi opdager, hvad det vil sige at være rodfæstet. Jeg håber, at vi sammen kan betragte de unge som andet end uhæmmet selvoptagede, når de kæmper for at blive anerkendt for det arbejde, de har lagt over de seneste tre år i gymnasiet.
Emil Brandt Rex er cand.mag. og lektor på Herlufsholm.