Prøv avisen

Hans Egede ville blot bringe evangeliets lys til Grønland. Han blev kaldt ”Grønlands apostel”

Statuer af historiske personer er blevet en del af den globale værdidebat, der begyndte med politidrabet på George Floyd i USA, men siden har bredt sig til mange lande, herunder Grønland og Danmark, hvor blandt andre Hans Egede-statuen i Nuuk (billedet) og ”I Am Queen Mary” ved Vestindisk Pakhus skaber debat. Foto: Hans Peter Kleemann/Reuters/Ritzau Scanpix og Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Stephen Egede Glahn

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

En afroamerikaners tragiske død i USA som følge af politivold har medført, at Hans Egede-statuen i Nuuk vandaliseres med maling. Han står ellers dér på sin prægtige plads som Nuuks vartegn til minde om, at vi kan takke ham for, at evangeliets lys kom til Grønland i 1700-tallet, mener skribenten

I en tid, hvor der sås tvivl om Hans Egedes gode betydning for Grønland, kan det være gavnligt at minde om et og andet.

Den 3. juli 2021 er det 300 år siden, skibet med det gode navn ”Håbet” kastede anker ved ”Håbets Ø”, der ligger ved mundingen af Godthåbsfjorden. Om bord på skibet var blandt andre den norske præst Hans Egede, hustruen Gertrud Rasch og deres fire børn, hvoraf den ældste, Poul Egede, var 12 år.

Han lærte sig hurtigt at tale grønlandsk i venskabeligt samvær med jævnaldrende grønlandske drenge, og kunne derefter hjælpe sin far med at lære sproget.

Det eneste formål, Hans Egede havde med sin rejse, var at bringe evangeliets lys til Grønland, og det havde han arbejdet på i mere end 10 år.

Han skulle da også ende med at blive kaldt ”Grønlands apostel”, og hustruen skulle ende med at få følgende skudsmål i den store danske kirkehistorie: ”Gertrud Rasch vil for eftertiden stå som en af de tapreste og mest uselviske kvindeskikkelser i dansk-norsk historie.”

Sønnen Poul Egede, der var vokset op under Den Store Nordiske Krig, havde Tordenskiold som sit forbillede og ønskede derfor at blive søofficer.

Men forældrene og ikke mindst faderen fik ham overtalt til at studere teologi, så han derefter kunne fortsætte missionsarbejdet på Grønland, og det lykkedes siden hen så godt, at han er blevet kaldt ”Nordgrønlands apostel”.

Poul Egedes ældste datter, Gertrud Kirstine Egede, blev i 1771 gift med Henrik Christopher Glahn. Han havde i 1763-1768 været præst i Holsteinsborg (Sisimiut) og kunne tale grønlandsk, da han ankom.

H.C. Glahn var stærkt præget af oplysningstiden og dens tolerance over for andre folks skikke og sædvaner. Han prøvede derfor ihærdigt at værne om mange af grønlændernes skikke og traditioner, som andre missionærer og især herrnhuterne førte en nådesløs kamp imod. Derfor var H.C. Glahn højt elsket af grønlænderne.

De grønlændere, som i dag kender deres lands historie, er vidende om, hvor meget også han har betydet for Grønlands udvikling i 1700-tallet. Det er derfor ikke for ingenting, at vejen, der fører til kirken i Sisimiut, bærer hans navn, hvilket jeg er stolt af, da han er min tiptipoldefar.

Når vi taler om Hans Egedes betydning for Grønland, er der et særligt afgørende år, 1731, som jeg vil pege på.

Den gamle konge Frederik IV er død, og den nye konge Christian VI beordrer grønlandsværket standset og alle danskere og nordmænd hjem. Grønland er simpelthen for omkostningstung for den dansk-norske statskasse.

Men Hans Egede nægter at adlyde ordren og støttes af sin hustru, så han bliver i Grønland på egen regning og risiko sammen med nogle få matroser. Samtidig sender han til kongen et bønskrift om ikke at svigte de kristne grønlændere. Det virker åbenbart, for i 1733 beslutter kongen, at Danmark fortsat skal påtage sig ansvaret for Grønland.

Her melder sig et interessant spørgsmål: Hvad ville der være sket, hvis Hans Egede havde adlydt kongens ordre?

Så havde Grønland ligget åben for de hollandske hvalfangere, som i flere hundrede år havde betragtet grønlandske farvande som deres territorium.

Holland eller England ville givetvis have sat sig på Grønland med de konsekvenser, det ville have haft for grønlænderne.

I dag er vi så fremme ved en amerikansk præsident, som har givet udtryk for at ville købe Grønland. Som om et unikt folk og dets fantastiske land skulle være til salg!

Og på det seneste er vi fremme ved en situation, hvor en afroamerikaners tragiske død i USA som følge af politivold blandt andet medfører, at Hans Egede-statuen i Nuuk vandaliseres med maling.

Han står ellers dér på sin prægtige plads som Nuuks vartegn til minde om, at vi først og fremmest kan takke ham for, at evangeliets lys kom til Grønland i 1700-tallet.

Men ikke nok med det. En grønlandsk politiker foreslår at flytte statuen på museum! For at lære Hans Egede bedre at kende kan jeg varmt anbefale hende at læse ”Grønlands historie” af Mads Lidegaard og ikke kun basere sine holdninger på en roman af Kim Leine, der med forfatterens egne ord er fiktion.

Så kan det være, at vedkommende politikere får en mere nuanceret holdning til Hans Egede.

Stephen Egede Glahn er præst og foredragsholder.