I sit debatindlæg i Kristeligt Dagblad den 24. marts udtrykker en af oversætterne bag ”Bibelen 2020”, Malene Bjerre sin taknemmelighed for at være en af dem, som under coronakrisen kan nyde godt helbred, samvær med familien og frihed for økonomiske bekymringer. Hun er heldig, skriver hun.
I ”Bibelen 2020” er heldig også det ord, man har valgt at oversætte det græske ord makarios med i stedet for ”salig”, som den autoriserede bruger. Men hvad betyder makarios egentlig, og hvordan udtrykkes det bedst på dansk?
Ordet findes 50 gange i Det Nye Testamente og oversættes forskelligt alt efter sammenhængen. Det oversættes i ”Den nye aftale” med at ”være heldig”, ”være glad”, ”være lykkelig” eller ”være velsignet”.
Et eksempel er Jakobs Brev, kapitel 1, vers 12, hvor den autoriserede oversættelse siger: ”Salig er den, som holder ud i prøvelse (…) han får livets sejrskrans, som Gud har lovet dem, der elsker ham.”
Mens ”Bibelen 2020” siger: ”Gud velsigner den, der ikke giver op, når han udsættes for prøvelser. Bagefter giver Gud ham evigt liv – den belønning, han har lovet alle dem, der elsker ham.”
MAN KAN NOK IKKE beholde ordet salig i en nudansk oversættelse, men handler det græske ord om at være heldig og taknemmelig? Nej, det drejer sig om at have en sådan relation til Gud, at det resulterer i den gave, som kaldes evigt liv.
Et andet eksempel er Matthæusevangeliet, kapitel 5, vers 3. Her siger den autoriserede oversættelse: ”Salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres.”
”Bibelen 2020” siger: ”I virkeligheden er I heldige, hvis I er fattige og har fået Helligånden, for I hører til hos Gud.”
Der er intet på græsk, som svarer til ”i virkeligheden”. Der er heller ikke tale om ”I”, men om ”de”. Der er en kontrast mellem de ”heldige” og de ”uheldige”. De af Gud velsignede er dem, som er ”fattige i ånden”.
Oversættelsen har tilføjet et ”og” og har derfor to forskellige beskrivelser: at ”være fattig” og at ”have fået Helligånden”. Det er desværre langtfra tekstens mening. Men det ordrette udtryk at ”være fattig i ånden” er heller ikke forståeligt på dansk. Så hvad mente Jesus i virkeligheden?
Jesus talte hebraisk i Bjergprædikenen (ikke aramæisk, som man tidligere har troet). Det hebraiske ord ’ani, som Jesus sandsynligvis har brugt, betyder mere end at være fattig. Det kan også betyde ydmyg, undertrykt, uden ressourcer.
Det forekommer for eksempel i Anden Samuelsbog, kapitel 22, vers 28: ”Du redder de svage, men ydmyger de selvsikre.”
Den autoriserede oversættelse siger her: ”Du frelser de hjælpeløse.” Det bruges især om enker og faderløse, og det beskriver en person, som har brug for hjælp og vedkender sig sit behov, ikke kun på det finansielle område. I Jobs Bog, kapitel 24, vers 4 bruger den autoriserede igen ordet hjælpeløs: ”De bortfører faderløses æsler, de tager enkens okse i pant. Fattige trænger de bort fra vejen, alle hjælpeløse i landet må holde sig skjult.” Her taler ”Bibelen 2020” om de ”svage”.
At være ”fattig/ydmyg/hjælpeløs” i åndelig henseende betyder at vedkende sig sit behov for hjælp fra Gud. De, som gør det, får del i Guds rige. Og sker det, er man heldig og salig og lykkelig og velsignet!
Til sammenligning oversættes verset i ”Bibelen på hverdagsdansk” som: ”Velsignede er de, der erkender deres afhængighed af Gud — for de skal få del i Guds rige.”
Iver Larsen er bibeloversætter.