Prøv avisen
Debat

Juraprofessor: Højesteret er bagud med ligestilling. For få kvinder er dommere

Den mandlige dominans i Højesteret harmonerer ikke med målet om ligestilling i vores samfund, skriver Michael Gøtze. – Foto: Miriam Dalsgaard/ Ritzau Scanpix

Michael Gøtze

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Den mandlige dominans i Højesteret harmonerer ikke med målet om ligestilling i vores samfund generelt, skriver juraprofessor Michael Gøtze

NÅR HØJESTERET afsiger domme, viser den vejen for de øvrige domstole i retsstaten Danmark. Men landets højeste domstol skal også være et fyrtårn, når det gælder andre forhold som for eksempel det vigtige mål om ligestilling.

Men er Højesteret så, når der udpeges nye dommere til dommerpodiet, på omgangshøjde med det omgivende samfunds mål om ligestilling mellem kønnene? Svaret er: Nej. Der er ikke mange kvinder i Højesteret. Højesteret er bagud med ligestillingen.

HVIS VI STARTER fra begyndelsen, vil det være godt, hvis målet om ligestilling også udstrækkes til landets retssale. Det er jo dommerne, der håndhæver regler om for eksempel ligeløn mellem kønnene og diskriminationsforbud i de retssager, der behandles i landets domhuse.

Domstolene vil stå sig godt ved at kunne feje for egen dør. For at skabe debat lægger Domstolsstyrelsen tal om udviklingen åbent frem på bordet for offentligheden. Der er god åbenhed på området, men det har dog ikke rykket ved, at det i Højesteret stadig er de mandlige dommere, som er i massivt overtal.

Her i 2019 er kun 26 procent af højesteretsdommerne kvinder. For 20 år siden var tallet 21 procent. Den første kvindelige højesteretsdommer blev udnævnt i 1953, de to næste i 1964 og 1982. Det er de små skridt frem i toppen af pyramiden.

HVIS VI BEVÆGER OS NEDAD i rækkerne, ser det anderledes ud. De to landsretter, Østre og Vestre, er blevet en hel del mere ligestillingsorienterede. I dag er 43 procent af landsdommerne kvinder. Også på ledelsesniveau i landsretterne går det fremad.

Mest markant er udviklingen i byretterne, det laveste trin i domstolshierarkiet, hvor 59 procent af dommerne samlet set er kvinder. Her er udfordringen visse steder vendt på hovedet, nemlig for få mænd med dommerkappe på. Ved byretten i Aarhus er alle 14 dommere kvinder, og de tiltalte i straffesager – ofte mænd – kommer her med sikkerhed for en kvindelig dommer.

I en lang periode forsvarede domstolene sig med, at der var for få kvindelige jurister at rekruttere dommere fra. Den forklaring har i mine øjne nok haft sin storhedstid, da flertallet af juridiske kandidater fra universiteterne siden 1987 har været kvinder.

I dag er for eksempel jurauddannelsen på Københavns Universitet blandt de studier, hvor der optages langt flest kvinder, nemlig 63 procent. Det underordnede juridiske personale ved landets domstole er også kvinder. Næsten tre fjerdedele af Dommerfuldmægtigforeningens medlemmer er kvinder. Arbejdsbierne er altså kvinder.

Det er et skridt i den rigtige retning, at problemet med ligestilling i Højesteret er åbent erkendt af højesteretspræsident Thomas Rørdam. De gode viljer er der.

Det ændrer bare ikke ved, at der sidder mange kvindelige dommere og venter under glasloftet.

Den mandlige dominans i Højesteret harmonerer ikke med målet om ligestilling i vores samfund generelt, og den står efterhånden også i stigende modsætning til de øvrige niveauer i dommerpyramiden.

Michael Gøtze er professor, ph.d. ved det juridiske fakultet på Københavns Universitet.