Prøv avisen

Carl Holst: Inden min søn blev student, blev han alvorligt syg - men hans største bekymring var fravær

Foto: Privatfoto

Carl Holst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

I starten af 3. g blev min søn alvorligt syg. Det er selvfølgelig en sorg i sig selv, men hvad der gjorde mig endnu mere ked af det var, at min søns primære bekymring handlede om, hvorvidt han nu ville få for meget fravær i skolen.

JEG ER BEKYMRET for vores ungdom. Jeg er bekymret for det forventningspres, vi som samfund lægger på skuldrene af vores unge mennesker.

Jeg medgiver, at der venter store udfordringer i horisonten, som vi allerede nu må og bør tage stilling til. Der vil i fremtiden blive stillet større og større krav til effektivitet og produktivitet. Vi skal arbejde mere og bedre, end vi allerede gør. Lige om hjørnet venter der en ældrebyrde og 100 andre ting, som vi er nødt til at forholde os til.

Men de mange udfordringer er til for at blive løst, og i processen skal vi sikre os, at vi ikke glemmer det vigtigste: at vi har det godt. Det kan godt være, at forventningerne skærpes, men det nytter ikke, at vores unge går i stykker undervejs. For det er der absolut ingen, der får noget ud af.

FOR FÅ DAGE SIDEN blev min egen søn student. Jeg er en stolt far. Men for ganske kort tid siden var jeg en meget bekymret far. For i starten af 3. g blev min søn alvorligt syg. Det er selvfølgelig en sorg i sig selv, men hvad der gjorde mig endnu mere ked af det var, at min søns primære bekymring handlede om, hvorvidt han nu ville få for meget fravær i skolen.

Han var ikke bekymret for blodprøver, sygehuse eller diagnoser. Nej, han var bekymret for sin fraværsprocent! Det kan simpelthen ikke passe, at man som far er nødt til at fortælle sin søn, at hans helbred er vigtigere end høje fraværsprocenter. Det bekymrer mig, at ungdommen tænker sådan. Det bekymrer mig, hvis vores unge har for travlt og er for stressede til virkelig at mærke det, der betyder noget.

VI SKAL GIVE VORES UNGE lov til at være den bedste version af sig selv. De skal have frihed til at realisere sig selv og forfølge deres drømme. Jeg kan frygte, at alle de regler og tårnhøje forventninger, som egentlig er til for at hjælpe, i virkeligheden er med til at tynge vores unge mennesker.

For selvom både uddannelsesloft og fremdriftsreform er tiltænkt som en belønning og en udstrakt hånd til de vægelsindede, er der i dag skabt en højst usund præstationskultur blandt de unge.

Der hersker en følelse af, at der ikke længere er plads til at træffe en forkert beslutning, at karaktererne skal ligge i den tocifrede topskala, og at indsatsen ganske enkelt ikke er besværet værd, hvis ikke du er blandt de hurtigste og dygtigste.

Til dette kan jeg kun sige: Livet er ikke en slutspurt, men et maraton. Et nærværende forhold gennem hele livet både som barn, som ung og som voksen. Du må ikke miste pusten efter de første 300 meter for at følge med de forreste i løbet. Du skal have dig selv med hele vejen.

Vi får intet godt ud af at have en ungdom, der ikke har det godt, og som ikke føler, at de bliver værdsat. Stress og lavt selvværd blandt unge er et problem, der skal tages meget alvorligt. Vi er nødt til at kæmpe imod. Det er et problem, der skal løses – og det kan vi kun, hvis vi gør en indsats. En fælles indsats på tværs af partiskel og på tværs af stat, regioner og kommuner. Det er hvad, der kræves.

JEG FORESTILLER MIG, at vi for frem tiden skal gå på to ben:

For det første skal vi fra lovgivernes side kigge på, om vi har været for hårde: Har vi indført for mange tests? Får man karakterer for tidligt? Det er både noget, vi skal og kommer til at kigge på. Det er nødvendigt. For uden selvransagelse når man ikke langt. Vi er nødt til at kigge indad – også på de tiltag, som regeringen selv har vedtaget.

For det andet skal vi for fremtiden have en endnu højere inddragelse af civilsamfundet. Regionerne og kommunerne er virkelig dygtige til deres arbejde, men med større inddragelse af civilsamfundsorganisationerne kan vi sammen nå endnu længere. Headspace er et eksempel på en organisation, som kan noget, der gavner alle i samfundet. Deres frivillige rådgivningstilbud er guld værd for unge mennesker, der har ondt i livet.

Unge mennesker skal ikke bekymre sig om fraværsprocenter, når de bliver alvorligt syge. Det er en helt forkert kultur. Vi har en forpligtelse til, at vi fra Christiansborgs side gør, hvad vi kan for at ændre den kultur. Livet er mere end fraværsprocenter og karakterer.

Tillykke til alle de nyudklækkede studenter! Nyd nu livet, find dit eget tempo og kom helskindet i mål – uden stress.

Carl Holst er medlem af Folketinget og tidligere minister og regionsrådsformand for Venstre.