Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Historiker: Send Broder Jakob på kolonimuseum

Broder Jakob virkede som missionær i Mexico fra 1542 til sin død cirka 1566. Foto: Det katolske bispedømme, København.

Jørgen Nybo Rasmussen

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

På et eventuelt dansk kolonimuseum bør den danske missionær Broder Jakob have en plads, mener historiker Jørgen Nybo Rasmussen

Protestbevægelsen Black Lives Matter har medført et verdensomspændende opgør med den europæiske kolonialismes mørke sider. I Danmark har dette ført til forslag om at oprette et særligt kolonimuseum, hvor vor egen andel af denne tragiske historie redeligt kan vises.

Her må også Broder Jakob den Danske have sin plads. Han virkede som missionær i Mexico fra 1542 til sin død cirka 1566. Efter den spanske erobring af de indianske aztekeres rige i 1521 ankom ikke blot plyndringslystne conquistadorer for at udnytte landet, men også kristne missionærer, hvis kald det var at vinde den hedenske befolkning for kristendommen. Denne mission blev en af de mest fremgangsrige i historien.

Talrige indianere vendte sig gerne bort fra deres gamle religion med dens store blodige menneskeofringer for at blive kristne. Men missionærerne, der tilhørte de i Europa kendte ordener fra middelalderen: franciskanere, dominikanere og augustinere, blev også indianeres vigtigste beskyttere mod conquistadorernes udnyttelser. De ville, at kristendommen blev omsat til social og politisk praksis.

Broder Jakob hørte til de mest fremtrædende af disse missionærer. Han prædikede troen, byggede kirker og klostre og indførte indianerne i den kristne livsstil og moral.

Han mente, at ikke blot forkyndelsen af evangeliet, men også modtagelsen af kirkens sakramenter, var afgørende for disse nye kristnes livsførelse Han sikrede indianernes fulde ret til under messen at modtage kommunionen. Men han ville gå endnu videre og også give indianske kristne ret til at blive præster. Men da stødte han på hård modstand. Ikke blot bispekonciler i Lima og Mexico, men også hans egne franciskanske medbrødre mente, at det var at gå for vidt i ligestillingen.

Under en officiel disputats i 1553 forsvarede Broder Jakob sin modstand mod denne form for racisme over for sin medbroder Juan de Gaona. Han blev dømt til at have tabt debatten og måtte fremtidigt ikke hævde sit standpunkt. Sit ordenskald opgav han dog ikke. Resten af livet fortsatte han sin velgørende mission blandt indianerne, der takkede ham med stor hengivenhed indtil hans død.

Jørgen Nybo Rasmussen er historiker.