H.C. Ørsteds ukendte vers til ”I Danmark er jeg født”

Ifølge H.C. Ørsted svigtede hans ven H.C. Andersen videnskaben ved i sin lovsang at udelade de mange opdagelser og opfindelser, vi i Danmark kan være stolte af

Sangen ”I Danmark er jeg født” fik tilføjet et ekstra vers skrevet af videnskabsmanden H.C. Ørsted.
Sangen ”I Danmark er jeg født” fik tilføjet et ekstra vers skrevet af videnskabsmanden H.C. Ørsted. . Foto: H.C. Ørsted: Radering af Christian-Albrecht Jensen (1792-1870)/Bridgeman Art Library/ Ritzau Scanpix.

”SE TANKELYN gik ud fra danske hjerner,/ og lyste for den hele vide jord.”

Sådan lyder de indledende linjer i videnskabsmanden H.C. Ørsteds forslag til et nyt vers til H.C. Andersens sang ”I Danmark er jeg født”.

Ørsted skrev verset til Andersen i 1850 efter at have læst sangen, som af mange i dag kaldes Danmarks uofficielle nationalsang. Andersens tekst er en lovprisning af Danmark: modersmålet, billedkunstnernes mejselslag og den levende natur med vilde svaner, friske strande, kløvereng og bøgeskov. Sangen – som oprindeligt var et digt – blev skrevet under Treårskrigen i 1850 og nævner også fordums storhed; ”Engang du herre var i hele Norden.”

Men sangen manglede noget, mente H.C. Ørsted. I dag kan det måske forekomme lidt indbildsk, at en videnskabsmand skulle rette på den verdenskendte forfatters digt. Men H.C. Ørsted havde i hvert fald to gode grunde.

For det første var han en god ven af H.C. Andersen, der som ung tilrejsende til København jævnligt kom til middag hos den noget ældre Ørsted. De bevarede livet igennem en god relation, og det var derfor naturligt for ham at fortælle Andersen sin mening om digtet. For det andet mente H.C. Ørsted, at H.C. Andersen svigtede videnskaben ved i sin lovsang at udelade de mange opdagelser og opfindelser, vi i Danmark kan være stolte af.

PÅ ÅRETS FOLKEMØDE i Allinge hædrede vi H.C. Ørsteds unikke bidrag til Danmark og til videnskabens udvikling. Bag ved Allinge Kirke sang vi lørdag morgen morgensang under åben himmel ”I Danmark er jeg født”, inklusive H.C. Ørsteds vers, som vi havde fundet i H.C. Andersens originale håndskrift, i hans dagbog på Det Kongelige Bibliotek.

Ørsted mente, at det nye vers skulle placeres mellem tredje og fjerde vers i Andersens digt. Så det gjorde vi. Det går sådan her:

”Se tankelyn gik ud fra danske hjerner,

og lyste for den hele vide jord,

De vendte øjet op mod himlens stjerner,

og ned i løndomskraftens dunkle spor;

Du danske friske Strand,

Hvor øjet frit omsvæver,

Og frie blik til tankeflugt os hæver,

Dig elsker jeg! – Danmark, mit fædreland!”.

Verset afspejler blandt andet H.C. Ørsteds berømte opdagelse af elektromagnetisme, det vil sige opdagelsen af sammenhængen mellem elektricitet og magnetisme. Opdagelsen er det videnskabelige grundlag for den måde, vi producerer elektricitet på, og er dermed grundstenen for vores moderne samfund, hvor el giver lys, varme og bevægelse ved et tryk på en knap. Hvor vi kan holde kontakten til familie, venner og kolleger over store afstande, og hvor vi kan få indsigt og lade os underholde af radio, tv og internet. Alt sammen forudsætter det nemlig elektricitet, som man kan producere ved hjælp af elektromagnetisme.

VI GLEMMER OFTE H.C. Ørsteds betydning, når vi taler om pionerer som Edison, Tesla og Bell. Men deres bidrag til verden – elpæren, vekselstrømsmotoren og telefonen – hviler alle på H.C. Ørsteds opdagelse. Og i en hverdag, hvor vi er stadig mere afhængige af elektricitet i alt, hvad vi gør, hører Ørsted til blandt de største pionerer.

Selv var Ørsted næppe klar over rækkevidden af sin opdagelse. Men betydningen af H.C. Ørsteds videnskabelige arv vil kun vokse. For når vi i fremtiden skal frigøre os fra fossile brændsler, vil el fra grønne energiteknologier i stigende grad være den energiform, der skal holde vores samfund i gang. El kan for eksempel erstatte olie i vores transportsektor, og elektriske varmepumper er et effektivt alternativ til olie- og gasfyr. Opdagelsen af elektromagnetismen er dog langtfra det eneste bidrag, Danmark har ydet til det moderne samfund. Danske videnskabsmænd og ingeniører har igen og igen brudt ny jord inden for blandt andet medicin, biologi, geologi, kemi, atomfysik og mekanik – ja, og vindkraft. Dermed står det vers, vi for nylig sang på Bornholm, lige så relevant i dag, som da det blev skrevet.

I år er det nøjagtigt 200 år siden, H.C. Ørsted selv ankom til Bornholm. Her stod han i spidsen for en kongelig undersøgelseskommission, der skulle afdække potentialet for at udvinde kul fra solskinsøens undergrund – dengang var man ikke bekendt med den viden, vi har i dag om kullets belastning af det globale klima. Kul er der såmænd, fandt kommissionen, men potentialet var ikke stort nok til et bornholmsk mineeventyr.

For H.C. Ørsted og hans rejsekammerater var formålet med undersøgelsen at tøjle naturens gaver til samfundets bedste. De ville nyttiggøre naturvidenskaben, i dette tilfælde geologi, til damp og til opvarmning.

NETOP SAMSPILLET mellem videnskab og samfundsnytte var centralt for H.C. Ørsted. Videnskab er glimrende i sig selv. Men opdagelser og ny viden bliver først rigtigt relevant, når de kan tages i anvendelse og forbedre menneskers liv. Det var også rationalet bag H.C. Ørsteds oprettelse af Den Polytekniske Læreanstalt, i dag DTU, som siden har uddannet tusinder af ingeniører og forskere. Meget passende var H.C. Ørsted direktør frem til sin død i 1851.

Mange af de danske virksomheder, der sælger alt fra maskindele og elektronik til fødevarer, enzymer, medicin eller it-systemer verden over, har succes, netop fordi de lader videnskab og forretning gå hånd i hånd.

Dermed ikke sagt, at forskning alene skal være rettet mod den kortsigtede profit. H.C. Ørsteds liv understreger på mange måder forskningens janushoved. På den ene side havde han et stærkt fokus på at nyttigøre videnskab til samfundets bedste. På den anden er hans mest kendte opdagelse resultatet af mange års grundforskning, uden sigte mod et kommercielt produkt. Han var slet og ret båret af nysgerrig interesse i at afdække naturens underliggende love.

Hans arv er dog mere og andet end forsøget med den roterende kompasnål. H.C. Ørsted og hans nysgerrighed i forhold til at afdække naturens love til gavn for samfundet har sat sig dybe spor i det danske samfund og hans banebrydende opdagelse af elektromagnetismen skabte grundlaget for den moderne verden, vi kender i dag.

Bertel Haarder er medlem af Folketinget (V) og tidligere minister for undervisning og forskning. Jakob Askou Bøss er strategi- og kommunikationsdirektør, Ørsted.