I december 1730 købte Ludvig Holberg for 600 rigsdaler en enkelt aktie i Vestindisk-guineisk Kompagni. Året efter solgte han den igen. Afkastet havde været sølle 36 rigsdaler – et sandskorn i Holbergs svulmende pengetank, som mange år senere ved Holbergs død i 1754 endte med at komme skoleundervisning til gode, da han testamenterede sin store formue til Sorø Akademi.
Det korte ejerskab af aktien er den kendsgerning, som er blevet til myten om Holberg som slavehandler. Myten er pludseligt blevet aktuel i forbindelse med krav om at omstyrte historiske statuer. Holberg foran Det Kongelige Teater i København nævnes som eksempel på de ”monumenter, der afspejler fortidens håndhændede behandling af sorte...”. Og det sker ikke i et inferiørt opslag på sociale medier, men på forsiden af hæderkronede Kristeligt Dagblad. Og det bliver værre endnu, for inde i avisen fremturer debatredaktør Johannes Henriksen på lederplads med opfordringen til at ”fortælle danske skolebørn, at folk som De Coninck, Schimmelmann og ja, selveste Ludvig Holberg tjente penge på slavehandel”.
Oplysningen om Holbergs aktie er så forsvindende lille del af historien om hans omfattende forfatterskab, at man skal lede med lup for at finde den. Den er omtalt i Holberg Årbog 1920 og senest i 2001 af den fremtrædende norske litteraturforsker og mangeårige kulturminister Lars Roar Langslet. Han fastslår i sin Holberg-biografi ”Den store ensomme” (på dansk ved forfatter Ida Jessen), at handelskompagniet ganske rigtigt gav sig af med slavetransport, men at Holberg kun ejede aktien i ét år, og tilføjer, at man ikke ved, hvorfor Holberg solgte så hurtigt. Udelukkes kan ikke, at aktien simpelt hen gav for dårligt udbytte.
Man kan imidlertid også gætte på, at Holberg var blevet klar over kompagniets aktivitet med slavehandel. Det betragtede han som naturstridigt, hvilket han allerede i sin bog om ”naturretten” i 1716 havde vendt sig imod. Holberg skriver, at ”alle har den naturlige frihed i lige grad, så ingen kan tilegne sig herredømme over den anden, uden han har givet sit samtykke dertil” og nævner udtrykkelig ”slaver”, idet han fortsætter ”ingen er født frie, ej heller nogen født slave (...), menneskene er af naturen lige og kan ikke skilles fra hinanden”.
Se, det er en anden historie. Lad statuen af Holberg blive stående til minde om den danske litteraturs fader.
Allan Aistrup er foreviser på Den Holbergske Stiftelse Tersløsegaard.