Hvad er egentlig ”det Danmark, vi kender”?

Vi risikerer at sælge ud af vores menneskesyn og værdier i et desperat forsøg på at opretholde en dannebrogsfarvet facade, skriver Isabella Arendt, der er næstformand for Kristendemokraterne

Vi skal ikke have et paradigme i Danmark, hvor andre mennesker skal behandles så ”utåleligt” som muligt, skriver Kristendemokraternes Isabella Arendt.
Vi skal ikke have et paradigme i Danmark, hvor andre mennesker skal behandles så ”utåleligt” som muligt, skriver Kristendemokraternes Isabella Arendt. Foto: Jens Welding Øllgaard/Ritzau Scanpix.

FLERE PARTIER går til valg på at ville kæmpe for ”det Danmark, vi kender” eller andre nationalnostalgiske mottoer. Problemet er, at det Danmark, de kæmper for, slet ikke ligner det Danmark, jeg kender. Vi risikerer at sælge ud af vores menneskesyn og værdier i et desperat forsøg på at opretholde en dannebrogsfarvet facade. Paradigmeskifte, bliver det kaldt. Jeg er bekymret for, hvad det er for værdier, vi skifter væk fra. Jeg er opdraget med, at man viser tillid til mennesker, til det modsatte er bevist. At man altid tænker det bedste om andre, når man møder dem. For mig er det en grundsten i definitionen af danske værdier. Regeringen og Socialdemokratiet konkurrerer om, hvem der kan være mest enige med Dansk Folkeparti. Nok vinder de vælgere, men de taber Danmark som folk og samfund undervejs. Vi er (var?) et land bygget på tillid og næstekærlighed. Der hvor jeg kommer fra, stoler man på hinanden. Man handler med hinanden, og man holder sit ord. Men står op og går på arbejde, man gør sig umage, og man behandler andre med respekt.

Med paradigmeskiftet har regeringen, DF og Socialdemokratiet vist Danmark fra sin grimmeste side. Hvordan forestiller de sig, at indvandrere skal få lyst til at blive en integreret del af det samfund? Hvordan skal vi lære dem om næstekærlighed, åndsfrihed og solidaritet, når vi forbyder deres tørklæder og spærrer børn inde på Sjælsmark?

Vi skal ikke have et paradigme i Danmark, hvor andre mennesker skal behandles så ”utåleligt” som muligt. Vi skal ikke møde mennesker med mistillid og have som udgangspunkt, at alle nytilkomne bare vil nasse på vores velfærd og ødelægge vores samfund. Hvis indvandrere skal blive danske af sind, så skal de også møde de danske værdier. De skal møde medmenneskelig frem for utålelige forhold. Tillid frem for fordomme og et sprudlende civilsamfund frem for en kvælende stat.

At vi lader børn vokse op på Sjælsmark og få psykiske ar, er ikke det Danmark, jeg kender. I det Danmark, jeg kender, tager man sig godt af børn – alle børn. I det Danmark, jeg kender, sætter man en dyd i at arbejde og gøre sit bedste for at bidrage til samfundet. Flygtninge med ophold i landet skal vises samme åbenhed og have lov at bidrage til samfundet gennem arbejde, uddannelse og deltagelse i foreningslivet. Det er sådan, man er dansk. Danske værdier er ikke, hvad man har på hovedet, men i hovedet. Det er ikke vigtigt, hvor langt skægget er, eller om du har tørklæde på, så længe du bidrager med det, du kan, at du møder andre med tillid og respekt, og at du tager ansvar for dig selv og din næste.

Desværre er det Danmark, jeg kender, på vej væk. Jeg håber, vi kan holde fast i vores værdier, så der stadig er lidt dans-ke værdier tilbage at vise de nye danskere, som kommer hertil. I nytilkomne skal for alt i verden ikke lære af de værdier, som vores politikere viser jer. I skal ikke lukke hjerterne og blive umenneskelige, fjendtlige og fulde af mistillid. I Danmark har vi tillid, til det modsatte er bevist – også når vores ledere har glemt, hvad det vil sige at være dansk.

Isabella Arendt er folketingskandidat og næstformand for Kristendemokraterne.