Forfatter: Hans Egede bør blive stående. Han var modstander af kolonisering

”Hans Egede bør blive stående både i Grønlands historie og som statue,” skriver tidligere rektor og forfatter Mogens Hindsberger

Statue af Egede i den grønlandske hovedstad, Nuuk. – Foto: Morten Rasmussen/Biofoto/ Ritzau Scanpix.

Det er højst mærkeligt, at Hans Egede er blevet indblandet i Black Lives Matter-debatten. Det skyldes udelukkende, at der er for ringe viden om, hvad Hans Egede stod for.

Hans Egede blev præst i Nordnorge i 1707 og kom allerede ved selve indsættelsen i strid med sin præstekollega. Striden mellem de to præster varede lige indtil, Egede tog sin afsked. Selvom kollegaen bar hovedskylden for striden, demonstrerede allerede den unge Egede, at han kunne være stejl og stridbar, hvad der også viste sig i hans senere virke i Grønland.

Allerede året efter sin indsættelse læste Egede i en gammel grønlandsbeskrivelse, at det syntes, som om kristendommen var forsvundet fra Grønland, selvom den havde eksisteret i en katolsk udgave i nordbotiden. Det smertede ham meget at erfare det, men samtidig blev han meget opsat på at genindføre den kristne religion.

Samtidig med sin præstegerning læste han de følgende år al den missionslitteratur, han kunne komme i nærheden af, og begyndte at overveje, hvordan en missionsindsats kunne gennemføres.

Egede harmedes, når han læste, at nogle missionærer ligefrem oprettede kolonier. I 1711 sendte han en skrivelse til kong Frederik IV med titlen ”De hedenske grønlænderes omvendelse”. Efter 10 års præstegerning tog han sin afsked i 1718 for at arbejde fuldtids med forberedelse af missionen. Det var absolut op ad bakke. Især finansieringen voldte store problemer. Omsider blev der dog dannet et handelskompagni, Bergenskompagniet, som skulle begynde en handel med de lokale i Grønland, sådan som hollændere allerede i en årrække havde praktiseret det.

I 1721 stævnede tre fuldt lastede skibe ud fra Bergen med kurs mod Grønland. Det største af skibene hed ”Håbet”. Efter at være nået frem til Godthåbsfjorden fandt man omsider en lille ø, som egnede sig til overvintring. Man kaldte øen Håbets Ø efter det største af skibene.

Egede prøvede med det samme at få kontakt med de lokale, som var meget frygtsomme. Sproget var naturligvis den største hindring. Hans hovedopgave var at prædike det kristne evangelium for grønlænderne, og forbavsende hurtigt lykkedes det ham og hans sønner Paul og Niels at kunne kommunikere med dem.

Han havde dog undertiden problemer med åndemanerne, især de falske, som ofte generede ham og hindrede missionen. En gang imellem blev Hans Egede så vred, at han pryglede disse heksemestre. Her kom hans temperament frem ligesom i Norge.

Egede holdt fast ved Håbets Ø i syv år, selvom han syntes, det gik langsomt med missionen. Endnu værre var det med økonomien, fordi handelen gik dårligt. Hollænderne betalte de lokale højere priser end Bergenskompagniets folk. Valget for Egede stod nu imellem at opgive missionen eller meget mod sin vilje at knytte sig til en nyoprettet kongelig koloni – Godthåb ved det nuværende Nuuk.

De følgende år blev meget vanskelige, fordi missionens og koloniens folk ofte havde forskellige interesser. Langt værre blev det, da et forsyningsskib ankom til Godthåb den 20. maj 1733. Det bragte nemlig koppesmitte med. Det blev en katastrofe uden lige, og mellem 2000 og 3000 mennesker omkom.

Hans Egede og hans hustru, Gertrud Rask, arbejdede dag og nat på at hjælpe de syge med stor fare for deres eget liv. Det vakte stor beundring selv hos dem, der ikke tilhørte missionen.

En grønlænder, der ellers havde gjort nar ad Egede, sagde til ham på sit dødsleje: ”Du har både underholdt os med føde, når vi ikke har haft noget at æde, og begravet de døde, som ellers, hvis du ikke havde været her, havde måttet ligge for hunde, ræve og ravne. I særdeleshed har du undervist os om Gud, hvorledes vi skal blive salige, så vi nu glædeligt kan dø og vente et bedre liv efter dette.”

Dette er nogle ganske korte rids af Hans Egedes virke i Grønland og for grønlænderne.

Hvis jeg skal konkludere, hvad der er fakta om Egede, vil jeg pege på følgende:

1) Hans Egede var en ærkemodstander af al kolonisering, også koloniseringen i Godthåb, men valgte at blive for at kunne fortsætte sin mission.

2) Hvis Hans Egede ikke havde gennemført sin grønlandsmission, er det næsten sikkert, at Grønland var blevet en hollandsk koloni, og så havde man ikke været i tvivl om, at der var tale om en koloni.

3) Hvis Grønland var blevet en hollandsk koloni, havde det grønlandske sprog ikke eksisteret i dag som det eneste levende inuitsprog.

Hans Egede bør blive stående både i Grønlands historie og som statue.

Mogens Hindsberger er tidligere rektor og forfatter til bøger om blandt andet grønlandsk tro og livssyn og om Hans Egede i Grønland.