Prøv avisen

Højskoleforstander: Tag nu nogle flygtninge. Og giv til dem os

– Foto: Alkis Konstantinidis/Reuters/Ritzau Scanpix.

Af Henrik Jensen, anmelder

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

”Lige nu kan vi ikke engang finde ud af at modtage få flygtninge fra den brændende Moria-lejr,” skriver højskoleforstander og tilbyder sin hjælp

Vi husker alle de ikoniske fotos fra september 2015, hvor flygtninge kom gående på motorvej E45 på vej fra en ødelæggende borgerkrig i Syrien.

Havde man fulgt en anelse med i verdenssituationen, kunne det umuligt komme som en overraskelse, at der var flygtninge på vej op gennem Europa. Alligevel var det en situation, vi som land ikke var forberedt på.

Hvordan skulle vi hjælpe disse mennesker og ikke mindst deres børn? Det var der mildest talt ikke enighed om, og det er der stadig ikke. Det er skammeligt. Lige nu kan vi ikke engang finde ud af at modtage få flygtninge fra den brændende Moria-lejr, som længe har været under hård kritik for levevilkår.

Kære udlændinge- og integrationsminister: Tag imod nogle flygtninge. Giv nogle af dem til folkehøjskolerne. Vi vil gerne integrere dem, og det ved vi, at vi kan finde ud af. Erfaringerne er gode.

I perioden 2014-2019 havde vi et samarbejde med Roskilde Kommune, hvor de sendte flygtninge med opholdstilladelse til vores højskole som del af et integrationsforløb. De gik på vores linjefag ”Dansk sprog og kultur”, hvor de både fik sprogkundskaber og viden om den danske kultur.

Vi havde mellem 3 og 16 elever med flygtningebaggrund hvert semester i den periode. Det var naturligvis en del syrere, men også eritreere, afghanere, irakere og iranere, som levede side om side med en hovedpart af danske elever. Jeg har stadig kontakt til dem på de sociale medier, hvor jeg ser billeder af dem med en færdiggjort 9. klasse eller iført studenterhuer. Jeg ser dem komme i job. Jeg ser dem være i kontakt med det danske samfund. Den private tænketank Danmarks Videnscenter for Integration fremhæver i en analyse Roskilde Kommune som en af de kommuner, der har haft gode resultater med at integrere syriske flygtninge. Her er 7 ud af 10 i job mod 3 ud af 10 i Kalundborg Kommune. De resultater kan vi selvfølgelig ikke egenhændigt tage æren for, men vi ved, at samarbejdet var succesfuldt og har gjort det nemmere at komme i job eller videre i et uddannelsesforløb.

Og når vi nu er ved den analyse, som er bredt citeret i medierne, vil jeg understrege, at den muligvis ikke dækker hele sandheden. Har den regnet alle ting med? Hvorfor er det kun vinklet på beskæftigelse? At komme til Danmark som flygtning og på fem år blive student eller fuldføre en 9.-klasse, det synes jeg er flot. Virkelig flot.

Vi har altså også at gøre med en privat tænketank, ikke et statsligt nedsat organ. Det må i hvert fald ikke være resultater som dem, der bliver argumentet for, at vi ikke tager imod flygtninge. For der er andre måder at bidrage til samfundet på end bare beskæftigelse.

Med det sagt vil jeg ikke nægte, at der stadig er integrationsudfordringer i Danmark. Særligt tallene for kvindernes beskæftigelse er bekymrende.

Ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriets integrationsbarometer er kun 17 procent af de 21-64-årige kvinder med tre års ophold i Danmark kommet i lønmodtagerbeskæftigelse. For mændene er tallet 57 procent. Det kan og skal vi gøre noget ved. Og vi står klar til at hjælpe på Jyderup Højskole.

På vores danskhold har vi ikke længere flygtninge. For der er jo ikke nogen i de danske kommuner. Men hvor ville vi gerne byde dem velkommen – vi står klar med mad på bordet og opredte senge. Og vores erfaringer viser, at det kommer alle til gavn.

Poul-Henrik Jensen er forstander på Jyderup Højskole.