Hvem er stærke og hvem er svage?

”I er Kristi legeme og hver især hans lemmer.”

Første Brev til Korintherne 12, 27

Dette at se på fællesskabet og på sig selv og hinanden som lemmer på ét legeme er det smukkeste og dybeste billede på det kristne fællesskab. Det kan vi ikke ofte nok få at vide og fordybe os i. Vi er lemmer på det samme legeme. Ingen kan undværes. Det er et billede, som fortæller, både hvor meget hver enkelt af os betyder i den store sammenhæng, og om det ansvar, som vi har for hinanden.

Det sætter os samtidig på plads, så vi ikke kommer til hverken at få for ringe eller for høje tanker om os selv. For hvad ville en enkelt del af kroppen være, hvis den var alene og uden fællesskabet og alle de andre lemmer? Det ville være dødt og ubrugeligt. Men omvendt: Hvad ville legemet være uden mig? Den lille del, som jeg repræsenterer, har stor betydning. Jeg er måske bare en finger.

Men intet legeme vil sige ”bare” om en finger. Den er jo svær at undvære og vigtig for hele kroppen. Så vi kan bruges, og vi har brug for hinanden. Vi hører sammen og hænger sammen, og derfor må vi også komme sammen og holde sammen.

I samme kapitel understreger Paulus: ”de lemmer på legemet, som synes at være de svageste, netop de er nødvendige” (vers 22). Det er i virkeligheden ikke altid let at pege på, hvem der er de stærke, og hvem der er de svage. Man kan godt blive overrasket.

For mange år siden skulle vore fire børn en sen aften gå fra et hus til et andet. Det var i et sommerhusområde uden vejbelysning, så det var buldrende mørkt, og de gik med hinanden i hånden. Da de kom frem, spurgte jeg den mindste, Kristian på fem år, om ikke han havde været bange for at gå i dette mørke. ”Nej,” svarede han bestemt, ”for jeg holdt Jakob i hånden”. Det var storebror på 15 år. ”Jamen, jeg holdt dig da også i hånden!”, sagde Lea på 12 år, som havde holdt ham i den anden hånd. ”Nej,” sagde han lige så fast og alvorligt. ”Det var mig, som holdt dig i hånden!”.

Så hvem holder hvem i hånden, og hvem støtter hvem? Det er ikke lige til at sige. For vi hører netop sammen som mange lemmer på et legeme.

Steen Skovsgaard er tidligere biskop i Lolland-Falsters Stift.