Prøv avisen

Historiker: Det er majoriteten af muslimer, som diskriminerer kristne i Mellemøsten

I DR-programmet "Anders og Anne i Mellemøsten" er der flere eksempler på overhørigheden over for diskrimination af minoriteter, mener historiker Maradona Isho. Foto: DR

Maradona Isho

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Fathi El-Abeds indlæg kan koges ned til, at han synes, at jeg abonnerer på det, han tror er det ”ekstreme højre og højrefløjen”, skriver historiker Maradona i et modsvar

FATHI EL-ABED ævler og kævler løs i sit debatindlæg i går med overskriften ”Anders Aggers program har fat i noget. Hvornår vil den antimuslimske bevægelse glæde sig over udviklingen?” uden at forholde sig til substansen i min kritik af tv-programmet i avisen i lørdags.

Fathi El-Abeds indlæg kan koges ned til, at han synes, at jeg abonnerer på det, han tror er det ”ekstreme højre og højrefløjen”.

Mit spansk-galiciske fornavn forvirrede ham tilsyneladende. Jeg er født i Mellemøsten, min mor er kristen iraker fra det kristne assyriske mindretal. Derhjemme talte vi assyro-aramæisk, som er beslægtet med arabisk og hebraisk. Jeg læste desuden meget Georg Brandes i gymnasietiden, er ateist og går blandt andet ind for homoseksuelles rettigheder. Ikke ligefrem en profil, der passer på ”ekstreme højre og højrefløjen” i modsætning til, hvad Fathi El-Abed insinuerer.

Fathi El-Abed er socialist og medlem af SF og kan dermed ligeledes puttes i det ”ekstreme venstre og venstrefløjen”-kassen. I øvrigt er han før kommet med antisemitiske udtalelser, hvor han hyldede Hitlers folkemord mod jøder.

Fathi El-Abed sætter spørgsmålstegn ved min faglighed og giver indtryk af, at han tvivler på, at det muslimske Mellemøsten skulle have større tendens til at forfølge og diskriminere minoriteter end andre lande.

Min kilde om, at lande med muslimsk majoritet har en høj grad af overgreb og diskrimination mod minoriteter, stammer fra Brian J. Grims og Roger Finkes bog ”The Price of Freedom Denied”. De er velrenommerede forskere med ekspertise i det område, de forsker i, og de bliver ofte citeret blandt akademikere.

FATHI EL-ABED BØR IKKE bilde sig selv ind, at det muslimske Mellemøstens strukturelle diskrimination af ikke-muslimer skyldes nogle få individer. Det er rigtigt, at islamisk terror kun kan mønstre et mindretal af muslimernes støtte. Men det er ikke disse, der fastholder den strukturelle diskrimination af ikke-muslimerne. Det gør majoriteten af den muslimske befolkning, da de lever i en konservativt indstillet verden, der tror, at der sidder en almægtig Allah i himlen og vogter dem, og som ønsker, at hans diskriminerende love, sharia, skal implementeres. Det er normale muslimer som Fathi El-Abed, der fastholder den muslimske strukturelle diskrimination, hvilket hans overhørighed over for de ikke-muslimske minoriteters vilkår i Mellemøsten vidner om.

Debattører som Naser Khader (K), Lars Aslan Rasmussen (S) og Nima Zamani, der har henholdsvis arabisk, kurdisk og iransk baggrund, ville jeg aldrig betvivle at ville støtte Mellemøstens minoriteters vilkår. Det er ikke tilfældet med El-Abed, der er mere optaget af at se højreorienterede spøgelser.

FOR AT VENDE TILBAGE TIL substansen af min kritik, nemlig programserien ”Anne og Anders i Mellemøsten”, så er der flere eksempler på overhørigheden over for diskrimination af minoriteter. I afsnittet om Libanon møder Anders Agger for eksempel Line Ramsdal, som er i byen Saida for Danmission, og som arbejder for dialog sammen med imamen sheik Abou Zaid, som skal ”nedbryde fordomme”.

I slutningen af programmet sidder så den selvsamme imam til bords med andre, herunder Aggers kvindelige medvært, Anne Hjernøe, som stod for madlavningen. På DR’s hjemmeside kan seere stille spørgsmål, og på spørgsmålet om, hvordan det var at have en imam til bords, skriver Anders Agger:

”Altså, imamen og hans kone var søde og venlige. Men imamen ønskede eksempelvis ikke at give Anne hånd – og det gav en lidt akavet stemning, hvor jeg godt kunne mærke, at Anne fra Åbyhøj lige skulle trække vejret. Men hun overkom det.”

DR har altså klippet et akavet øjeblik ud, hvor imamen Mohammed nægtede at give hånd til kvinder. I stedet ser vi i slutningen af programmet imamen til bords med de andre, hvor Anders Agger udbasunerer: ”Se, her sidder vi sammen: ateister, kristne, muslimer og endda danskere.”

Som jeg skrev i mit forrige indlæg, har 78 procent af de muslimske stater en høj grad af diskrimination af minoriteter, hvor det tilsvarende tal for kristne stater er 10 procent, og (næsten) alle muslimske lande har (døds)straf for frafald fra islam.

En muslim, der bliver ateist i Marokko, Jordan eller Pakistan, vil risikere sit liv, og ateisten ville ikke kunne sidde til bords med Anders Agger for at ”nedbryde fordomme”.

Maradona Isho er uddannet historiker fra Aarhus Universitet.