DEN TYRKISKE PRÆSIDENTS, Recep Tayyip Erdogans, presserådgivere kunne formentlig næsten ikke fatte deres held: to tyske topfodboldspillere med tyrkisk baggrund, som smiler side om side med præsidenten på et foto, én af dem med en trøje, der erklærer: ”Med stor respekt for min præsident.” De to spillere Mesut Özil og Ilkay Gündogan, som mødtes med Erdogan på et hotel i London søndag, står derimod slukørede tilbage, efter at fotografierne har skabt en sand mediestorm i Tyskland.
”De spiller for Tyskland, nyder privilegierne i frie, demokratiske samfund og fremmer den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan. Er de helt fra den?”, skriver Michael Bröcker, chefredaktør ved regionalavisen Rheinische Post.
”Det er ufattelig valgkampstøtte til en autokrat, der har fængslet journalister og oppositionsmedlemmer. Min personlige mening er: Det Tyske Fodboldforbund (DFB) bør smide dem af holdet. De er trods alt ikke små drenge mere,” skriver han med henvisning til, at der kun er fem uger til det tyrkiske valg, hvor Erdogan ventes at blive genvalgt som præsident, men under en ny forfatning, der giver langt flere beføjelser til præsidenten. Erdogan har i forvejen strammet grebet gevaldigt om det tyrkiske samfund siden et mislykket kupforsøg i 2016.
STØTTEN FRA de tyske topspillere, som begge er født i den vesttyske by Gelsenkirchen, er en gave til Erdogan. Ikke mindst fordi han dermed kan appellere til de 1,4 millioner stemmeberettigede tyrkere i Tyskland, påpeger avisen Süddeutsche Zeitung.
”Tyskerne især har kritiseret ham, fordi han ikke tager demokratiet særligt seriøst og sætter sine kritikere bag tremmer, men så træder to landsholdspillere frem som hans fans,” skriver avisen og tilføjer, at fotografiet er et hårdt slag for den tyske integrations debat – og også for DFB, som ser sig selv som en pioner i integrationen.
Flere tyske politikere sætter spørgsmålstegn ved, hvor de to tyske spillere har deres loyalitet.
”Forbundspræsidenten for en tysk landsholdsspiller hedder Frank-Walter Steinmeier, hans kansler Angela Merkel og hans parlament Forbundsdagen, hvis hovedkvarter ligger i Berlin, ikke i Ankara,” siger det fremtrædende parlamentsmedlem for miljøpartiet De Grønne Cem Özdemir til AFP.
”Det er smagløst og pinligt, når fodbold-millionærer lader sig spænde for en autoritær herskers valgkamp med hyldestgestus,” siger Özdemir, som også har tyrkiske rødder.
Næstformand for det højrenationale Alternativ for Tyskland Beatrix von Storch ser sagen som eksempel på fejlslagen integra tion. ”Hvis Erdogan er deres præsident, så rejser spørgsmålet sig, hvorfor de overhovedet spiller for Tyskland og ikke for Tyrkiet,” skriver hun på Facebook.
Det Tyske Fodboldforbund har også kritiseret de to spillere.
”Selvfølgelig respekterer DFB, at spillere med indvandrer-baggrund er i en speciel situation. Men tysk fodbold og DFB står for værdier, som tydeligvis ikke respekteres af hr. Erdogan. Det er ikke godt, at vores spillere lader sig udnytte til gavn for hans kampagne. Spillernes handlinger har ikke gavnet de bestræbelser på integration, DFB arbejder for,” siger formanden for DFB, Reinhard Grindel, i en pressemeddelelse.
Sidste år sagde Mesut Özil ellers til Süddeutsche Zeitung: ”Jeg taler ikke om politik”. I en erklæring forklarer Ilkay Gündogan, at ”det var ikke vores hensigt at komme med en politisk erklæring eller at bidrage til valgkampen. Som tyske landsholdsspillere bekender vi os til de værdier, DFB står for, og er vores ansvar bevidst”.
De to spilleres opbakning til den tyrkiske præsident er ikke overraskende, men afspejler blot, hvor dårligt integreret mange tyrkere er i Tyskland, skriver den muslimske og feministiske advokat Seyran Ates, som har grundlagt den liberale Ibn Rushd-Goethe-moské i Berlin, i det politiske magasin Cicero.
”Opvokset i frihed i en retsstat og beskyttet af dens forsvarere, vender en hel generation sig nu mod en dybt autoritær ånd og vælger en hersker, som har lige så meget tilovers for frihed til anderledestænkende, som Özil har for en krampe i læggen under et straffespark.”